292544308

UDVIKLINGEN EFTER VERDENSKRIGEN

gode Veje, bedre Færdselsforhold o. s. fr., men afgørende vil det naturligvis være, at disse Skatter kom­ mer til at livile paa et retfærdigt Grundlag, og at Pengene ikke direkte eller indirekte bliver brugt til Aflastning af andre, Motorfærdslen uvedkommende, Udgifter, samt at Afgiftens Størrelse staar i passende Forhold til Vejsliddet. Den 23. September 1926, altsaa meget nær Aarsdagen for den første Generalforsamling i Dansk Automobil Klub, aabnedes Forsøgsvejbanen ved Glostrup, der, som tidligere anført, skal tjene til at kon­ statere de forskellige Køretøjers Slid paa forskellige Arter af Vejbelægninger, og til at konstatere, hvilke Arter af Vejbefæstelse, der yder de bedste og mest økonomiske Vilkaar. Maatte blot heraf komme et ret­ færdigt Billede; thi Vejenes Vedligehold er blevet det altovervejende Problem i den moderne Motortrafik. I sin Skildring af Forberedelserne til Jubilæumsfesterne i Helsingør, Sommeren 1926, skriver Forfatte­ ren Emil Bønnelycke: I Humlebæk, i Espergærde, i Skotterup og Snekkersten farves den begede Landevej af hvidklædt kvindelig Ungdom og Børn i blomstrede Klæder, cyklende og bilende til Helsingør. Og tænk saa paa Schandorffsbekendte Fortælling „Stine bliver Gaardmandskone", der begynder omtrent saaledes: Vejen snoede sig som en Stribe spildt Mel gennem de afmejede Agre o. s. fr., og hvor det beskrives, hvor­ ledes Stine aser sig gennem Vejstøvet, „der løftede sig som en tæt, lavt flydende Damp". Ser vi ikke i disse Linier, som skildrer det danske Vejlandskab før og nu, hele den gennemgribende Udvikling, og hvad den har betydet for Samfundet? Naar man tænker paa, at der hengik omtrent 100 Aar, før Stephensons geniale Opfindelse, Damp­ lokomotivet, naaede den Grad af Fuldkommenhed, som betegnes ved vore Dages Eksprestogs-Lokomo­ tiver, og paa, at Automobilet praktisk taget kun har brugt de 25 Aar, i hvilke Klubben har eksisteret, til at udvikle sig fra et meget primitivt og upaalideligt Befordringsmiddel til vore Dages praktiske, drifts­ sikre Køretøj, der snart er Allemands Eje, saa fristes man uvilkaarlig til at tro, at vi kun staar ved Be­ gyndelsen af en Epoke i Menneskehedens Historie, hvor Samfærdselsmidlerne vil faa en Betydning for og en Indflydelse paa alle Livets Forhold, som ingensinde tidligere. Fra en ringe, ja ussel Begyndelse, hadet, smædet og latterliggjort, er Motorkøretøjet i enhver Hen­ seende „gaaet fremad", saa det nu staar som et af Verdens allervigtigste Befordringsmidler. Betragt engang det sidste Billede i denne Bog og sammenlign det med Billedet paa Side 11, og det vil staa klart, at der er foregaaet en Udvikling paa Samfærdslens Omraade, som har haft og vil faa en kolossal Indvirkning paa alle Livets Forhold, og at det vil være ikke alene haabløst, men ogsaa i høj Grad forkasteligt at forsøge at dæmme op for denne Udvikling paa kunstig Vis. Lige forinden 25-Aarsdagen for den første Generalforsamling i „Dansk Automobil Klub" holdt K. D. A. K. en ekstraordinær Generalforsamling, hvor H. K. H. Prins Axel med Akklamation genvalgtes til Klubbens Præsident for en ny 5-aarig Periode. Samtidig foreslog Bestyrelsen, at man nedsatte saavel Indskud som Kontingent. Klubben har i de senere Aar trods daarlige Tider haft en saa stor Tilgang af Medlemmer, at den nu kan skride til en saadan Reduktion og dog opretholde sit nuværende Aars-Budget, hvilket er nødvendigt, naar Klubben skal varetage de* motorkørendes Interesser paa rette Maade og i det hele taget gøre sig gældende. De tidligere Satser — Indskud een Gang for alle 100 Kr., Aarskontingent i København 75 Kr., i Provinsen 50 Kr. — var jo vedtaget i Højkonjunkturernes Tid; det var da kun naturligt, at man fulgte de almindelige Prisreduktioner, saaledes at de mange, som tidligere har holdt sig tilbage paa Grund af Beløbenes Størrelse, nu kan slutte sig til Landets ældste Motororganisation og derved støtte den i dens Arbejde. Indskudet fastsattes til 40 Kr. og Aarskontingentet henholdsvis til 50 Kr. og 36 Kr. At K. D. A. K. har haft en stærk Fremgang i disse Aar, viser foranstaaende Diagram, paa hvilket Klubbens Medlemstal til de forskellige Tider er aftegnet. Men samtidig hermed maa man tage i Betragt­ ning, at ikke mindre end 34 Klubber rundt om i Landet med et samlet Medlemsantal af ca. 5000 kon­ traktligt har sluttet sig til K. D. A. K. i motormæssigt Samarbejde, saaledes at ialt ca. 7000 Motorejende støtter K. D. A. K. i dens Virksomhed. Det vilde føre for vidt her i dette Skrift at komme ind paa hele den Omvæltning, som Benyttelsen af Motorkøretøjet har medført i snart sagt alle sociale og økonomiske Forhold, og som fuldbyrdes lige for vore Øjne. Et enkelt Strejflys bør dog til Slut kastes henover nogle af de mest nærliggende.