292544308

UDVIKLINGEN EFTER VERDENSKRIGEN

samlede Slid af de forskellige Arter af Trafik kan maales, ligesom den har en sidedelt Kørebane, hvor de forskellige Arter af Trafik skal køre hver for sig, saaledes at man kan undersøge hvilken Slags Køre­ tøjer, der udøver det største Slid. I Maj 1925 afholdtes i Anledning af de danske Kongevejes 150-Aars Jubilæum et stort „Nordisk Vej­ møde* i København, hvori deltog Professor le Gavian fra Paris. Det var jo franske Ingeniører, der under Chr. Vn. anlagde vore fortrinlige Kongeveje. Paa eet Omraade løber man dog stadig Panden mod en Mur, og det er, naar Talen er om Jern- haneniveauskæri ngerne. En af Ministeriet for offentlige Arbejder nedsat Kommission, i hvilken K. 1). A. K.s Vicepræsident Hr. Axel Dahl havde Sæde, havde udarbejdet et Regulativ for Anbringelse af optiske Signaler med Blink­ lys ved ubevogtede Jernbane-Overskæringer, men Resultatet heraf har ikke været paaviseligt. Der fin­ des rundt om i Landet en Mængde farlige Niveauskæringer uden Spor af Sikringsforanstaltninger. Antal­

let af Ulykkestilfælde — hvoraf de fleste jo har haft dødelig Udgang for Automobilisterne til Følge — ved disse ubevog­ tede Overskæringer, er uhyg­ gelig stort; men alle Henvendel­ ser om Bedring af Forholdene preller af mod Banernes Henvis­ ning til deres koncessionsmæs­ sige Het: at køre over Landets Veje uden nævneværdige Sik- ringsforanstaltninger. Aarsagen til denne stejle Holdning er na­ turligvis for en Del at søge i, at mange af Banerne sidder over­ ordentlig slet i det paa Grund af Automobilernes Konkurrence, men ærlig talt synes Prisen for at holde disse Baner oven Vande at være lige lovlig dyr. Og hvad

Jernbanebommene angaar, ja, da erklærede Statsbanerne vel efter en Forhandling med K. D. A. K. og F. D. M., at de vilde arbejde for et ensartet System for Bombelysning hele Landet over, enten i Form af en med 3 røde Glas forsynet Lygte paa hver af Bommene, eller en Reflektor, den saakaldte Søllingske Liniereflektor, som bestaar i en bølgeformet Jernblikstrimmel, der belyses af en elektrisk Lampe. Prø­ ver blev i Begyndelsen af Aaret 1925 afholdt i Overværelse af Repræsentanter for K. D. A. K., F. 1). M. m. fl; ingen af disse Principper er dog blevet gennemført, saa langt de fleste Bomme er stadig utilladelig slet belyst af Lygter med almindeligt hvidt Glas, tilmed ofte kun paa den ene af Bommene. Nu skal Privatbanerne, som jo har de fleste ubevogtede Niveauskæringer, have Lov til at køre 70 km. i Stedet for som tidligere 45 km. i Timen. Motororganisationerne skal naturligvis være de sidste til at kræve Restriktioner; vi har selv i mange Aar lidt og lider stadig under saadanne, men det er en urigtig Vej, man gaar, idet Forholdene, som nævnt, ved mange Niveauskæringer er rent ud skandaløse. I Foraaret 1925 paakørte Varde—Nr. Nebel Toget saaledes et Automobil tæt Syd for Nr. Nebel. Uagtet Togets Hastighed kun var de tilladte 45 km. i Timen, brugte det ca. 200 in. til at standse, og i al den Tid slæbtes Automobilet med den ulykkelige Mand hen ad Jernbanelinien. Hvorledes kan man dog for­ svare at lade Togene køre tværs over Landets ældgamle Trafiklinier uden Spor af Sikring og med saa elendige Bremsevilkaar? De utilfredsstillende Forhold paa Store Bælts Ruten gav Anledning til, at Spørgsmaalet om privat Færgedrift over Store Bælt atter blev taget op af K. D. A. K., og Tilbud blev indhentet paa Bygning af en Motorfau’ge af passende Kapacitet. Prisen var dog for dyr, saaledes at man stillede Sagen i Bero for

— 107 -