292544308

I)E FØRSTE VANSKELIGE AAR

dende Automobillov. Af de indløbne Svar fremgik, at: 14 Amts- og Byraad „manglede Erfaringer-gn- gaaende Automobilismen39 Amts- og Byraad ønskede forskellige mindre betydende Skærpelser af Loven, 47 Amts- og Byraad ønskede ingen Ændringer, medens 22 Byraad ønskede Lempelser. Justitsministeren tog i sit Forslag til Motorlovens Revision, som fremsattes til 1. Behandling i Landstinget den 17. Januar 1908, nærmest kun Hensyn til de Myndigheder, som krævede Skærpelser i Loven. Klubbens Bestyrelse havde den 28. December 1907 holdt et Møde paa Hotel Bristol med Repræsen­ tanter for Hovedstadens Presse, Fagblade og en Del Generalkorrespondenter, for at søge at faa Publikum orienteret angaaende de motorkørendes Krav til den nye Lov. Mødet var anlagt som et Spørge- og Dis­ kussionsmøde og gjorde utvivlsomt megen Nytte. Klubben indsendte derpaa et dygtigt affattet Indlæg til Landstingets Lovrevisions Udvalg, og ca. 70 meget store og betydningsfulde Korporationer, heriblandt De samvirkende Fagforbund og Fællesrepræsentationen for Dansk Haandværk og Industri, sluttede sig

paa Klubbens Opfordring til dens Krav om Til­ ladelse til Kørsel om Natten med Automobiler, og Kørsel i større Grad paa Biveje. Særlig var Spørgsmaalet om Kørsel paa Strandvejen brændende; ialt havde ca. 130 Lodsejere og Beboere langs denne sluttet sig til Klubbens Krav om Kørsel med — Motor­ varevogne. Ja, saa beskedne var man. Samtidig havde en Række store køben­ havnske Forretningsdrivende, Wessel & Vett, Fonnesbech, Cloetta, Nobel, lllum, Messen, Asp, Simon Olesen m.fl.ogsaa henledt Lovgivnings­ magtens Opmærksomhed paa de Vanskelig­ heder, som den daværende Lov unødvendigt foraarsagede Strandvejskørslen, og ledsaget deres Andragende med Billeder af deres Vare­ vogne, hvoraf endog adskillige var af dansk Fa­

Skibsreder Johnsen i Kallundborg.

brikat — forgæves. Man kom dog saa vidt, at Justitsministeren ved en Konference stillede i Udsigt, at der skulde blive nedsat en blandet Kommission, hvori Automobilklubben skulde have Sæde, til at for­ berede den næste Automobillov. Det var jo en meget god Anvisning paa Fremtiden, men den hjalp ikke meget i Øjeblikket, hvor Revisionsforslaget allerede var forelagt Landstinget. Klubben søgte nu Foretræde for Landstingets Udvalg (den 13. Februar 1908) og fremsatte der sine meget beskedne Krav. Man tog ringe Hensyn dertil, og forgæves talte Klubbens Bestyrelsesmedlem, Grev Ahlefeldt-Laurvigen Automobilismens Sag i Landstinget; — han blev endog desavoueret af sit eget Parti. Under Forelæggelsen udtalte selve Justitsministeren, at en Landmand havde betroet ham, at Sæden blev ødelagt af alt det Støv, som Automobilerne hvirvlede op. — Maaske i Erkendelsen af det uholdbare i denne Paastand, tilføjede Ministeren: „Jeg forstaar mig ikke paa Landvæsen/ Justitsministeren om­ talte endvidere „et fremragende Medlem af Klubben, der i en Fart skulde have en Dame til Kallundborg, han bryder sig fejl om Loven, men synes blot, at det er overordentlig interessant, om denne Dame kan komme hurtigt til Kallundborg/ Damen var Fru Dybvad, som skulde optræde i Jylland og ikke rettidig havde naaet Kallundborg-Toget, og det fremragende Medlem var Skibsreder Johnsen, der naturligvis naaede Kallundborg inden Toget, — men Hastighedsbestemmelserne blev unægtelig ikke overholdt. Forresten forefaldt dér den kendte Episode, at senere Justitsminister Rytter, som af den daværende Justitsminister var bleven sat til at forhandle med „de gale Mennesker4 (det var Automobilklubbens Re­ præsentanter) erklærede, at der intet kunde rettes i Ministerens Lovforslag udover et „men4 til et „og4, et „ikke4 til et „kun4 o. lign., netop af Skibsreder Johnsen blev spurgt, om da Ordet „ikke4 i Lovens § 36 maatte forandres til et „kun4. Beklageligvis fik han Afslag herpaa; Paragraffen begyndte nemlig saaledes: Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne o. s. v ........

33 —

a

—