FraGamleKongensKjobenhavn

85

kongen af ©luproerne trufne op i SSaaben. IRigtignof gjorbe ©arnerne iffe be bebfte SØftner til be af SSanbet brtjppenbe ©jcefter, fom SBaaben faa uøentet Ijaobe faaet, men Seltagelfen uar bog alminbelig. Sen lille s$ige laa uben Seøægelfe, fun bet fagte Stanbebræt toifte, at ber oar Sit), kongen gao SBefaling til tjurtigt at lanbe paa ben lille £>meb bet finefiffe St)ft£>u§, ber oar i 9iccrf)ebcn, og ber biet) SSarnet baaret op, meben§ kongen meb et $in! bob mig at følge efter. „Set er altfaa Sig, ber Ijar frelft ©arnet," fagbe kongen, ibet t)an tog mig unber -£>agen, „bet oar flinft, bet oar fmult gjort. £>øab Ijebber Su, Ijøem ere Sine gorælbre, ere be fyer?1' Seg Dar faa foroirret, at jeg næppe funbe fimre. Sften bog fattebe jeg mig hurtigt og gao kongen ben forlangte 23effeb. „Set er gobt — bet er gobt," foarebe kongen, „Su er en flin! Sreng — Su ffal fjore fra mig." Sen lille ^ige oar imiblertib fommen fig ganffe, og en Slbjubant bleo beorbret til at føre oé>i en Saab tilbage til 93rebben, h^or mine gorælbre og ^Sigen§, font nu Oare fomne tilftebe, meb 9@ngfteligt)eb oentebe paa oS. 3Si bleOe mobtagne meb Subetraab fra ben forfamlebe 9ftængbe, og Se fan øel tænfe Sem, at gaber og 9Jcober meb Xaarer i Øinene omfaOnebe mig, men bog ffænbenbe libt ooer min $or= øooenljeb. Snben Slbjubanten forlob 08 , fpurgte l)ait om Oor 23opæI og om, l)Oor jeg gi! i ©fole; bet noterebe l)an i en lille Sommebog, og l)an forlob os>, efter at f)art øenlig Ijaobe taget Slfffeb fra mine gorælbre og mig. Seg maatte fortælle og atter fortælle, l)Oab ber oar foregaaet mellem mig og ben fjære konge, og Ijans Søfte om, at oi ffulbe høre fra fjant, gao naturligoiå Slnlebning til mange gonnobninger. Ser gif flere Sage, og oi troebe nceften, at 23egiOenf)eben iffe oilbe Ijaoe nogenfoml)elft gølge, og at kongen, fom Ijaobe faa meget Slnbet og Rigtigere at tage SSare paa, Ijaobe forglemt o§, 9Ken paa en ffjøn Sag inbfanbt ber fig Ijoå o3 en fframmereret Safai meb