292544308

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

Den nye Forening begyndte kort efter at undersøge Mulighederne for at opstille Advarselstavler paa Landevejene, at foranstalte Klubture o. s. fr., og den danske Motorverden havde altsaa nu 2 selv­ stændige Organisationer, der hver for sig arbejdede paa de samme Linier, dog med Undtagelse af, at F. I). M. ikke havde egentlige Sportsforanstaltninger paa sit Program. Ganske naturligt fandt da ogsaa allerede i Slutningen af Marts 1910 Underhaandsforhandlinger Sted angaaende Samarbejde mellem D. A. K. og F. D. M., og der veksledes i den Anledning en Del Skri­ velser. Den direkte Aarsag var vel nok at søge deri, at man fandt en Fællesoptræden overfor Ministeriet i Anledning af Automobillovens Revision for ønskelig. I). A. K. havde haft Rigsdagens Udvalg til Motor­ lovens Revision med paa en længere Automobiludflugt til Køge og Roskilde og dér demonstreret for­ skellige Forhold for Udvalget, og man fik i og for sig visse Lempelser indført i Lovforslaget; Natkørsel kunde bevilges af Amtsraadene fra 12—4 om Natten, og Motorcykler kunde faa Lov at køre overalt,

dog ikke paa Biveje om Natten, men der var adskillige Mangler ved Loven endnu, saa en Fællesoptræden af Motororganisationerne var meget ønskelig. Resultatet af Underhandlingerne mellem F. D. M. og I). A. K. blev, at Klubben svarede, at vore hjemlige Forhold tilskyndede til Samling under een Organisation, og at det under Revisionen af Automobilloven med al ønskelig Tydelighed havde vist sig, at ethvert Arbejde, der udførtes for at fremkalde gunstige Betingelser for Brugen af Motorvogne, altid i første Række kom Nyttekøretøjerne tilgode, hvor­ for en selvstændig Organisation til Varetagelse af disses Kørselsinter­ esser maatte anses for at være overflødig. løvrigt var I). A. K. villig til at danne en selvstændig Afdeling for Motorcykler, „D. A. K.s Motor­ cykle Afdeling", og man sluttede med at henstille, at Spørgsinaalet om en Sammenslutning blev taget under velvillig Overvejelse. Dette er som bekendt aldrig blevet til noget. Der var ved denne Lovrevision nok enkelte Røster indenfor Rigs­ dagen, der bævede sig for at give flere Lempelser, og havde Motorfolket dengang staaet samlet, er det ikke utænkeligt, at man havde opnaaet lidt bedre Resultater. Det eneste, Rigsdagen imidlertid var rørende enig om, var at lægge en Afgift paa Motorkøretøjerne. Det var første Gang,

Admiral Richelieu.

en saadan blev foreslaaet herhjemme, og Forslaget gik ud paa, at der skulde svares: 5 Kr. pr. HK. for Vogne indtil 6 HK., 6 Kr. pr. HK. forVogne over 6 HK. indtil 12 HK. og 7 Kr. pr. HK. for Vogne over 12 HK. Den nye Lov aabnede Adgangen for, at en Motorvognsejer kunde passere med Vognen til og fra sin Bopæl eller Forretningslokale ad nærmeste Vejstrækning efter Kommunalbestyrelsens Anvisning, selv om der ikke var direkte Adgang i Form af Veje, aabne for den almindelige Automobilfærdsel, men Klubben havde dog stadig Vanskeligheder hermed, og enkelte Sogneraad nægtede paa Trods af Loven rent ud at give Tilladelse til Automobilkørsel under Hensyn til den Fare, „de Vejfarende vilde blive udsat for, dersom saadan Kørsel tillades paa Kommunens smalle Veje." Den nye Lov, som blev vedtaget den 18. April 1910, betød i visse Retninger et Skridt fremad, men nu havde man faaet Afgiftsbyrden ind, og den er vi jo ikke sluppet for siden. At man i Rigsdagskredse var klar over, at Loven snart vilde trænge til en Revision, fremgik dog af, at den indeholdt Bestemmelsen om Revision inden Udgangen af Aaret 1912. En typisk Episode fra den Tid skal anføres her. En af Klubbens Medlemmer paa Fyen søgte i Efteraaret 1910 om Tilladelse til at maatte køre i Automobil til Odense om Natten for derfra at paabegynde en Rejse med Jernbanen. Man maatte, som før nævnt, om Natten kun køre efter indhentet Tilladelse og kun mellem 12—4. Paa Grund af særlige Forhold kørte vedkommende hjemmefra Kl. 11 om Aftenen, hvor det sikkert har været lige saa mørkt som Kl. 12, og dette gav Anledning til en Interpellation i Odense Amtsraad, hvorfra „Sagen" over­ sendtes til Svendborg Amtsraad, for at ogsaa dette kunde faa Lejlighed til at udtale sig om den svare Forbrydelse. Og endda var Slagordet: „Lov er Lov, og Lov skal holdes" ikke opfundet dengang.

44 —

—