292544308

U D V IK L IN G E N E F TER VE RD E N SK R IG E N .

H e n im o d Udgangen af 1919 modtog K. D. A. K. fra F. D. M. et Brev, der angav den Kurs, som dette Selskab nu agtede at følge. I Skrivelsen udtaltes, at Forholdenes Udvikling i de senere Aar havde medført et vist Samarbejde mellem K. 1). A. K. og F. D. M., der ikke hvilede paa skriftlige Overenskomster, men paa mundtlige Aftaler, og som efterhaanden var kommen til at omfatte Revision af de gældende Love og Bestemmelser for Motorkørslen, juridiske Responsa, Vejtavlesager, Triptyques og senere Udgivelsen af Automobilkort. Dette Samarbejde, udtales der videre, har vel i visse Henseender fungeret godt, men det kan ikke nægtes, at der har været nogen Friktion, og at det efterhaanden har antaget saadanne Former, at F. D. M. inaa anse det for hensigtsmæssigt nu at indskrænke Samarbejdet til det strengt nødvendige. Skrivelsen slutter med, at F. D. M. herefter betragter de Aftaler, der i sin Tid er truffet, som bort­ faldne, saaledes at Samarbejdet fremtidig indskrænkes til kun at omfatte rene Vejtavlesager. K. D. A. K. svarede herpaa, at et Samarbejde navnlig ved Lovrevisionerne under alle Omstændig­ heder burde bibeholdes af Hensyn til Motorsagen. F. D. M. redegjorde derefter meget indgaaende for Aarsagen til den Utilfredshed, der herskede inden­ for F. D. M.s Styrelse med Samarbejdet, og da det senere meddeltes, at Brevet skulde opfattes som et „Opgør med Fortiden", blev der afholdt nogle Møder mellem de 2 Selskaber for at finde en Løsning, som kunde tilfredsstille begge Parter. Det lykkedes ikke, og de kommende Tider viste, at det var meget vanskeligt at etablere et Samarbejde. Efter den Stilstand, som den gigantiske Krig havde medført, fulgte en voldsom og pludselig Opblussen af Motorismen herhjemme. Automobilforretningerne, der havde staaet i Stampe, begyndte at faa Varer hjem, og Købelysten var meget betydelig, saa at Folk figurligt talt stod i Kø foran Forretningerne for at købe. Automobil- og Cyklegrossererforeningen havde planlagt en stor Udstilling, som skulde afholdes i Februar Maaned 1920. Man ønskede ikke at etablere noget Samarbejde med Motororganisationerne, og K. D. A. K., der havde nedsat en Udstillings-Komité, maatte indskrænke sig til at have en lille Kiosk paa Udstillingen, hvor Oplysninger om Klubben kunde indhentes, hvor Klubbens Medlemsblad var fremlagt, og hvor der kunde tegnes Assurancer i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, som jo efter Overenskomsten med K. D. A. K. nu havde begyndt Automobilforsikring. ‘ Udstillingen holdtes i Tivoli, hvor en interimistisk Bygning var opført foran Koncertsalen, saaledes at det hele udgjorde én mægtig Sal, og blev en betydelig Succes. Officererne fra en ved Langelinie liggende russisk Kanonbaad, eller rettere Mandskabet, thi dette var udelukkende Officerer fra General Judenitsch’ Hær, som havde forsøgt at tilbageerobre Petrograd, fik ved Klubbens Mellemkomst gratis Adgang til Udstillingen, og i nogle Dage saa man disse, det gamle Czar- dønnnes sidste Støtter, bese den nye Tids interessante Frembringelser i vort hyggelige, fra al Revolution og Krig saa fjerntstaaende Tivoli. Udstillingen omtaltes i Board of Trade Journal, og atter fremdroges Planen om København som Centrum for Automobilhandelen paa de baltiske Lande. Motorklubberne udskrev dette Aar en Mængde Konkurrencer og Løb, og Planer om en Væddeløbs­ bane ved København — den skulde koste en Bagatel af 6 Millioner Kroner — blev i ramme Alvor drøf­ tet. I det hele taget var Interessen for Motorkøretøjet steget i alle Befolkningslag, men ikke alle disse nye Motorkørende var lige heldige. Man husker Frederik Jensen’s berømte „Gullasch-Vise", der ikke var særlig blid overfor den Tids Automobilisme.

— 75 —

Made with FlippingBook flipbook maker