292544308

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Vogne fra Slotskroen med Frederiksberg Bakketop som Maal; der var en 25 IiK Thornycroft Dampvogn, en 12 HK Peugeot Benzinvogn og en 12 HK Akkumulatorvogn fra Firmaet Scheele i Køln. Vognene var belæssede med Kanoner o. lign. Forsøget, der overværedes af en Militærkommission med Klubbens For­ mand, Baron Blixen-Finecke som Leder, faldt saaledes ud: Thornycroft blev Nr. 1, den slæbte 11500 Pund, fordelt paa selve Vognen og 1 Bivogn, op til Slottet paa 5 Min., Peugeot blev Nr. 2, den kørte 6000 Pund op paa 6 Min., og Nr. 3 blev Akkumulatorvognen, der brugte 9 Min. til at transportere 10000 Pund derop. Kørslen overværedes af mere end et Tusind Tilskuere. Der var i det hele taget Liv i Motorismen herhjemme det Aar. Et af Klubbens Medlemmer, Direktør G. H. Jørgensen, der var en af vore første Automobil-Importører, begyndte i Maj Kørsel med en Trolley- Omnibus paa en 765 Meter lang Forsøgsstrækning fra Jarmers Taarn gennem Nørrevoldgade, Venders­

gade og Rømersgade. Prøvekørslen varede 6 Uger, og Politi­ direktøren skrev, at Omnibussen veg hurtigt og med stor Præcision til Side, og at Vendingerne foregik meget let og sikkert. Direktør C. Winsløw fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Akts. udtalte, at „Vognen viste sig at være fuld­ stændig i Vognstyrerens Magt og at være vel skikket til at trafikere Strækninger, hvor Skinnevej ikke kan anlægges, eller hvor saadan er fordyr." Som bekendt fik vi aldrig Trolley- Oinnibusser og kun meget faa Benzin-Omnibusser i vor kære Hovedstad, men derimod de uhandlelige og klodsede Spor­ vogne, som nu er til overordentlig Gene for en rationel Færd­ selsordning i vore snævre Gader.

En skønne Morgen i Begyndelsen af Juni 1902 over- raskedes Københavnerne af en epokegørende Begivenhed. Den kendte Cykle- og Motormand Th. Lippert kørte med et lille 572HK Bergmann Spider Automobil op ad Sneglegangen i Rundetaarn, vendte smukt øverst oppe i Sneglegangen og kørte ned igen. Hele Opturen tog kun 1 Minut. Det var en kraftig Agitation for Motorkørslen, som Provinsen ikke vilde staa tilbage for. Den kendte Motorfabrikant Brems i Viborg skulde demonstrere sit nye Automobil ved en Køretur til Rød­ kærsbro, hvor Vedkommende skulde stige paa Toget. Selv­ følgelig kom de til Rødkærsbro, netop som Toget dampede af, men Hr. Brems var ikke forknyt, han „spurtede" med Automobilet og naaede trods daarlige Veje Langaa før Toget. Hvad det kostede i Bøde, vides ikke. Ogsaa paa andre Omraader viste Provinsen sig paa Højde med Hovedstaden. I Aarup paa Fyen skulde holdes en Amtsudstilling i Midten af September 1902*, og der blev da brevvekslet med Klubben om et samtidigt Arrangement af en Automobiludstilling. Det gik glimrende, Klubben havde sendt Di­ rektør Henrik Larsen og Kaptajn A. G. V. Petersen derover som Dommere. Men trods al Agitation for og Demonstration af Motorkøretøjet, fik vor første Automobillov en højst uheldig Affattelse, og, da det som bekendt ikke er saa let at faa vedtaget en helt ny Lov til Afløsning af en bestaaende, idet man af tekniske Grunde altid foretrækker at fremsætte Ændringsforslag til denne, saa har vi den Dag i Dag en Motorlov, der paa mange Omraader bærer Præg fra den meget motor­ fjendtlige Tid ved Aarhundredets Begyndelse. Justitsministeren havde ved Sommerens Begyndelse modtaget Klubbens Forslag til Danmarks første Automobil Lov. Forslaget var udarbejdet med overordentlig Hensyntagen til alle Sider, men Ministeren omarbejdede det og forelagde den 7. Oktober 1902 Lovforslaget i en saadan Skikkelse, at det nærmest vakte Rædsel hos de faa, der havde den Dristighed at være motorkørende herhjemme; hvor faa kan ikke oplyses, da Indregistreringen af Motorkøretøjer først begyndte i Februar Maaned 1903, og hele dette Aar skete i København kun 64 Indregistreringer af Motorvogne og Motorcykler taget under eet. Vi skal lier anføre et Par af de mest haarde og urimelige Bestemmelser, som Lovforslaget indeholdt. Automobildragt for 25 Aar siden. Automobildragt for 25 Aar siden.

Made with FlippingBook flipbook maker