292544308

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

Aalbæk til Skagen — den Meddelelse, at Klubben paa Forhaand havde affundet sig med Autoriteterne deroppe om en rum Sum for Overtrædelsen af Forbudet mod at køre paa Biveje. Det kunde vel kaldes Agitation for Bivejenes Aabning for Motorfærdslen! Klubbens Bestyrelsesmedlem Hr. Tb. Løvenskiold havde rekognosceret Turen ad denne berygtede Vej i sit store 35 HK. Pipe-Automobil, og det skal have været ganske ejendommeligt at se dette Køretøj,

skønt det kørtes meget forsigtigt, ligesom skubbe en Vold foran sig af det løse Sand; en­ gang imellem rnaatte Passagererne af og skovle Volden væk! Turen gennem Jylland blev et sandt Tri­ umftog, flere Steder var der rejst Æreporte, og store Menneskemasser havde samlet sig i Aalborg for at se Automobilerne; mange af disse var fyldt med Blomster, som Beboerne og Tilskuerne paa den lange Rute havde kastet ind i Vognene. Det var en rigtig Automobilfest, og med Rette kunde Klubbens Formand, Grev Råben, i sin Tale, hvor han takkede Jyderne for udvist Gæstfrihed, pege paa den korrekte og hensynsfulde Kørsel, som var præsteret af samtlige Deltagere. Klubben havde sikret sig udmærket Assi­ stance til Dommerkomitéen, nemlig Oberst­

Jyllandsløbet 1911: Starten paa Torvet i Kolding.

løjtnant Lomholt fra H. t. K., Vicebrandchef Friis og Grosserer F. Biilow. Præmieuddelingen fandt senere Sted paa Skodsborg Badehotel og overværedes bl. a. af Ingeniør Wisbech som Repræsentant for den norske Automobilklub, hvis Formand han senere blev. Løbet var udskrevet i Anledning af Klubbens 10-aarige Bestaaen, og naturligvis modtog Klubben ved denne Lejlighed en Mængde Lykønskninger fra de udenlandske Klubber. Vemodigt er det at se Skrivelsen fra den saa mægtige, rige og elegante kejserlige russiske Klub; Underskriveren, General­

sekretær Swetschine, lever nu som landflygtig i Paris. Københavns Kommune udarbejdede i Forstaaelse med D. A. K. et Regulativ for Garager, idet man af Hensyn til Brandfaren rnaatte foreskrive visse Sikkerhedsforanstalt­ ninger. Spørgsmaalet om Føreruddannelsen var efterhaanden bleven af vital Interesse. Ministeriet havde bestemt, at kun Personer, der ikke stod i Forbindelse med Forretninger med Motorvogne og Motorcykler, rnaatte godkendes som Lærere i Automobilkørsel. Dette var at gaa udenfor Lo­ vens Bemyndigelse, som kun hjemlede Ret til at træffe nærmere Bestemmelse angaaende selve Førerprøven, og Klubben var da ogsaa enig med Automobil- og Cykle- Grosserer Foreningen, da denne søgte og fik Spørgsmaalet

Skagen-Lobet 1911.

„Lærergodkendelse" ordnet paa en mere retfærdig Maade. Klubben besluttede tillige at udarbejde en Vejledning for „Møde mellem Køretøjer og Automobiler" og uddele denne hele Landet over bl. a. gennem Skolelærerne. En anden Sag, hvis Løsning den til Dato forgæves har søgt gennemført, var Lygtetvang for alle Køretøjer. Ganske vist var Natkørslen med Motorkøretøjer kun ringe dengang, men dog var Ulem­ perne ved, at andre Køretøjer rnaatte køre uden Lygter paa offentlige Veje, allerede følelige. I Tysk­ land var Lygteføring obligatorisk for alle Køretøjer efter Mørkets Frembrud — det er 15 Aar siden, og meget længere end dengang er vi ikke kommet herhjemme endnu. Til Sammenligning skal anføres, at Aar­ hus Amts Sogneraadsforening paa en Generalforsamling i Aarhus den 1. Juli 1911 udtalte sig for, at

48 —

—