292544308

FORORD

aar undtages Alfr. Nervø’s Bog „Ti Aar bag Rattet", forefindes der vistnok intet Værk, som behandler Automobilismens Udvikling her i Landet, og de Optegnelser og Arkivsager, som findes fra Klubbens første Dage — der ikke var de mindst interes­ sante — er ret sparsomme. Skulde der saaledes være Lakuner i dette lille Festskrift, bedes dette undskyldt, det har ikke været saa ganske let at samle Stoffet. Og navnlig har det været vanske­ ligt at fremskaffe Billedmaterialet. Dersom der er uklare eller mørke Billed-Clichéer iblandt, saa maa dette tilskrives de mer eller mindre vellykkede Amatørfotografier, som har kunnet fremskaffes efter at de i lange Tider har ligget hengemt i Privatbesiddelse fo r nu at trækkes frem i Kritikens skarpe Lys. En Organisations Virksomhed danner almindeligvis ikke just Grundlag fo r lyrisk Prosadigtning, saa Stoffet vil maaske forekomme mange lidt tørt; og om det er det mindst uinteressante af Klubbens Historie, som her gengives, vil altid være en Skøns­ sag. Hensigten har imidlertid været, at give et samlet Billede af Klubbens Liv gennem det kvarte Sekel, hvor Automobilismen fødtes og efterhaanden voksede sig stærk, og af den Indsats, som Klubben ydede i denne Udvikling. Skulde dette være lykkedes, er Formaalet naaet. Andre og værdigere burde engang paatage sig den Opgave at skrive Automobilis­ mens Historie i Danmark, den repræsenterer jo dog en ikke helt uvæsentlig Side af Nationens Liv, som det kunde være af Interesse at stifte Bekendtskab med — ogsaa for Ikke-A utomobilister. Jeg beder alle, som har bidraget til dette Festskrift ved at udlaane eller skænke Bil­ leder dertil, ved at meddele Oplysninger eller paa anden Maade yde Bistand, om herved at modtage den bedste Tak. FORFATTEREN

Made with FlippingBook flipbook maker