292544308

KONGELIG DANSK AUTOMOBIL KLUBS HISTORIE

Hs. M a j . KONG CHRISTIAN X. AF DANMARK KGL. DANSK AUTOMOBIL KLUBS PROTEKTOR

KONGELIG DANSK AUTOMOBIL KLUBS HISTORIE

GENNEM 25 A A R , 1901-1926

AF GENERALSEKRETÆR KAPTAJN E. J. IPSEN >°

UDGIVET I ANLEDNING AF KLUBBENS 25 AARS JUBILÆUM

KØB E N H A V N EGMONT H. PETERSEN - KGL. HOF-BOGTRYKKER I 1926

FORORD

aar undtages Alfr. Nervø’s Bog „Ti Aar bag Rattet", forefindes der vistnok intet Værk, som behandler Automobilismens Udvikling her i Landet, og de Optegnelser og Arkivsager, som findes fra Klubbens første Dage — der ikke var de mindst interes­ sante — er ret sparsomme. Skulde der saaledes være Lakuner i dette lille Festskrift, bedes dette undskyldt, det har ikke været saa ganske let at samle Stoffet. Og navnlig har det været vanske­ ligt at fremskaffe Billedmaterialet. Dersom der er uklare eller mørke Billed-Clichéer iblandt, saa maa dette tilskrives de mer eller mindre vellykkede Amatørfotografier, som har kunnet fremskaffes efter at de i lange Tider har ligget hengemt i Privatbesiddelse fo r nu at trækkes frem i Kritikens skarpe Lys. En Organisations Virksomhed danner almindeligvis ikke just Grundlag fo r lyrisk Prosadigtning, saa Stoffet vil maaske forekomme mange lidt tørt; og om det er det mindst uinteressante af Klubbens Historie, som her gengives, vil altid være en Skøns­ sag. Hensigten har imidlertid været, at give et samlet Billede af Klubbens Liv gennem det kvarte Sekel, hvor Automobilismen fødtes og efterhaanden voksede sig stærk, og af den Indsats, som Klubben ydede i denne Udvikling. Skulde dette være lykkedes, er Formaalet naaet. Andre og værdigere burde engang paatage sig den Opgave at skrive Automobilis­ mens Historie i Danmark, den repræsenterer jo dog en ikke helt uvæsentlig Side af Nationens Liv, som det kunde være af Interesse at stifte Bekendtskab med — ogsaa for Ikke-A utomobilister. Jeg beder alle, som har bidraget til dette Festskrift ved at udlaane eller skænke Bil­ leder dertil, ved at meddele Oplysninger eller paa anden Maade yde Bistand, om herved at modtage den bedste Tak. FORFATTEREN

I.

DE FØ R S TE V A N S K E L IG E A A R . 1901-1910.

A t skrive Kgl. Dansk Automobil Klubs Historie vil, navnlig for den første Dels Vedkommende, være JL \ det samme som at skrive Automobilismens Historie i Danmark. Dels stod i Begyndelsen praktisk JL taget alle Motorfolk herhjemme i Dansk Automobil Klub, som Organisationen dengang hed, dels foregik der intet vedrørende den gryende Automobilisme, som Klubben ikke direkte eller indi­ rekte gennem sine Medlemmer var med i. Man siger, at Danmark er velsignet med alt for mange Foreninger, det er muligt; men er der et Oin- raade, paa hvilket Organisation har været og altid vil være nødvendig, saa er det Automobilismen. I Be­ gyndelsen tiltrængtes det, fordi Automobilismen straks fra første Færd fik saa overordentlig meget at kæmpe mod, og nu til Dags er Organisation nødvendig, fordi Automobilismen griber ind i Handel og Industri, indenlandsk Trafik og internationalt Samkvem, ja, praktisk taget paa alle det daglige Livs Omraader, saa at den mere end mangen anden Funktion i vort Samfund trænger til stærke og praktisk virkende Selskaber, som kan fremme Brugen af det nyttige Motorkøretøj og varetage de motorkørendes Interesser saavel overfor det offentlige som overfor private. Det er vistnok tvivlsomt, om ret mange havde en klar Forstaaelse heraf selv indenfor de motor­ kørendes Kreds, dengang det moderne Automobil saa Dagens Lys; nogle anede det maaske, men kun faa drømte om, at Bevægelsen skulde tage et saadant Opsving og faa en saa indgribende Betydning i alle Livets Forhold, som sket er — og det i Løbet af kun en Menneskealder! Henimod Aarhundredskiftet var de første udenlandske Automobiler taget i Brug herhjemme. Men forinden havde enkelte forsøgt at fremstille danske Motorvogne; her bør nævnes Fabrikant Hammel, som allerede i 1887—88 fabrikerede det første danske Automobil, der bl. a. var udstillet i Krystalpaladset i London 1892, og som eksisterer endnu den Dag i Dag; det var udstillet paa K. D. A. K.s Jubilæums­ udstilling i Februar 1926 i Industribygningen i København. I Begyndelsen af Halvfemserne kom de før­ ste udenlandske Automobiler hertil; Grosserer Holger Hassel fik en tysk Daimler hjem, og Grosserer Cln*. Gottschalck en Benz-Vogn, meget ufuldkomne Køretøjer, men dog Forløbere for den gryende Auto­ mobilisme. Nogle Aar senere lavede Fabrikant A. L. Brems i Viborg et dansk Automobil, som saas paa Vejene ved den gamle Kongsby netop omkring Aarhundredskiftet, og i Begyndelsen af 1901 anmeldte Fabrikant H. C. Christiansen til Firmaregistret den første danske Automobil- og Cykle-Fabrik. Samme Aar den 28. Marts præsenterede Cyklehandler Cornelius Steffensen det første til Droskebrug bestemte Automobil i København. Nu begyndte Importen af udenlandske Vogne saa smaat at tage Fart og dermed Motorkørslen her i Landet, og ret naturligt opstod samtidig Tanken om Dannelsen af en Forening af motorkørende, en dansk Automobil Klub. Der var sandelig Brug for en saadan Organisation. De første Bestemmelser om Motorkørsel findes i Justitsministeriets Forordning af 18. Oktober 1899, ifølge hvilken Amterne for et Tidsrum af 2 Aar ad Gangen kunde give Tilladelse til Motorkørsel paa nærmere fastsatte Vilkaar, og disse Vilkaar var ikke blide. Automobilerne var jo noget helt nyt og næsten livsfarligt; Samfundet maatte iføre sig fuld Rustning og møde Uhyrerne med al den Magt, der stod til Raadighed, og derved fremkom jo nogle Pudsigheder. Vi læser saaledes i et Amts Bestemmelser — de er fra 21. September 1899 — at Vognene kun maa befare Landevejene fra Va Time før Solopgang til Va Time efter Solnedgang, altsaa medens det er lyst, men samtidig foreskrives, at Vognene skal være forsynede med Lygter, der kan belyse Vejen 15 Alen

9 —

—

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

fremefter. Vognene maa ikke være malet med „skrigende Farver", og der skulde efterlades Vagt ved Motorvogne, der i „ukøredygtig" Tilstand var henstillede paa Vejene, et dengang ikke ganske ukendt Tilfælde. Vedkommende Amt havde forresten den gode Bestemmelse, at Baglygten skulde være grøn; det havde været bedre, om denne Bestemmelse var bleven international. Et andet Amt bestemte (18. Septem­

ber 1900), at Vognene skulde være for­ synede med et Kontrolapparat til Bestem­ melse af Kørehastigheden, der var ansat til 2 Mil i Timen, og at man ved Kørsel efter Solnedgang skulde have en Mand gaaende 100 Alen foran Vognen for at advare de Vejfarende. JVinteren 1900—01 samledes nogle behjertede Mænd, hvoriblandt Grosserer Holger Hassel og Cornelius Steffensen, i Søpavillonen i København for at lægge Planen til en dansk Motororganisation, og i Begyndelsen af Aaret 1901 udsendte man Indbydelse til Dannelsen af en For­ ening til Fremme af Automobilkørslen i Danmark. Tanken slog an. Det blev ved Midsommertid overdraget et Udvalg, be-

Det første danske Automobil. Fabrikeret 1887—88.

staaende af Grosserer Holger Hassel, Redaktør J. Klugmann, Oberstløjtnant Pade, Overretssagfører Phister og senere afdøde Direktør Henrik Larsen at udarbejde Love for det nye Selskab, og den 29. September afholdtes et Møde i Koncertpalæet (nu Odd-Fellow Palæet), hvor „Dansk Automobil Klub" blev stiftet, Lovene vedtaget og en Bestyrelse valgt. Lovene bærer Datoen 30. September 1901. Den første Bestyrelse bestod af: Kaptajn, Baron Axel Blixen-Finecke, Formand, Direktør Martin Dessau (Burmeister & Wain), Næst­ formand, Kammerjunker Gertner, Kasserer, Grosserer Holger Hassel, Sekretær, Premierløjtnant, Greve Eigil Knnth. Til Revisorer valgtes Oberstløjtnant Pade og Overretssagfører Phister, hvilken sidste havde ledet Mødet i Koncertpalæet.

Den nye Forening, i hvilken der straks ind­ meldte sig ca. 30 Medlemmer, fik et meget van­ skeligt Arbejdsfelt. Dels skulde man søge at faa gunstigere Lovbestemmelser, dels skulde der ud­ føres et stort Agitationsarbejde, under hvilket man propaganderede for Brugen af Motorkøre­ tøjet, og endelig forelaa der en dengang meget betydningsfuld Sag: Ordningen af Benzinsalg. Man kunde nemlig ikke faa Benzin, hvor man havde Lyst til det; Apothekerne havde ganske vist begyndt at holde smaa Lagre, men ikke al Benzin var brugelig til Automobilkørsel — tvært­ imod. Det betød et meget stort Fremskridt, da

et af Klubbens Medlemmer, Vilh. Hansen, i September 1901 havde begyndt regelmæssig Import af Ben­ zin, som dengang blev solgt i plomberede Dunke å 25 Øre pr. Pund. Senere fik man rigtige Tank-Jern­ banevogne — den amerikanske Benzin var dengang ret ukendt herhjemme — og aftappede Benzinen paa Københavns Banegaard i store Glasballoner, som vi kender dem fra Salt- og Svovlsyreforsendelserne. Og hvad Reparatørerne angik, ja hos dem var man udsat for de mest haarrejsende Ting. Læ­ seren vil maaske udbryde: „Det er vi saamænd ogsaa hos mange endnu" — men det tør dog hævdes, at det var meget, meget værre dengang; der fandtes jo ikke den Stab af udlærte og kyndige Mekanikere, . Foran Marselisborg 1901.

- 10 —

DK FØRSTE VANSKELIGE AAR

som vi nu har; det var lutter Amatører, naar undtages de gode Folk, der fandtes hos de større For-^ handlere af Automobiler, og de var hurtigt talt. Som et Led i Agitationen for Brugen af Motorkøretøjet tænkte man indenfor Dansk Automobil Klubs Bestyrelse straks paaat arrangere en Udstilling. Oprindelig paatænkte man at holde den i Forbindelse med

en Cykleudstilling, som Industriforeningen skulde have; Automobilerne skulde saa ud­ stilles i Tivoli, medens Cyklerne skulde være i Industribygningen. Det endte dog med, at Udstillingen kun kom til at omfatte Motor- Industri, og Dagene blev fastsat til den 11.— 27. April 1902. Udstillingskomitéen bestod af Grev Eigil Knuth for Dansk Automobil Klub, eller som dens Forkortelse lød D. A. K., Industriforeningen repræsenteredes af Tøm­ rermester Cortsen, medens Direktør Arne Petersen blev Sekretær for Udstillingen. Det varede ikke længe, før Cykle- og Automobilbranchen lod høre fra sig. Den 29. November holdt den et Møde paa Hotel Dagmar og vedtog en Resolution, hvori ud­ tal tes Beklagelse over, at Komitéen ikke havde forespurgt Branchen, om der var

Automobil, fremstillet at Fabrikant Brems, Viborg. Stemning for en saadan Udstilling, løvrigt fandt Branchen Udstillingsplanen forhastet og Tidspunktet for Udstillingens Afholdelse uheldigt, ligesom Arrangementet maatte betegnes som upraktisk. Den vilde selv arrangere en Udstilling senere, men var villig til en Forhandling med I). A. K. — Det gik ikke, og i December Maaned meddelte Branchens Udstillingskomité, hvori sad H. C. Christiansen, Carl .John .lansen, H. Prins, W. J. Raffel og H. Rothenborg, at de lavede en Udstilling i Koncertpalæet den 8.—16. Marts 1902. Det var den første Storm, som den unge Forening var ude for, — det blev ikke den sidste. Paa Arbejdet for bedre Lovbestemmelser var der straks taget fat. Ganske naturligt koncentrerede Arbejdet sig om Forholdene i Hovedstaden og i Københavns Amt — i Københavns nordre Birk

fandtes dengang de fleste af Landets Automo­ bilister. Her var udsendt et Tillæg til Politived­ tægten omhandlende Kørsel med Motorkøretøjer, og den indeholdt mange slemme Bestemmelser — Bestemmelser, som trods Automobilklubbens kraf­ tigste Protest dog vandrede lige over i den første danske Automohillov. En Henvendelse til den da­ værende Justitsminister blev kort afvist, og da Automobilklubbens Repræsentant udtalte: „Deres Excellence maa dog betænke, at Automobilet er Fremtidens Køretøj4, svarede Ministeren tørt: „Meget muligt, men det er ikke Nutidens.4 I Provinsen var det næsten værre. Vejle Politi krævede Ejerens Navn malet paa Vognene og

\ Færdselsbillede fra København ved Begyndelsen af Aarhundredet.

Hastigheden efter Mørkets Frembrud sat til 1 Mil i Timen, og saa kendt blev Landet for sin automobil­ fjendtlige Holdning, at den amerikanske Konsul i København den 18. December 1901 ved en Skrivelse til Klubben forespurgte, om det blandt amerikanske Fabriker verserende Rygte virkelig talte Sandhed, at der kun fandtes een eneste Vej i hele Danmark, paa hvilken Automobilkørsel var tilladt. Et andet Rygte fortalte, at en Franskmand, som besøgte Danmark med sit Automobil, maatte betale 30 Kr. i Bøde for at have kørt rundt om Sorø Sø, og at den franske Konsul havde protesteret herimod og krævede Bøden tilbagebetalt, hvilket ogsaa skulde være sket.

11 —

—

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM H5 AAR

Oberstløjtnant Pade

Overretssagfører Phister

Gross. Holger

Inssel

Gross. Cornelius Steffensen

Redaktør Klugmann

1Udlandet havde Automobilismen bedre Kaar. I Juni Maaned 1901 afholdtes et Automobilløb Paris— Berlin (1196 km.), til hvilket der blev slaaet en særlig Bro over Moselfloden, og hvor alene Organisations­ omkostningerne ansloges til 10 Miil. Mk. Til Løbet havde saavel Kejser Wilhelm som Præsident Loubet udsat Ærespræmier. Naa, nu drejede det sig naturligvis om andet og mere end vore hjemlige beskedne Forhold, det var et Kapløb mellem fransk og tysk Industri, men alligevel, Forskellen var slaaende. I September 1901 besøgte Kong Edward den VII den danske Konge paa Fredensborg og havde sit nye Daimler Automobil med. Grosserer Holger Hassel hjalp med ved Vognens Behandling og var i den Tid, Kong Edward besøgte Landet, indkvarteret paa Fredensborg. 1Erkendelse af, at vore Bestemmelser

12 —

—

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

ikke passede for Landets høje Gæst, var der udstedt en justitsministeriel Bekendtgørelse, som paalagde Amtmændene ikke at lægge Kongens Køreture nogen Hindring i Vejen, ligesom Bestemmelserne ved­ rørende Motorkørsel var suspenderede for Kong Edwards Vedkommende. Den danske Kongefamilie var meget interesseret i Automobilkørslen, og med Undtagelse af Kong Christian den IX var alle dens Med­ lemmer ude at prøve det nye Befordringsmiddel. Der maatte gøres alvorlige Anstrengelser for at søge Bestemmelserne for Automobilkørslen for­ bedrede, og Klubben nedsatte derfor et Udvalg, der skulde forelægge Ministeriet et Udkast til en Auto­ mobillov. Man tog ret naturligt den tyske Automobillov til Forbillede, og bistaaet af den senere bekendte Ingeniørkaptajn A. G. V. Petersen, der hele sit Liv var Klubben en udmærket Støtte, og som i Begyn­ delsen af Aaret 1902 indtraadte i dens Bestyrelse, udarbejdedes et Forslag til en Lov om Motorkørsel. Klubben søgte ogsaa at skabe

en betryggende Uddannelse af Klubbens Formand, Baron Blixen- Officer i Garden, blev Rosenborg paa visse af Klubben opgivneTider. Tid til megen Gavn for Motorsagen, gaa med til at give denne Køre- Klubbens Auspicier, nogen Auto- Skæbne beseglet, smaa økonomiske Midler, Klubben skal anføres, at det første Regn- af 1901, viste en Balance paa 280 havde paataget sig Hvervet som med glimrende Energi og præ- Arbejde. I Bredgade Nr. 28, hvor Kontor, var Klubbens Sekretariat, til en dansk Automobillov, og her danske Automobil-Udstilling, for Motorkøretøjet stor herhjemme,

Automobilførere, og takket være Finecke, der jo var tjenstgørende Eksercerplads stillet til Raadighed Her foregik Føreruddannelsen en men Københavns Politi vilde ikke skole, der jo blev drevet under risation, og dermed var dens Det var naturligvis meget arbejdede med; som et Kuriosum skab, der sluttede med Udgangen Kr. 23 Øre; men de Mænd, som Bestyrelsesmedlemmer, arbejdede sterede et stort og uegennyttigt Grosserer Holger Hassel havde her udarbejdedes det første Udkast lagdes Planerne til den første 1Virkeligheden var Interessen i hvert Fald i Hovedstaden, og

»«xen-r,necke,mubbens første Formand. Spørgsmaalet omat skabe en dansk Industri paa dette Omraade beskæftigede mange. I December 1901 fremviste Schiønning & Arve saaledes de første danske Vulst-Dæk til Automobiler, og flere danske Firmaer forsøgte at fremstille Automobiler. Paa de to Udstillinger, som med kort Mellemrum afholdtes i København i Begyndelsen af 1902, var dansk Motorindustri ogsaa hæderligt repræsenteret; og nu, da man kaster et Tilbageblik over svundne Tider, paatvinger den Tanke sig uvilkaarligt: Hvem véd, om ikke dansk Automobil-Industri kunde have været oparbejdet saaledes, at den for en væsentlig Del kunde tilfredsstille det hjemlige Behov, dersom Lovgivningsmagten havde stillet sig noget mere forstaaende overfor Motorismen, end Tilfældet blev. Priserne paa Datidens Automobiler var ikke afskrækkende, 3—4000 Kr. for en 4 HK Vogn, men det blev udskreget som et Rigmandslune at køre Automobil, og takket være de drakoniske Bestemmelser, som vor første Motorlov kom til at indeholde, blev endog Benyttelsen af smaa lette Varevogne, som allerede dengang vistes paa de to Udstillinger, saa vanskeliggjort, at ingen eller kun yderst faa Forretningsfolk turde anskaffe sig et Motorkøretøj, og dermed svækkedes Grundlaget alvorligt for en dansk Motorindustri. Betegnende er et Brev fra en Dyrlæge til Dansk Automobil Klub, hos hvem han søger Oplysninger omVilkaarene for Kørsel med Automobil; det lyder i sin rørende Korthed saaledes: „Med Tak modtaget Deres ærede Svar og Katalog, men jeg maa desværre indrømme, at jeg betakker mig for at købe Bil, naar jeg ser hen til de Bestemmelser, der vil komme for Bilkørsel. Jeg skal dog ikke køre med Nummer for og bag, og med en Fart, der er lig en Fodgængers." Nordisk Cykle- og Motorfagblad, der fra Februar 1902 var Dansk Automobil Klubs Medlemsblad, bringer udførlige Beskrivelser af de to Udstillinger. „Første internationale Automobil-, Motor- og Cykleudstilling,“ arrangeret af Dansk Bicykle Club, afholdtes i Koncertpalæet i Dagene 9.—16. Marts 1902. Olfert Jespersen dirigerede et stort Orkester der­ inde. Peter Sørensen (Velo, kendt som Forfatter af alle de hidtil præsterede Cykle-Revuer i Kongens

13 —

K. 1). A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

København) havde komponeret en flot Automobil Galop, som blev spillet — sikkert med Tudehorns Akkompagnement —, medens der forevistes levende Billeder fra det store Automobilløb Paris—Berlin o. s. fr. Den danske Industri hævdede sig meget smukt, navnlig Dansk Automobil- og Cyklefabrik, H. C. Christiansen & Co., Dansk Mercury og Schiønning & Arve. Af andre Seværdigheder var der „en svær

Kapt. A. G. V. Petersen og Grev Knutli paa Rosenborg Eksercerplads.

Kong Edward V lI’s Automobil paa Fredensborg.

De Dion Bouton*, som vor i Paris bosiddende Landsmand Hr. Poul Dahl havde kørt hjem fra Paris. Hr. Dahl havde gennemsnitlig kørt 240 km. om Dagen, en dengang enestaaende Turistkørsel. Udstillingen blev en stor Publikum-Succes, og der blev ogsaa solgt nogle Vogne. Ikke mindre Held havde Klubben med sin Udstilling, der blev holdt i Industribygningen i Køben­ havn fra den 11.—27. April. Der var brudt Hul i Bagmuren og dannet Forbindelse med den bagved lig­

at man ialt raadede over flade. PTn stor Række havde givet Møde; vi Dahis De Dion Vogne faaet en De Dion og en mobile — det dengang Benz, der havde Ud- Vogn, den var paa 10 Panhard Levassor, Cu- Vogne var der „Prof. stem* og G. IT. Jørgen- mobil samt Waverleys blev drevet af Akkumu- erklærede at være noget som Akkumulatorerne holdbare*.

gende Bygning, saaledes 1600 Kvadratfod Gulv­ udenlandske Firmaer nævner foruden Hr. (han havde yderligere Decauville herop), Olds- mest kendte Mærke — stillingens „stærkeste* IIK, Stoewer, Clement, dell o. in. fl. Af særlige Dr. Klingenbergs Sy- sens elektriske Auto- Akkumobil — Vognen latorer —, som Datiden nærdet fuldkomne, „der- blot var noget mere

Benzinen aftappes

Foruden de førnævnte danske Firmaers Vogne udstilledes ogsaa en Del Automobil Dragter. Trods den ringe Hastighed, hvormed der kørtes, fandt man del nødvendigt — fordi der ingen Vindskærm fandtes paa Vognene — at pakke sig ind i Pelse eller Støvfrakker. Navnlig af de sidstnævnte fandtes der Eksemplarer, som bevirkede, at Damerne lignede Diakonisser fra et Hospital for smitsomme Syg­ domme og Herrerne Bastarder af Brandmænd og Fiskere — men det var nu højeste „Chic* dengang. Under Udstillingen blev der foretaget en Prøvekørsel med Lastmotorvogne. Den 15. April startede 3 14

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Vogne fra Slotskroen med Frederiksberg Bakketop som Maal; der var en 25 IiK Thornycroft Dampvogn, en 12 HK Peugeot Benzinvogn og en 12 HK Akkumulatorvogn fra Firmaet Scheele i Køln. Vognene var belæssede med Kanoner o. lign. Forsøget, der overværedes af en Militærkommission med Klubbens For­ mand, Baron Blixen-Finecke som Leder, faldt saaledes ud: Thornycroft blev Nr. 1, den slæbte 11500 Pund, fordelt paa selve Vognen og 1 Bivogn, op til Slottet paa 5 Min., Peugeot blev Nr. 2, den kørte 6000 Pund op paa 6 Min., og Nr. 3 blev Akkumulatorvognen, der brugte 9 Min. til at transportere 10000 Pund derop. Kørslen overværedes af mere end et Tusind Tilskuere. Der var i det hele taget Liv i Motorismen herhjemme det Aar. Et af Klubbens Medlemmer, Direktør G. H. Jørgensen, der var en af vore første Automobil-Importører, begyndte i Maj Kørsel med en Trolley- Omnibus paa en 765 Meter lang Forsøgsstrækning fra Jarmers Taarn gennem Nørrevoldgade, Venders­

gade og Rømersgade. Prøvekørslen varede 6 Uger, og Politi­ direktøren skrev, at Omnibussen veg hurtigt og med stor Præcision til Side, og at Vendingerne foregik meget let og sikkert. Direktør C. Winsløw fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Akts. udtalte, at „Vognen viste sig at være fuld­ stændig i Vognstyrerens Magt og at være vel skikket til at trafikere Strækninger, hvor Skinnevej ikke kan anlægges, eller hvor saadan er fordyr." Som bekendt fik vi aldrig Trolley- Oinnibusser og kun meget faa Benzin-Omnibusser i vor kære Hovedstad, men derimod de uhandlelige og klodsede Spor­ vogne, som nu er til overordentlig Gene for en rationel Færd­ selsordning i vore snævre Gader.

En skønne Morgen i Begyndelsen af Juni 1902 over- raskedes Københavnerne af en epokegørende Begivenhed. Den kendte Cykle- og Motormand Th. Lippert kørte med et lille 572HK Bergmann Spider Automobil op ad Sneglegangen i Rundetaarn, vendte smukt øverst oppe i Sneglegangen og kørte ned igen. Hele Opturen tog kun 1 Minut. Det var en kraftig Agitation for Motorkørslen, som Provinsen ikke vilde staa tilbage for. Den kendte Motorfabrikant Brems i Viborg skulde demonstrere sit nye Automobil ved en Køretur til Rød­ kærsbro, hvor Vedkommende skulde stige paa Toget. Selv­ følgelig kom de til Rødkærsbro, netop som Toget dampede af, men Hr. Brems var ikke forknyt, han „spurtede" med Automobilet og naaede trods daarlige Veje Langaa før Toget. Hvad det kostede i Bøde, vides ikke. Ogsaa paa andre Omraader viste Provinsen sig paa Højde med Hovedstaden. I Aarup paa Fyen skulde holdes en Amtsudstilling i Midten af September 1902*, og der blev da brevvekslet med Klubben om et samtidigt Arrangement af en Automobiludstilling. Det gik glimrende, Klubben havde sendt Di­ rektør Henrik Larsen og Kaptajn A. G. V. Petersen derover som Dommere. Men trods al Agitation for og Demonstration af Motorkøretøjet, fik vor første Automobillov en højst uheldig Affattelse, og, da det som bekendt ikke er saa let at faa vedtaget en helt ny Lov til Afløsning af en bestaaende, idet man af tekniske Grunde altid foretrækker at fremsætte Ændringsforslag til denne, saa har vi den Dag i Dag en Motorlov, der paa mange Omraader bærer Præg fra den meget motor­ fjendtlige Tid ved Aarhundredets Begyndelse. Justitsministeren havde ved Sommerens Begyndelse modtaget Klubbens Forslag til Danmarks første Automobil Lov. Forslaget var udarbejdet med overordentlig Hensyntagen til alle Sider, men Ministeren omarbejdede det og forelagde den 7. Oktober 1902 Lovforslaget i en saadan Skikkelse, at det nærmest vakte Rædsel hos de faa, der havde den Dristighed at være motorkørende herhjemme; hvor faa kan ikke oplyses, da Indregistreringen af Motorkøretøjer først begyndte i Februar Maaned 1903, og hele dette Aar skete i København kun 64 Indregistreringer af Motorvogne og Motorcykler taget under eet. Vi skal lier anføre et Par af de mest haarde og urimelige Bestemmelser, som Lovforslaget indeholdt. Automobildragt for 25 Aar siden. Automobildragt for 25 Aar siden.

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAIl

En Fører, som var straffet for Overtrædelse af Loven to Gange i Løbet af et Aar, kunde i Følge denne nye Lov fratages Førerbeviset. Paa Automobilklubbens Forestilling blev dog inden Lovens Ved­ tagelse indsat Ordet „grov* foran Overtrædelse, det mildnede jo lidt paa det. Skete der ved Sammenstød med Automobilet, eller ved at vejfarendes Heste blev sky for Automo­ bilet, eller paa anden lignende Maade i Automobilets Nærhed, Skade paa Person eller Gods, skulde den for Automobilet ansvarlige erstatte Skaden, og den til Erstatning berettigede kunde holde sig til Auto­ mobilet, hvad enten dette tilhørte Brugeren eller ikke. Trods alle Modforestillinger blev denne Bestemmelse staaende og gav naturligvis Anledning til, at Folk blot angav „et i Nærheden værende Automobil* for at faa Skade ved Løbskkørsel el. lign. erstattet. Og hvad angaar Tilladelsen til at beslaglægge Automobilet, thi det var jo i Virkeligheden det, der stod i Loven, saa skal den ses i Sammenhæng med en senere Paragraf, der bestemte, at hvis Føreren undlod at standse i de Tilfælde, hvor Loven foreskrev saadant, „og Automobilet derfor af Vedkommende stand-

Lipperts Rundetaarns-Kørsel.

ses med egen Magt, erstattes ikke den Skade, som deraf følger for Automobilet og de med dette kørende.* Altsaa en direkte Opfordring til Selvtægt, og det tjener den roligt og sundt tænkende danske Befolk­ ning til Ros, at der ikke skete Sabotage eller udøvedes ligefremme Voldshandlinger mod de motor­ kørende i et stort Antal Tilfælde. A f Justitsministerens Bemærkninger ved Lovforslagets Fremsættelse i Rigsdagen skal vi citere følgende: „Det staar for Regeringen som utvivlsomt, at i Nutiden og i en lang Fremtid vil Automobilet som Befordringsmiddel være af en i Sammenligning med den øvrige Gade- og Vejfærdsel aldeles underordnet Betydning, saa at der uden Betænkelighed kan skrides til ved nogenlunde virksomme Bestemmelser at værne om Hovedfærdslen.“ Det skal erkendes, at Bestemmelserne blev „nogenlunde virksomme* og for lange Tider lagde saa- danne klindringer i Vejen for Brugen af Motorkøretøjet, at Udviklingen herhjemme blev bremset ganske alvorligt. Dansk Automobil Klub havde naturligvis udfoldet stor Virksomhed for at søge Lovens Bestemmelser mildnede. I December 1902 foranstaltede den saaledes en Demonstrationskørsel for Rigsdagen med Auto­ mobiler, der var stillet til Raadighed af Medlemmerne. Man startede paa Rosenborg Eksercerplads og kørte ud ad Roskilde Landevej, og paa Turen maatte mange Rigsdagsmænd erkende, at Automobilets Overlegenhed over Hestekøretøjet var uomtvistelig, men ved Behandlingen af Lovforslaget i Rigsdagen var Stemningen de motorkørende imod. En Rigsdagsmand foreslog, at enhver Vejfarende skulde have Ret til at standse et Automobil og overbevise sig om, at Vedkommende havde sit Kørebrev i Orden. En anden Rigsdagsmand udtalte, at saa længe Automobilet kun var et Sportskøretøj, skulde vi se at beholde „sunde og kraftige Mennesker iblandt os og have saa snærende Bestemmelser som muligt, da vi ikke ønskede, at mange skulde blive Invalider, blot fordi nogle enkelte rige Sportsmænd skulde have Lov til at køre omkring og kyse Hestene.*

16 —

—

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Det var ved denne første Motorlovsbehandling, at en Rigsdagsmand i ramme Alvor fremsatte Forslaget om, at der skulde gaa en Mand foran Automobilet for at advare Folk og hjælpe sky Heste forbi, og han ligefrem korsede sig ved Tanken om, at et saadant Uhyre skulde have Lov til at komme farende om Natten med „2 Udhaler" staaende ud fra sig; ingen anstændig Hest vilde kunne staa for det Syn. I det hele taget spillede Hesten en stor Rolle i Rigsdagen ved Behandlingen af vor første Motorlov, og dertil er vel intet at sige; Hestekøretøjet var jo dengang den vigtigste Faktor i Landevejsfærdslen, men man vanskeliggjorde i ganske unødvendig Grad den i Forvejen ikke lette Overgang fra Hestetrafik til Motor­ trafik, og det var ikke klogt. Der hævede sig dog ogsaa Røster for at imødekomme Udviklingen. En Rigsdagsmand foreslog, at man kunde bedre Færdselsforholdene paa Landevejene ved at fylde den ene Landevejsgrøft — det var jo Passagemomentet mellem Hestekøretøj og Motorkøretøj, der stadig var det vanskelige. En anden frem­ hævede allerede da, at Automobilet jo maa- ske kunde komme til Anvendelse i Stedet for nogle af de kostbare og med Statsunder­ støttelse planlagte Jernbaneanlæg; havde man blot fulgt denne Tanke, vilde Samfun­ det have sparet adskillige Millioner Kroner. 1 Virkeligheden søgte man allerede den­ gang at starte det første Ruteautomobil- Selskab. En Deputation fra Nyborg — hvori endog var to Landborepræsentanter— havde Foretræde for Rigsdagens Automobil-Ud­ valg for at faa Lovforslaget, der opfattedes næsten som et Forbud mod Automobilkør­ sel, ændret, idet man vilde stifte et Selskab „A/S Nyborg—Kerteminde Automobilfart", men forgæves. For Automobilerne talte med stor Dyg­ tighed og Slagfærdighed Klubbens Tillids­ mand, Folketingsmand, Apotheker Alfred Benzon, men intet hjalp, Automobilismen mødte saa stærk Mod­ stand i begge Ting, at Resultatet maatte blive slet. Klubben havde ligeledes indbudt Borgerrepræsentationens Formand, Hr. Eskild Salomonsen, til en Demonstrations-Kørsel. Et Udvalg blev nedsat, og d’Herrer Daugstrup og Niels Møller blev udpegede til at skulle vove Livet ved denne farlige Ekspedition. Det skal erkendes, at Københavns Magistrat gennem- gaaende viste Forstaaelse og Fremsynethed, men ved den Bekendtgørelse, som Ministeriet senere ud­ stedte, da den første Automobillov var vedtaget, blev Automobilkørsel dog forbudt i København fra Esplanaden ad Langelinie til Strandboulevarden, og paa Strandvejen fra „Grænsen af Københavns Grund" lige til Rungsted Badehotel. Loven kom endvidere til at indeholde Forbud mod Natkørsel. Ministeren selv var efter Sigende ikke særlig stemt derfor, men bøjede sig for Rigsdagens Ønske, og Danmark fik herved den ret enestaaende Stilling i den civiliserede Verden, at Kørsel om Natten kun blev tilladt i Tiden fra 16. Maj til 15. Juli, altsaa i „de lyse Nætter". Hvad Kørehastigheden angik, var Loven dog taalelig, idet den foreskrev 15 km. i Timen i Byerne, 30 km. i Timen paa de Veje, der var aabne for Automobilkørsel. Ja, det var altsaa Danmarks første Automobillov af 15. Maj 1903. Det eneste Lyspunkt, Loven indeholdt, var en Slutningsbestemmelse om, at der skulde fremsættes Revisionsforslag inden Udgangen af Aaret 1905. Loven medførte, at Indregistrering af Motorkøretøjer blev sat i System. De to første Vogne, der blev indregistreret i København den 3. Februar 1903, var K 1, Cornelius Steffensen, en Rochet Vogn, og A. C. Illurn, der havde en elektrisk drevet Vogn. Faa Dage efter fik Grev Eigil Knuth en Clement ind­ registreret. Ved Københavns Politi blev i 1902 oprettet en IV. Afdeling, som skulde have Automobil­ registreringen under sig, og denne Afdeling traadte i Funktion i 1903.

17 —

—

K. 1). A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

Der var flere andre Mærke-Sager, som trængte sig paa. Automobil-Samkvemmet med Udlandet var saaledes en Opgave, som den unge Forening straks fik at arbejde med. Vort Toldvæsen havde stillet sig meget imødekom­ mende og ved Skrivelse af 27. Februar 1902 udtalt, at Automobiler, der indgik som „Rejsegods", altsaa med Ejeren ved Rattet, indpasserede frit; der skulde derfor kun erlægges Told af Automobilerne, dersom de blev solgt her i Landet. Slet saa liberale var man ikke i Udlandet, og det varede ikke længe, før der fra Automobilklubber­ nes Side blev indført et praktisk System for Automobil­ rejsende. Allerede i Foraaret 1902 havde Automobile Club de France indledet Underhandlinger med Kaiserlicher Deutsche Automobil Club om at indføre Toldpassérsedler under Klubbernes Garanti, saaledes at de motorkørende ved at stille et Depositum i deres Hjemlands Klub kunde

„Hvail er det for en?“

faa udleveret statsanerkendte Dokumenter, der blot skulde forevises ved Grænserne. Dette blev Indled­ ningen til det verdensomspændende System, Klub-„Triptyques", senere tillige „Carnet de Passages en Duanes", som D. A. K. naturligvis straks optog.

En Række Lande havde anerkendt Dansk Automobil Klub som Landets nationale Motororganisation, og Tanken om et internationalt Forbund af saadanne anerkendte Auto­ mobilklubber begyndte nu at dukke op i Frankrig; det varede dog nogen Tid, inden denne Organisation blev dannet. Et vigtigt Problem var Skadesforsikringen. Klubben slut­ tede en Overenskomst med Forsikringsselskabet Agrippina, for at dens Medlemmer kunde faa de bedst mulige Forsik- ringsvilkaar, men ogsaa med Arbejdsgivernes Ulykkesforsik­ ring indlededes allerede i 1902 Underhandling om en Forsik­ ring tilsvarende den tyske Haftpflichtversicherung, hvilket blev Forløberen for den senere Ansvarsforsikring. Et betydningsfuldt Spørgsmaal, som Klubben ligeledes tog sig af, var Motorkøretøjernes Befordring med Stats­

banernes Færger og Det Forenede Dampskibsselskabs Baade. Den første Færgetarif var meget moderat, 1 å 2 Kr. for de mindre Færgeruter, 4 å 8 Kr. for Storebælt; derimod var I). F. I). S. ikke stemt for at give en moderat Takst, men bibeholdt sine ret høje Frag­ ter for de dengang dog meget smaa Automobiler.

Som et Led i Agitationen for Brugen af Automobilet havde Klubben begyndt at arrangere Klubture, hvortil Pressen ofte var indbudt; en af disse gik til Helsingør i Juni 1903 og fik et udmærket Forløb, ja der var endog stor Modtagelse med Blomster og Taler; men senere planlagte længere Ture vakte ikke Bifald hos Medlemmerne, der paa en ekstraordinær Generalforsamling i Klubben bemærkede, at til Holte og Hillerød, maaske Helsingør, kunde man køre, men længere Ture var af det onde. Det maå da ikke undre, at man stillede sig afvisende overfor Tanken om en Tur med indlagt Væddekørsel, Ny­ borg—Assens eller til at deltage i en stor Klubtur, der skulde gaa til Stockholm i Anledning af Automobiludstil­ lingen i Idrottsparken dér.

„Det staar for Regeringen som utvivlsomt, at Automobilet vil være af en i Sammenligning med den øvrige Færdsel underordnet Betydning.“

18 —

—

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Naturligvis begyndte der nu at vise sig Splittelsestegn indenfor den nye Motorbevægelse; det vilde være underligt og lidet stemmende med danske Traditioner, om det ikke var sket. Loven havde virket stærkt lammende paa Motorkørslen og dermed ogsaa paa den begyndende danske Automobil Industri, og for at støtte denne saa haardt ramte Industri blev der i November 1903 dannet en ny Organisation, „Motorindustriforeningen i Danmark". Den nye Forenings Fonnaal skulde være at fremme Motor­ industrien og -Handelen og varetage disses Interesser, at overtage eller deltage i Ledelsen af Motor­ udstillinger, at virke for ensartede Salgs- og Garanti-Betingelser og at fremme Motorens Anvendelse tilsøs. Dens Formand blev Ritmester Fonnesbech-Wulff, og den øvrige Bestyrelse bestod af Grosserer Paul Christensen, Corn. Steffensen, Ingeniør Schmitto, Direktør Haumøller, Frederikshavn, samt Redak­ tøren af Klubbens Medlemsblad Hr. Ringer. Den nye Forening ønskede Samarbejde med D. A. K., hvoraf flere af de nævnte Herrer var Medlemmer, og helst lidt pekuniær Støtte. Det var forsaavidt ganske naturligt, at Motorbevægelsen satte dette nye Skud — paa Landevejene

gik det jo ikke saa godt, altsaa maatte man prøve de danskes Vej til Ros og Magt, og Klubbens Med­ lemsblad „Nordisk Cykle- og Motorfagblad" slog sig kraftigt paa Motorbaadsvæsen, Motorbaads- udstillinger o. s. fr. — I August 1903 blev der af­ holdt en Motorbaadsudstilling i Frederiksholms Ka­ nal i København, og Brdr. Haumøller, Frederiks­ havn, sejlede da en Motorjolle med dansk Motor til København paa 23 Timer — en dengang ret ene- staaende Bedrift. Den engelske Regering sendte endog en fiskerikyndig Officer herover for at stu­ dere danske Baadmotorer.

Et af Klubbens Medlemmer, den energiske In­ geniør Fr. Schmitto, skrev straks i Begyndelsen af Aaret 1903 til Klubben og foreslog Oprettelsen af et „Kursus i Benzinautomobilets Teori og Praksis'1, idet han mente, at Aarsagen til de ugunstige Vil- kaar for Automobilets Benyttelse for en ikke ringe Del maatte søges i det Ukendskab til Automobiler, „man ganske i Almindelighed finder hos det store Publikum." Foretagendet blev imidlertid aldrig til noget. Samme Skæbne fik et af Klubben udarbejdet Forslag til en Køreskole under Klubbens Ledelse. For­ slaget freinsendtes til Københavns Politidirektør, der imidlertid ganske afviste Tanken. Alle Forsøg paa at faa Automobilismen ind i et sagligt og fornuftigt Spor strandede, og Klubben var derfor nærmest henvist til sine selskabelige Propagandature rundt om i Landet og til at foranstalte de saakaldte Paalidelighedsløb, som dengang havde deres overordentlig store Betydning, Vognene var jo ikke helt driftssikre. Alligevel blev der præsteret ganske pæn Kørsel dengang. I September 1903 laa Garden i Kantonnement i Nærheden af Skelskør. Tjenstgørende Officerer i Gar­ den var baade Klubbens Formand, Baron Blixen-Finecke og dens senere Formand, Grev Eigil Knuth. Sidstnævnte havde stillet sit „store" røde Automobil, en Clement „Tonneau" til Militæretatens Raadighed, og vor nuværende Konge, der som Prins Christian ligeledes var i Kantonnement med Garden, spurgte da en Aften Grev Knuth, hvor lang Tid det vilde tage at køre i hans Automobil til København. „3 Timer", lød Svaret. Dette blev af alle anset for umuligt. Et Væddemaal kom i Stand, og efter at fornøden Telefon­ kontrol i København var arrangeret, startede Grev Knuth. 2,/2 Time efter var han i København; det var 14 Mil i Taage, Mørke og fedtet Føre, en for de Tider glimrende Præstation. Det kunde gøres, fordi Vog­ nen hørte under Militæretaten og som saadan var undtaget fra de almindelige Bestemmelser. 2V3 Time senere var Grev Knuth atter tilbage i sit Kantonnement. — Under stærk Bekymring for Fremtiden gik man ud af Aaret 1903, ja paa Generalforsamlingen den 23. November foreslog Klubbens Bestyrelse endog, at man burde nedsætte Kontingentet, indtil der blev Brug for flere Penge end dem, der var i Kassen, idet man ikke mente, at der var andet at gøre end at Den første Automobil-Indregistrering.

19 —

—

K. I). A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

„ligge todt" og vente paa Lovrevisionen, som jo skulde finde Sted inden Udgangen af 1905. — Dette var naturligvis en uheldig Betragtning, og der rejstes da ogsaa saadan Indsigelse imod den, at Bestyrelsen trak sit Forslag tilbage. Men var Klubben og dermed Automobilismen i Danmark daarligt stillet under den nye Automobil- lov, saa var der andre, der var endnu værre stillede, nemlig den danske Automobil Industri. Takket være den ugunstige Motorlovgivning blev denne Industri saa at sige kvalt i sin Fødsel. Hvad dette har kostet Landet af Penge, lader sig ikke udregne; det drejer sig maaske om Hundreder af Millioner Kro­ ner. Vor prohibitive Lovgivning bevirkede, at den ene efter den anden af de danske Fabrikanter maatte give op; der var ingen Købere, intet til at fremme og opmuntre Automobilindustrien herhjemme, og der­ ved fik de udenlandske Fabriker et Forspring og en Overlegenhed, som vi sikkert vil have svært ved nogensinde at konkurere med, skønt vore Haandværkere med deres udprægede Sans for Nøjagtighed og Smagfuldhed er saa godt egnede for denne Industri som nogen.

Vi havde jo ikke det Held, som Cykleindustrien, at have betydende Mænd indenfor Arbejderstanden til at interessere sig for os. Man betænke blot, at en af de første Cykleklubber herhjemme, A. B. C. — Arbejdernes Bicycle Club — i sin Bestyrelse havde Mænd som Borgbjerg, A. C. Meyer og den senere Redaktør af „Socialdemokraten" Oscar Jørgensen. 1November Maaned 1903 maatte saaledes et af Klub­ bens Medlemmer, G. H. Jørgensen, som drev en ret stor Aulomobilhandel, give op og sælge sit Lager af Automo­ biler og Lastvogne ved Auktion. I April 1904 maatte et andet af Klubbens Medlemmer, Cornelius Steffensen, lukke og udsælge sit Vognlager ved Auktion. Nu vil man maaske spørge, om den danske Automo­ bil-Industri kunde præstere noget dengang. Herpaa lader vi en Udlænding svare. Efter Udstillingen i Stockholm i 1903 skrevet fransk

Paa Dampfærgen. 1904.

Tidsskrift „l’Encyclopédie Contemporaine", at de strenge Forholdsregler, som Regeringen i Danmark havde taget overfor Motorsagen, nok var „almen-humane", men dog af en saa reaktionær Beskaffenhed, at de nødvendigvis maatte hemme Udviklingen føleligt. Og da det nu engang altid er interessant at høre, hvorledes Udlandet bedømmer danske Forhold, saa skal vi aftrykke følgende in extenso: „1 Danmark fordrer saaledes Majoriteten i den lovgivende Forsamling, Landboerne, at et Automobil skal arbejde uden Støj og ikke køre mere end 30 km. paa fri Vej. Hertil kan føjes, at den fornemste Promenade i København, Strandvejen, endog er spærret for Automobilkørsel. Den kongelige Familie, hvis Boliger ligger i Nærheden af den omtalte Promenade, lægger ikke Skjul paa sin ringe Sympati for dette Befordringsmiddel, og endelig er i Danmark de store For­ muer saa sjældne, at de driftige Konstruktører, som ikke viger tilbage for de rigoristiske For­ holdsregler, dog sjældent opmuntres ved Bestillinger paa Automobiler til mere end 5 a 0000 Frcs. Blandt de danske Firmaer gjorde navnlig Automobilfabriken „H. C. Christiansen & Co." i København sig fordelagtigt bemærket. Fabriken grundlagdes i 1897 og byggede dengang Cykler. 2Aar senere paabegyndtes Automobilfabrikationen, og i Marts 1900 solgtes den første Vogn" o. s. v. Paa dette Tidspunkt var Motorbevægelsen organiseret i tre Grupper: Dansk Automobil Klub, den nye Motorindustriforening og den egentlige Forhandlerforening „Dansk Cykle Grosserer & Fabrikant­ forening", som senere fik Navnet „Automobil- og Cykle-Grosserer Foreningen". Klubbens Medlemsblad, „Nordisk Cykle- og Motor-Fagblad" havde ingen let Opgave. Det skrev, at Klubben ikke var nogen Forhandlerforening, og at Motorsagen næppe heller vilde være tjent med, at den blev det, og derved kom det straks i nogen Opposition til Forhandlerne og Cykleindustrien. Bladet havde faaet en meget dygtig Medarbejder i Ingeniør Schmitto, som paa D. A. K.s Anbefaling havde fore-

20 —

—

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

taget en Studierejse til Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien paa „Det Larssenske og Hustrus Rejse­ legat" for at sætte sig ind i den moderne Automobilteknik; han var den første egentlige Automobil- Ingeniør herhjemme, og skrev nogle fortrinlige, saglige Artikler i Bladet. Men det, som tiltrængtes, var et kraftigt Organ, som kunde propagandere og agitere for Automobilsagen og sige Myndighederne Sand­ heden med Fynd og Klem, saaledes at den fornødne Interesse blev vakt om Sagen. Det blev ikke gjort, ja, saa svagt var Bladet, at det aftrykte Motorloven af 1903 in extenso uden en eneste Kommentar, skønt der sandelig var nok at kommentere. Og dog satte Motorismen herhjemme stadig nye Skud; usikkert og famlende arbejdedes der med Sagen. Hemmet og snæret af de utaaleligste Baand, som man var, maatte meget gaa i Stykker, men fremad gik det, omend smaat, uendelig smaat. Tanken om Rutekørsel med Automobil dukker atter op. Beboerne i Flauenskiold søger at starte en Automobilrute Aalborg—Nr. Sundby—Hjallerup; i Viborg tegnes en Del Penge til en Person- og Fragt­

rute Viborg—Hammershøj—Viborg og Almind —Thorning—Knudstrup—Viborg. Tænk, hvor det danske Samfund kunde have sparet Penge, hvis man havde etableret saadanne Ruter i Stedet for at anlægge urentable Privat- og Statsbaner. Dansk Automobilfabrik leverer en 10 HK Omnibus til Nykøbing—Nysted Ruten, alt, Motor, Karrosseri o. s. fr., var af dansk Ar­ bejde. Det var en Vogn til 10 Personer, og den blev leveret for 5500 Kr. En stor Plan om at gøre Landets Post­

ruter automobile fremsættes af Regerings­ konsulent Rudolf Schou, der skriver en læn­ gere Redegørelse i Medlemsbladet. Planen gik ud paa en Centralisation af Postkontrahent- kørslen, og efter at en Kommission havde været i Tyskland og Frankrig for at studere Sagen og fundet den anbefalelsesværdig, afgav den en Rapport, af hvilken vi skal citere følgende: „Naar Prøven for Postvæsenet er aflagt med tilfredsstillende Resultat, er der endnu tilbage at erhverve Amtsraadenes Samtykke til Natkørsel. Ventelig vil Amtsraadene stille sig forstaa- ende, naar man har ført Bevis for, at der er Tale om et samfundsnyttigt Befordringsmiddel og at der ikke er Grund til at befrygte vild og hensynsløs Kørsel (Farten var beregnet til 2'/-j Mil i Timen. Forf.), samt at Hestene overmande hurtigt vænner sig til at se disse Vogne glide lydløst forbi eller paa et Vink af de Vejfarende standse og forholde sig ganske lydløse." Sagen strandede, væsentligst paa Grund af Amtsraadenes Holdning. Et praktisk Resultat kom dog ud af denne Plan, idet man i September 1904 startede „Dansk Auto­ mobil Selskab", der skulde drive Ruteautomobilkørsel rundt om i Landet. 1 Bestyrelsen sad flere af Klubbens Medlemmer, saaledes Kaptajn H. Bloch, der var Formand for Selskabet, og en Række kendte Mænd som Etatsraad Næser, Generalkonsul Wessel, Hofjuveler Michelsen m. fl. Aktiekapitalen var 300.000 Kr. Man begyndte Virksomheden med at køre Forsøgskørsel paa København—Slangerup Vejen med 3 Stkr. 20 HK Motoromnibusser, leverede af Dansk Automobil Fabrik. Et andet Selskab fik Koncession paa en postførende Rute fra Nyborg, men det havde ikke Held med sig og blev aldrig startet. Noget bedre gik det Amager Dagvognsrute, der startede i Maj 1904 med 2Stk. 12 HK De Dion Bouton Omnibusser (samme Fabrikat som de gamle Strøgomnibusser), og som holdt ud til 1907. I Klubbens Bestyrelse var der sket den Forandring, at Direktør Dessau udtraadte og erstattedes med Hofbogtrykker Bagge, og at Kaptajn A. G. V. Petersen paa Grund af overvældende Arbejde ned- lagde sit Hverv og erstattedes med Direktør Axel Hansen, Glostrup. Klubben udsendte nu det første Automobil Kort over Danmark, paa hvilket der ved et Samarbejde med Overvej-Inspektoratet var indtegnet de for Automobilkørsel aabnede Veje i Landet. I)e første Automobil-Omnibusser, fabrikerede af H. C. Christiansen.

21 —

—

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

Der blev foretaget nogle Propaganda-Ture, en førte til — Skodsborg, en anden til Vallø, og man begyndte at planlægge en „Nordisk Automobil-Ugett, som skulde holdes i 1905. Ogsaa fra anden Side planlagdes en større Motorbegivenhed, idet en Komité med Grosserer L. Ben- dixen som Formand, Direktør Jul. Schiønning som Næstformand og iøvrigt bestaaende af d’Herrer Paul Christensen (D. A. K.s senere mangeaarige Kasserer), Sylvester Hvid, Fabrikanterne Philip Jensen, Th. Lippert, Lauritz Nielsen og Direktør H. Prins paabegyndte Arbejdet paa „International Cykle, Motorcykle og Automobil Udstilling" i Tivoli April 1905. Denne Gang enedes man om el Samarbejde med Klubben, og fra D. A. K. kom saa Direktør Axel Hansen og Grosserer Holger Hassel til. I Juli Maaned fik Klubben en meget interessant Skrivelse fra en Maskinmester i Det forenede Damp­ skibsselskab, der gerne vilde fremstille for Klubben „et nyt Befordringsmiddel paa Landjorden, dog ikke en Forbedring af Automobilen, men en fuldstændig ny Konstruktion af en Vogn, som uden Tvivl vil have mange Fortrin for Automobilen." Desværre fik vi aldrig denne Klubbens Formand, Baron Blixen- Finecke til Hesselagergaard og saa sig derfor nødsaget til at nedlægge sit Mandat, da han mente, at For­ manden burde have Bopæl i Køben­ havn. Det var med den største Bekla­ gelse, at Klubben modtog dette Bud­ skab. Den repræsentative og meget afholdte Formand havde i de Aar, han stod i Spidsen for Klubben, vundet overordentlig Sympati for sig og der­ ved gavnet Klubben meget. Ret na­ turligt blev det Grev Eigil Knuth, der kom til at indtage hans Plads, medens Hofbogtrykker Bagge blev Klubbens Næstformand. Aaret 1905 blev et for Klubben meget indholdsrigt Aar. Som det vigtigste Punkt paa Aarets Dagsorden stod jo Motorlovens Revision. D. A. K. nedsatte et 3 Mands Lovrevisions-Udvalg, bestaaende af Hofbogtrykker Bagge, Overretssagfører Phister og Direktør Axel Hansen, og rettede straks i Begyndelsen af Aaret en Henvendelse til Dansk Motor Cykle Club og til Dansk Cycle Grosserer og Fabrikant Forening (den senere Automobil- og Cykle-Grosserer Forening) om at udpege Repræsentanter til at indtræde i et fælles Lovrevisionsudvalg; begge Organisationer sva­ rede imødekommende. Førstnævnte Organisation udpegede d’Herrer von der Maase, H. Rothenborg og Ingeniør Schmitto, den anden Grosserer T. T. Nielsen, H. Chr. Fich og Direktør H. Prins. Samtidig arbejdedes der ihærdigt paa at skabe almindelig Interesse for og Kendskab til Automo­ bilismen. Der var først Udstillingen i Tivoli i April Maaned. Den blev en stor Sukces. Klubbens energiske og allestedsnærværende Sekretær, Grosserer Holger Hassel var Sekretær for Udstillingen, som holdtes 1.—9. April. Prisen var dengang 1 Kr. pr. Kvadratfod i Pladsleje — man tænke paa den store Udstillings­ bygning i 1926, hvor Prisen var 100 Kr. pr. Kvadrat Meter — og det gik storartet. Prins Christian var Pro­ tektor og overværede sammen med Prinsesse Alexandrine Aabningshøjtideligheden. Holger Hassel holdt den egentlige Indvielses Tale, efter at Udstillingens Formand, Grosserer L. Bendixen, havde omtalt Cyklis­ mens og Automobilismens Betydning ikke mindst for Industrien. Under Udstillingen indløb der en Hilsen til D. A. K. fra Formanden i den svenske Automobilklub, Greve Clarence von Rosen, som sluttede saaledes: „1 detta sammanhang ber jag att få underråtta Dansk Automobil Klub om, att vi, den svenska Klub­ ben, garna inleda „Den forste Nordiske Automobil Uge" med en taflan Stockholm—Goteborg for att derifrån fortsatta till det hårliga Danmark. Grev Knuth. Hofbogtrykker Fr. Bagge. epokegørende Opfindelse demonstre­ ret i Praksis; den vilde jo kunne have pyntet paa den kommende Udstilling. I November Maaned 1904 flyttede

22

—

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Jag tilonskar „Ugen4 vadergudernes ynnest — sedan skola vi nog gora vort basta. Harmed beder jag få utbringe ett lefve for Dansk Automobil Klub och „Bestyrelsen for Udstillingen4. Ett trefåldigt svenskt Hurra, Hurra, Hurra. Clarence von Rosen, Stockholm.4 Det var ikke sidste Gang, Grev Rosen udbragte et Leve for D. A. K., og de, som kender Grev Rosen, vil glæde sig over, at hans Friskhed har holdt sig uforandret gennem de snart 25 Aar. Priserne paa Vognene laa dengang meget lavt; Tolden var heller ikke stor, 3 Skilling pr. Pund*), og i sin Omtale af Udstillingen siger Ingeniør Schmitto bl. a.: „Vi behøver ikke at troppe op efter vore sydlige Naboer og anskaffe os Køretøjer med de flest mulige Hestekræfter; den Type, vi har Anvendelse for, er en lille letbygget, driftssikker Vogn paa 8 å 10 HK4 — en Betragtning, som først mange Aar senere blev almen anerkendt som rigtig. Vore Baadmotorer gik samtidig

deres Sejrsgang, og Fabrikant H. C. Frederiksen tog kort efter Udstillingen Patent paa sit nye Friktionsgear, som han bl. a. benyttede i sin nye danske „Transportvogn4 — vi vilde nu til Dags kalde den en Varevogn — til 1400 Punds Nyttelast; men vi havde jo Loven, den fortvivlede Lov al slaas med. Klubben havde ment at maatte gøre et særligt Fremstød for at overbevise Landbefolkningen om, at Motorkøretøjet ikke var saa slemt endda, og den planlagde derfor en stor Jyllandstur til Sommeren 1905. Det var det første større Paalidelig- hedsløb, der blev afholdt herhjemme,

og vi skal derfor gøre det saavel som den saakaldte „Uge4 til Genstand for en lidt udførligere Omtale. Først og fremmest blev der nedsat en Række Udvalg af de tre Organisationer, D. A. K., Dansk Motorcycle Klub og Motorindustriforeningen, som tilrettelagde Sagen. Der var et Dommerudvalg, et Baade- udvalg (thi der skulde ogsaa være Motorbaadsløb), et Festudvalg, et Gyinkhana Udvalg, et Køreudvalg, Ingeniør Schmitto. Kaptajn H. Block. et Presseudvalg og et Voldgiftsudvalg — og saa var der ogsaa en Sekretær, det blev Ingeniør Schmitto. Der blev holdt Møder med Pressen, hvor man meddelte denne Hensigten med „Ugen4, og som sæd­ vanlig viste den københavnske Presse megen Forstaaelse. „Dannebrog4, Justitsministerens Blad, kunde dog ikke dy sig. Da det omtalte Gymkhana’en og benyttede Ordet Automobilleg, tilføjede Bladet, at for- saavidt man ved Leg forstaar noget ufarligt og adspredende i Modsætning til Automobilsportens farlige Spil med Menneskeliv som Indsats, kan Ordet være rigtigt valgt. Den 27. Juni startedes Jyllandsløbet i Aalborg. Vognene var sendt derop med Damperen „Cimbria4, og foran Banegaarden holdtes en flot Parade for det undrende Aalborg, inden man begyndte den længste Automobiltur, der endnu var blevet planlagt i Danmark. Blandt Deltagerne var Tandlæge Boberg, Grosserer Illum, Kammerjunker von der Maase, Elleham- mer paa Motorcykle, D. A. K.s Formand Grev Knuth paa sin lille røde Clement („Politiken4 skrev bl. a. om Vognen: „Den er et vældigt Monstrum at se til og synes ikke egnet til Promenadekørsel paa Strøget- Var det os, vilde vi anskaffe os en lille lækker elektrisk Bil og stille denne store Maskine, der ligner et faretruende trafikministerielt Ekstratog, hen i et Skur.4 Vognen var ikke 3 Meter lang. Forf.). Der var Hofbogtrykker Bagge, Grosserer Holger Hassel, Grosserer T. T. Nielsen, Grev Ahlefeldt, Grosserer Wedum, Ingeniør Nyrop fra Landskrona, Brygger Axel Hansen, Glostrup, Fabrikant Fisker (City-Manden, *) Toldsatserne regnedes dengang endnu stadig i Mark og Skilling.

23 —

—