292544308

K. I). A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAR

„ligge todt" og vente paa Lovrevisionen, som jo skulde finde Sted inden Udgangen af 1905. — Dette var naturligvis en uheldig Betragtning, og der rejstes da ogsaa saadan Indsigelse imod den, at Bestyrelsen trak sit Forslag tilbage. Men var Klubben og dermed Automobilismen i Danmark daarligt stillet under den nye Automobil- lov, saa var der andre, der var endnu værre stillede, nemlig den danske Automobil Industri. Takket være den ugunstige Motorlovgivning blev denne Industri saa at sige kvalt i sin Fødsel. Hvad dette har kostet Landet af Penge, lader sig ikke udregne; det drejer sig maaske om Hundreder af Millioner Kro­ ner. Vor prohibitive Lovgivning bevirkede, at den ene efter den anden af de danske Fabrikanter maatte give op; der var ingen Købere, intet til at fremme og opmuntre Automobilindustrien herhjemme, og der­ ved fik de udenlandske Fabriker et Forspring og en Overlegenhed, som vi sikkert vil have svært ved nogensinde at konkurere med, skønt vore Haandværkere med deres udprægede Sans for Nøjagtighed og Smagfuldhed er saa godt egnede for denne Industri som nogen.

Vi havde jo ikke det Held, som Cykleindustrien, at have betydende Mænd indenfor Arbejderstanden til at interessere sig for os. Man betænke blot, at en af de første Cykleklubber herhjemme, A. B. C. — Arbejdernes Bicycle Club — i sin Bestyrelse havde Mænd som Borgbjerg, A. C. Meyer og den senere Redaktør af „Socialdemokraten" Oscar Jørgensen. 1November Maaned 1903 maatte saaledes et af Klub­ bens Medlemmer, G. H. Jørgensen, som drev en ret stor Aulomobilhandel, give op og sælge sit Lager af Automo­ biler og Lastvogne ved Auktion. I April 1904 maatte et andet af Klubbens Medlemmer, Cornelius Steffensen, lukke og udsælge sit Vognlager ved Auktion. Nu vil man maaske spørge, om den danske Automo­ bil-Industri kunde præstere noget dengang. Herpaa lader vi en Udlænding svare. Efter Udstillingen i Stockholm i 1903 skrevet fransk

Paa Dampfærgen. 1904.

Tidsskrift „l’Encyclopédie Contemporaine", at de strenge Forholdsregler, som Regeringen i Danmark havde taget overfor Motorsagen, nok var „almen-humane", men dog af en saa reaktionær Beskaffenhed, at de nødvendigvis maatte hemme Udviklingen føleligt. Og da det nu engang altid er interessant at høre, hvorledes Udlandet bedømmer danske Forhold, saa skal vi aftrykke følgende in extenso: „1 Danmark fordrer saaledes Majoriteten i den lovgivende Forsamling, Landboerne, at et Automobil skal arbejde uden Støj og ikke køre mere end 30 km. paa fri Vej. Hertil kan føjes, at den fornemste Promenade i København, Strandvejen, endog er spærret for Automobilkørsel. Den kongelige Familie, hvis Boliger ligger i Nærheden af den omtalte Promenade, lægger ikke Skjul paa sin ringe Sympati for dette Befordringsmiddel, og endelig er i Danmark de store For­ muer saa sjældne, at de driftige Konstruktører, som ikke viger tilbage for de rigoristiske For­ holdsregler, dog sjældent opmuntres ved Bestillinger paa Automobiler til mere end 5 a 0000 Frcs. Blandt de danske Firmaer gjorde navnlig Automobilfabriken „H. C. Christiansen & Co." i København sig fordelagtigt bemærket. Fabriken grundlagdes i 1897 og byggede dengang Cykler. 2Aar senere paabegyndtes Automobilfabrikationen, og i Marts 1900 solgtes den første Vogn" o. s. v. Paa dette Tidspunkt var Motorbevægelsen organiseret i tre Grupper: Dansk Automobil Klub, den nye Motorindustriforening og den egentlige Forhandlerforening „Dansk Cykle Grosserer & Fabrikant­ forening", som senere fik Navnet „Automobil- og Cykle-Grosserer Foreningen". Klubbens Medlemsblad, „Nordisk Cykle- og Motor-Fagblad" havde ingen let Opgave. Det skrev, at Klubben ikke var nogen Forhandlerforening, og at Motorsagen næppe heller vilde være tjent med, at den blev det, og derved kom det straks i nogen Opposition til Forhandlerne og Cykleindustrien. Bladet havde faaet en meget dygtig Medarbejder i Ingeniør Schmitto, som paa D. A. K.s Anbefaling havde fore-

20 —

—