292544308

K. I). A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

retslige Stilling, Vejadministrationen af Hovedlandeveje (Vejdirektør Baalsrud), Betydningen af viden­ skabelig Vejforskning (Statsraad Meurling), Rutebilsagen (Folketingsmand Hedelund), Føreruddannelsen (Sporvejsdirektør Schmidt) o. s. fr. Efter Kongressen foretoges en Automobiltur gennem Jylland og Fyen til København, hvorved Kongres­ deltagerne fik rig Lejlighed til at se danske Vejforhold og danske Færgeforhold. I denne Sammenhæng skal det nævnes, at den norske Vejdirektør paa Kongressen omtalte de store Anstrengelser, der gøres fra den norske Regerings Side for at faa Vejforbindelserne mellem Syd- og Nord-Norge i moderne Stand og pegede paa den Betydning dette vilde faa, naar Færgen mellem Jylland og Norge engang blev til Virke­ lighed. — Om man i den Jernbanekommission, der har behandlet dette Færgespørgsinaal, har tænkt paa Motortrafiken og Landevejsfærdslen er dog maaske et Spørgsmaal. Efter Ankomsten til København holdt Klubben sin officielle Fest i Anledning af sin 25-aarige Bestaaen, idet just ved Midsommertid for 25 Aar siden det Udvalg blev nedsat af de første danske Motorfolk, som skulde forfatte Lovene for den første Motororganisation herhjemme, Dansk Automobil Klub. Mange af de udenlandske ilto «40i> e\ Sat \sk StwTc.wctif SllcHcwa- GVfol 'tacuttitU'

Klubber havde sendt Delege­ rede til Jubilæet for at over­ bringe Lykønskninger og yder­ ligere understrege den venska­ belige Forbindelse, sombestaar mellem K. I). A. K. og de paa­ gældende Klubber, ved Over­ rækkelsen af meget kostbare og smukke Gaver. 1 Anledning af Jubilæet har K. D. A. K. ladet udføre en Jubilæumsplatte, der i et stort Antal er bleven købt af Klub­ bens Medlemmer som Minde om Begivenheden. Den største og vel ogsaa nok vanskeligste Opgave, som Klubben har at arbejde med,

W * i«to Stø fat fat fat i'ifi fa t o to t o to t o t o t o t o tfa t o fat to to fa to to it o W

Den 30. Septbr. 1901 startede Klubben med ca. 30 Medlemmer; den 30. Septbr. 192(5 var Medlemstallet ca. 1730.

er Oprettelsen af en Motorfærgefart over Storebælt. Her er Trafiken med Motorkøretøjer steget saa stærkt, at man ikke længere kan betegne Statsbanernes Færgeforbindelse — set fra Motormandens Standpunkt — som tidssvarende eller tilfredsstillende. Spørgsmaalet er nu atter taget op, men en Løsning er ikke let under den nuværende Kreditindskrænkning og Pengeknaphed. Endvidere forestaar, som nævnt, Revision af Motorloven og antagelig ogsaa af Færdselsloven, og endelig er der Arbejdet i de 2 store Kommissioner, der behandler Spørgsmaalene om Motorafgiftens Beregning og Anvendelse, samt om Ruteautomobiltrafiken i Forholdet overfor Jernbanerne. Der hersker ingen Tvivl om, at den danske Rigsdags Forhandlinger — om da ikke storpolitiske og nationaløkonomiske Principspørgsmaal kommer til at dominere — i den nærmeste Fremtid vil komme til at staa i Motorsagens Tegn. At denne Sag ikke alene har faaet, men vil faa overordentlig Betydning, fremgaar klart af følgende Tal. Som tidligere nævnet, var her i 1915 indregistreret 4331 Automobiler (herunder Personautomobiler, Drosker, Omnibusser samt Lastvogne) og 6347 Motorcykler. 1 de senere Aar er disse Tal steget saaledes:

Motor- cykler

Auto-

Auto-

Motor- cykler

mobiler

mobiler

.............. 22,260 14,241

7,766 1921

1916..................... ................. 5,718 1917..................... ................. 7,290

8,633 1924................... ................. 47,783 17,340

. 59,437 18,577

1920.....................

17,657 12,182 1925

— 1P2 -