292544308

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Naturligvis begyndte der nu at vise sig Splittelsestegn indenfor den nye Motorbevægelse; det vilde være underligt og lidet stemmende med danske Traditioner, om det ikke var sket. Loven havde virket stærkt lammende paa Motorkørslen og dermed ogsaa paa den begyndende danske Automobil Industri, og for at støtte denne saa haardt ramte Industri blev der i November 1903 dannet en ny Organisation, „Motorindustriforeningen i Danmark". Den nye Forenings Fonnaal skulde være at fremme Motor­ industrien og -Handelen og varetage disses Interesser, at overtage eller deltage i Ledelsen af Motor­ udstillinger, at virke for ensartede Salgs- og Garanti-Betingelser og at fremme Motorens Anvendelse tilsøs. Dens Formand blev Ritmester Fonnesbech-Wulff, og den øvrige Bestyrelse bestod af Grosserer Paul Christensen, Corn. Steffensen, Ingeniør Schmitto, Direktør Haumøller, Frederikshavn, samt Redak­ tøren af Klubbens Medlemsblad Hr. Ringer. Den nye Forening ønskede Samarbejde med D. A. K., hvoraf flere af de nævnte Herrer var Medlemmer, og helst lidt pekuniær Støtte. Det var forsaavidt ganske naturligt, at Motorbevægelsen satte dette nye Skud — paa Landevejene

gik det jo ikke saa godt, altsaa maatte man prøve de danskes Vej til Ros og Magt, og Klubbens Med­ lemsblad „Nordisk Cykle- og Motorfagblad" slog sig kraftigt paa Motorbaadsvæsen, Motorbaads- udstillinger o. s. fr. — I August 1903 blev der af­ holdt en Motorbaadsudstilling i Frederiksholms Ka­ nal i København, og Brdr. Haumøller, Frederiks­ havn, sejlede da en Motorjolle med dansk Motor til København paa 23 Timer — en dengang ret ene- staaende Bedrift. Den engelske Regering sendte endog en fiskerikyndig Officer herover for at stu­ dere danske Baadmotorer.

Et af Klubbens Medlemmer, den energiske In­ geniør Fr. Schmitto, skrev straks i Begyndelsen af Aaret 1903 til Klubben og foreslog Oprettelsen af et „Kursus i Benzinautomobilets Teori og Praksis'1, idet han mente, at Aarsagen til de ugunstige Vil- kaar for Automobilets Benyttelse for en ikke ringe Del maatte søges i det Ukendskab til Automobiler, „man ganske i Almindelighed finder hos det store Publikum." Foretagendet blev imidlertid aldrig til noget. Samme Skæbne fik et af Klubben udarbejdet Forslag til en Køreskole under Klubbens Ledelse. For­ slaget freinsendtes til Københavns Politidirektør, der imidlertid ganske afviste Tanken. Alle Forsøg paa at faa Automobilismen ind i et sagligt og fornuftigt Spor strandede, og Klubben var derfor nærmest henvist til sine selskabelige Propagandature rundt om i Landet og til at foranstalte de saakaldte Paalidelighedsløb, som dengang havde deres overordentlig store Betydning, Vognene var jo ikke helt driftssikre. Alligevel blev der præsteret ganske pæn Kørsel dengang. I September 1903 laa Garden i Kantonnement i Nærheden af Skelskør. Tjenstgørende Officerer i Gar­ den var baade Klubbens Formand, Baron Blixen-Finecke og dens senere Formand, Grev Eigil Knuth. Sidstnævnte havde stillet sit „store" røde Automobil, en Clement „Tonneau" til Militæretatens Raadighed, og vor nuværende Konge, der som Prins Christian ligeledes var i Kantonnement med Garden, spurgte da en Aften Grev Knuth, hvor lang Tid det vilde tage at køre i hans Automobil til København. „3 Timer", lød Svaret. Dette blev af alle anset for umuligt. Et Væddemaal kom i Stand, og efter at fornøden Telefon­ kontrol i København var arrangeret, startede Grev Knuth. 2,/2 Time efter var han i København; det var 14 Mil i Taage, Mørke og fedtet Føre, en for de Tider glimrende Præstation. Det kunde gøres, fordi Vog­ nen hørte under Militæretaten og som saadan var undtaget fra de almindelige Bestemmelser. 2V3 Time senere var Grev Knuth atter tilbage i sit Kantonnement. — Under stærk Bekymring for Fremtiden gik man ud af Aaret 1903, ja paa Generalforsamlingen den 23. November foreslog Klubbens Bestyrelse endog, at man burde nedsætte Kontingentet, indtil der blev Brug for flere Penge end dem, der var i Kassen, idet man ikke mente, at der var andet at gøre end at Den første Automobil-Indregistrering.

19 —

—