FraGamleKongensKjobenhavn

87

noget til at fyjælpe paa |)ugf)otbningen meb. $aa, tjaa, — lab bet Oære meb Xaffigelfer — bet er mig feto en gornøietfe. — 2 tbieu, f)il§ SDereg Sone fra Songen — t)un er fiffert en brao «£)ugntober, er t)un, faroel, farOet!" 5tt Xaarerne ftob og i ©inene, ba oi forlob ben gamle Songe, bet)øoer jeg oet iffe at fortætte SDent. ©g nu ffal jeg fatte mig fort. Songen tjotbt etfjoert af fine Søfter futbt ub. Seg bteo fat i et af be bebfte Snftituter Ijer i 2tyen paa SongenS 33efoftning, jeg gjorbe gob fremgang, og nogle ©ange maatte jeg meb min Sarafterbog ntøbe paa ©tottet, l)oor Songen altib oar rigtig oenlig imob mig. ,*pan fpurgte mig, omjeg funbe IjaOe Styft til i^aanboærf, til |>anbel etter til at ftubere; jeg ffntbe ligefrem fige min Mening. Seg foarebe, at jeg f>etft oitbe oilbe oære paa et §anbet§fontor. S)a jeg oar bteoen fonfirmeret, bteo mit ©nffe opfylbt. 9J£in gaber unberrettebeg om, at ber oar førget for en ^StabS tit mig i et af be ftørfte ^paitbetg* t)ufe t)er i SjøbentjaOn, tjoor jeg foreløbig ffulbe tageg paa ^røOe. 2 )tøn fanbt mig befoem, og efter fort Xibs gorløb bteo jeg Sontorift meb en for mine gorf)olb temmelig anfeetig Søn. Seg erfjoeroebe mig efterfjaanben mine gorefatteg fulbe Xittib, aøancerebe til ^rofurift og bleo tilfibft i en fortjolbgoig ung Sliber Slgfocié af §ufet. ®e fan tænfe 2 )em, fjoilfen ©læbe bet Oar for mine gamte gorætbre. 9lt jeg føgte at berebe bem en forgfri Sllberbont, er en ©etofølge. Stften forinben jeg oar naaet faa oibt, oar min fjærtige SSefftytter, ben gamte Songe, famlet meb fine gæbre. £>au Ijaobe tige tit bet ©ibfte fulgt mig meb ©pmærffomljeb paa min Siogbane, og jeg beoarer enbnu fom en ^eltigbom en Srpftnaal, font t)an fibfte ©attg, ba jeg baObe Slubteng tjog fjant, ffjæufebe mig tit SDZinbe om fig. 9Jieit et faabant SD&nbe beljøOebe jeg egenlig iffe. $>e SSetgjerninger, t>an tjaobe Otff mig, oare attfor bt)bt inbgraoebe i mit S5rt)ft, til at jeg bel)øOebe noget fljntigt Xegn til at beoare 9J£inbet om bem.