292544308

K. I). A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

med indskrænket Hastighed. Som man ser meget moderate Krav. — Samtidig havde Klubben indsamlet en Del Materiale fra Udlandet, Faglitteratur, fremmede Love, forskellige Prøver paa Kørekort fra Ud­ landet og andet Materiale, der kunde vise Rigsdagens Medlemmer Motorkøretøjets Udvikling og Betyd­ ning, men heller ikke dette ændrede noget i Rigsdagens Holdning. Ministeren fremførte tværtimod, at han fra de sjællandske Landboforeninger havde modtaget An­ dragende om yderligere Indskrænkninger i Loven, nemlig Forbud mod Kørsel paa Amtsveje under 12 Alens Bredde og Fordring om, at Amtsraadets Samtykke skulde udkræves til Kørsel paa Biveje. Forgæves sendte Københavns Telefon Aktieselskab Justitsministeriet et Andragende om Kørsel paa Biveje og om Dispensation fra Forbudet mod Natkørsel, forgæves gav Dansk Automobil Fabrik (H. C. Christiansen) en Beretning om Selskabets Drift, forgæves pegede D. A. K. paa den sygnende danske Motorindustri, forgæves gjorde man opmærksom paa, at Varetransport, Postbesørgelse o. s. v. kunde nyde godt af en mere liberal Motorlov; det var at løbe Panden mod en Mur. Ingeniør Schmitto havde været

utilfreds med D. A. K., fordi Klubben ikke havde fremsat Forslag ved Motor­ lovforslagets Behandling i Københavns Magistrat, og sammen med forskellige andre af Klubbens Medlemmer ind­ varslede han til et Møde den 18. De­ cember 1905 i Wivels Selskabslokaler, paa hvilket „Foreningen til Fremme af Automobilismen i Danmark4(Syndikat for Motor- og Automobil Industri) blev dannet. Foreningens Formaal var at „ska­ be et kraftigt Aktionscentrum, som kan fremme Fabrikationen og Salget af Automobiler, Motorer etc. eventuelt i Samarbejde med andre bestaaende

Konsul Ludvigsen. Foreninger4 og iøvrigt varetage en Række Interesser vedrørende Motorfærdslen m.v. Foreningen skulde have Sekretariat, foranstalte Klubture, staa i Forbindelse med tilsvarende udenlandske Institutioner, kort sagt, den var nærmest en tro Kopi af D. A. K., og i dens Bestyrelse sad flere af D. A. K.’s Medlemmer: Kaptajn Block, som var Formand, Grossererne Paul Christensen, Holger Hassel, T. T. Nielsen, Carl Johan Janssen og Direktør H. Prins. I det Opraab, som Foreningen udsendte ved sin Start, pegede man paa, at vor Baadmotorindustri, der ikke havde de Vanskeligheder at kæmpe med som Automobilindustrien, i de sidste to Aar havde eksporteret for mere end 2 Mili. Kroner til Sverige, Norge, Tyskland og England, og „at vore dygtige Arbejdere og energiske Forretningsfolk saa godt som nogen egner sig for Automobilindustrien4. Der op­ regnedes alle de Industrigrene, som ramtes af den Forbudslov, Motorloven i Virkeligheden var, og pegedes paa, at kun 20 % af Salgssummen paa et Automobil hidrørte fra Raamaterialer, som ikke haves her i Landet. I Klubbens Bestyrelse var nu indtraadt den energiske Motorsportsmand Skibsreder Johnsen, og om­ trent samtidig indtraadte i Klubben en anden af den danske Motorbevægelses Pionerer, nemlig Grev Preben Ahlefeldt Laurvig Bille. I det hele taget trivedes Klubben godt, og, trods det Splittelsesforsøg, som Dannel­ sen af Syndikatet var, arbejdede den sig stadig fremad, selv om Forholdene jo ikke var særlig opmuntrende. Den begyndte at udstede Attester for Motorkøretøjernes Præstationer og afgive Responsa i Retssager. Medlemsbladet var derimod ikke tilfredsstillende, og da tilmed Distribueringen lod en Del tilbage at ønske, hævede der sig allerede nu Røster for, at man skulde skifte Blad. Med Syndikatet saavel som med de andre daværende Motororganisationer søgte Klubben at holde et godt Samarbejde. Fra Udstillingen i Foraaret 1905 var saaledes et Overskud paa 1000 Kr. blevet anvist

26 —

—