292544308

DK FØRSTE VANSKELIGE AAR

som vi nu har; det var lutter Amatører, naar undtages de gode Folk, der fandtes hos de større For-^ handlere af Automobiler, og de var hurtigt talt. Som et Led i Agitationen for Brugen af Motorkøretøjet tænkte man indenfor Dansk Automobil Klubs Bestyrelse straks paaat arrangere en Udstilling. Oprindelig paatænkte man at holde den i Forbindelse med

en Cykleudstilling, som Industriforeningen skulde have; Automobilerne skulde saa ud­ stilles i Tivoli, medens Cyklerne skulde være i Industribygningen. Det endte dog med, at Udstillingen kun kom til at omfatte Motor- Industri, og Dagene blev fastsat til den 11.— 27. April 1902. Udstillingskomitéen bestod af Grev Eigil Knuth for Dansk Automobil Klub, eller som dens Forkortelse lød D. A. K., Industriforeningen repræsenteredes af Tøm­ rermester Cortsen, medens Direktør Arne Petersen blev Sekretær for Udstillingen. Det varede ikke længe, før Cykle- og Automobilbranchen lod høre fra sig. Den 29. November holdt den et Møde paa Hotel Dagmar og vedtog en Resolution, hvori ud­ tal tes Beklagelse over, at Komitéen ikke havde forespurgt Branchen, om der var

Automobil, fremstillet at Fabrikant Brems, Viborg. Stemning for en saadan Udstilling, løvrigt fandt Branchen Udstillingsplanen forhastet og Tidspunktet for Udstillingens Afholdelse uheldigt, ligesom Arrangementet maatte betegnes som upraktisk. Den vilde selv arrangere en Udstilling senere, men var villig til en Forhandling med I). A. K. — Det gik ikke, og i December Maaned meddelte Branchens Udstillingskomité, hvori sad H. C. Christiansen, Carl .John .lansen, H. Prins, W. J. Raffel og H. Rothenborg, at de lavede en Udstilling i Koncertpalæet den 8.—16. Marts 1902. Det var den første Storm, som den unge Forening var ude for, — det blev ikke den sidste. Paa Arbejdet for bedre Lovbestemmelser var der straks taget fat. Ganske naturligt koncentrerede Arbejdet sig om Forholdene i Hovedstaden og i Københavns Amt — i Københavns nordre Birk

fandtes dengang de fleste af Landets Automo­ bilister. Her var udsendt et Tillæg til Politived­ tægten omhandlende Kørsel med Motorkøretøjer, og den indeholdt mange slemme Bestemmelser — Bestemmelser, som trods Automobilklubbens kraf­ tigste Protest dog vandrede lige over i den første danske Automohillov. En Henvendelse til den da­ værende Justitsminister blev kort afvist, og da Automobilklubbens Repræsentant udtalte: „Deres Excellence maa dog betænke, at Automobilet er Fremtidens Køretøj4, svarede Ministeren tørt: „Meget muligt, men det er ikke Nutidens.4 I Provinsen var det næsten værre. Vejle Politi krævede Ejerens Navn malet paa Vognene og

\ Færdselsbillede fra København ved Begyndelsen af Aarhundredet.

Hastigheden efter Mørkets Frembrud sat til 1 Mil i Timen, og saa kendt blev Landet for sin automobil­ fjendtlige Holdning, at den amerikanske Konsul i København den 18. December 1901 ved en Skrivelse til Klubben forespurgte, om det blandt amerikanske Fabriker verserende Rygte virkelig talte Sandhed, at der kun fandtes een eneste Vej i hele Danmark, paa hvilken Automobilkørsel var tilladt. Et andet Rygte fortalte, at en Franskmand, som besøgte Danmark med sit Automobil, maatte betale 30 Kr. i Bøde for at have kørt rundt om Sorø Sø, og at den franske Konsul havde protesteret herimod og krævede Bøden tilbagebetalt, hvilket ogsaa skulde være sket.

11 —

—