292544308

I.

DE FØ R S TE V A N S K E L IG E A A R . 1901-1910.

A t skrive Kgl. Dansk Automobil Klubs Historie vil, navnlig for den første Dels Vedkommende, være JL \ det samme som at skrive Automobilismens Historie i Danmark. Dels stod i Begyndelsen praktisk JL taget alle Motorfolk herhjemme i Dansk Automobil Klub, som Organisationen dengang hed, dels foregik der intet vedrørende den gryende Automobilisme, som Klubben ikke direkte eller indi­ rekte gennem sine Medlemmer var med i. Man siger, at Danmark er velsignet med alt for mange Foreninger, det er muligt; men er der et Oin- raade, paa hvilket Organisation har været og altid vil være nødvendig, saa er det Automobilismen. I Be­ gyndelsen tiltrængtes det, fordi Automobilismen straks fra første Færd fik saa overordentlig meget at kæmpe mod, og nu til Dags er Organisation nødvendig, fordi Automobilismen griber ind i Handel og Industri, indenlandsk Trafik og internationalt Samkvem, ja, praktisk taget paa alle det daglige Livs Omraader, saa at den mere end mangen anden Funktion i vort Samfund trænger til stærke og praktisk virkende Selskaber, som kan fremme Brugen af det nyttige Motorkøretøj og varetage de motorkørendes Interesser saavel overfor det offentlige som overfor private. Det er vistnok tvivlsomt, om ret mange havde en klar Forstaaelse heraf selv indenfor de motor­ kørendes Kreds, dengang det moderne Automobil saa Dagens Lys; nogle anede det maaske, men kun faa drømte om, at Bevægelsen skulde tage et saadant Opsving og faa en saa indgribende Betydning i alle Livets Forhold, som sket er — og det i Løbet af kun en Menneskealder! Henimod Aarhundredskiftet var de første udenlandske Automobiler taget i Brug herhjemme. Men forinden havde enkelte forsøgt at fremstille danske Motorvogne; her bør nævnes Fabrikant Hammel, som allerede i 1887—88 fabrikerede det første danske Automobil, der bl. a. var udstillet i Krystalpaladset i London 1892, og som eksisterer endnu den Dag i Dag; det var udstillet paa K. D. A. K.s Jubilæums­ udstilling i Februar 1926 i Industribygningen i København. I Begyndelsen af Halvfemserne kom de før­ ste udenlandske Automobiler hertil; Grosserer Holger Hassel fik en tysk Daimler hjem, og Grosserer Cln*. Gottschalck en Benz-Vogn, meget ufuldkomne Køretøjer, men dog Forløbere for den gryende Auto­ mobilisme. Nogle Aar senere lavede Fabrikant A. L. Brems i Viborg et dansk Automobil, som saas paa Vejene ved den gamle Kongsby netop omkring Aarhundredskiftet, og i Begyndelsen af 1901 anmeldte Fabrikant H. C. Christiansen til Firmaregistret den første danske Automobil- og Cykle-Fabrik. Samme Aar den 28. Marts præsenterede Cyklehandler Cornelius Steffensen det første til Droskebrug bestemte Automobil i København. Nu begyndte Importen af udenlandske Vogne saa smaat at tage Fart og dermed Motorkørslen her i Landet, og ret naturligt opstod samtidig Tanken om Dannelsen af en Forening af motorkørende, en dansk Automobil Klub. Der var sandelig Brug for en saadan Organisation. De første Bestemmelser om Motorkørsel findes i Justitsministeriets Forordning af 18. Oktober 1899, ifølge hvilken Amterne for et Tidsrum af 2 Aar ad Gangen kunde give Tilladelse til Motorkørsel paa nærmere fastsatte Vilkaar, og disse Vilkaar var ikke blide. Automobilerne var jo noget helt nyt og næsten livsfarligt; Samfundet maatte iføre sig fuld Rustning og møde Uhyrerne med al den Magt, der stod til Raadighed, og derved fremkom jo nogle Pudsigheder. Vi læser saaledes i et Amts Bestemmelser — de er fra 21. September 1899 — at Vognene kun maa befare Landevejene fra Va Time før Solopgang til Va Time efter Solnedgang, altsaa medens det er lyst, men samtidig foreskrives, at Vognene skal være forsynede med Lygter, der kan belyse Vejen 15 Alen

9 —

—