292544308

DE FØRSTE VANSKELIGE AAR

Det var ved denne første Motorlovsbehandling, at en Rigsdagsmand i ramme Alvor fremsatte Forslaget om, at der skulde gaa en Mand foran Automobilet for at advare Folk og hjælpe sky Heste forbi, og han ligefrem korsede sig ved Tanken om, at et saadant Uhyre skulde have Lov til at komme farende om Natten med „2 Udhaler" staaende ud fra sig; ingen anstændig Hest vilde kunne staa for det Syn. I det hele taget spillede Hesten en stor Rolle i Rigsdagen ved Behandlingen af vor første Motorlov, og dertil er vel intet at sige; Hestekøretøjet var jo dengang den vigtigste Faktor i Landevejsfærdslen, men man vanskeliggjorde i ganske unødvendig Grad den i Forvejen ikke lette Overgang fra Hestetrafik til Motor­ trafik, og det var ikke klogt. Der hævede sig dog ogsaa Røster for at imødekomme Udviklingen. En Rigsdagsmand foreslog, at man kunde bedre Færdselsforholdene paa Landevejene ved at fylde den ene Landevejsgrøft — det var jo Passagemomentet mellem Hestekøretøj og Motorkøretøj, der stadig var det vanskelige. En anden frem­ hævede allerede da, at Automobilet jo maa- ske kunde komme til Anvendelse i Stedet for nogle af de kostbare og med Statsunder­ støttelse planlagte Jernbaneanlæg; havde man blot fulgt denne Tanke, vilde Samfun­ det have sparet adskillige Millioner Kroner. 1 Virkeligheden søgte man allerede den­ gang at starte det første Ruteautomobil- Selskab. En Deputation fra Nyborg — hvori endog var to Landborepræsentanter— havde Foretræde for Rigsdagens Automobil-Ud­ valg for at faa Lovforslaget, der opfattedes næsten som et Forbud mod Automobilkør­ sel, ændret, idet man vilde stifte et Selskab „A/S Nyborg—Kerteminde Automobilfart", men forgæves. For Automobilerne talte med stor Dyg­ tighed og Slagfærdighed Klubbens Tillids­ mand, Folketingsmand, Apotheker Alfred Benzon, men intet hjalp, Automobilismen mødte saa stærk Mod­ stand i begge Ting, at Resultatet maatte blive slet. Klubben havde ligeledes indbudt Borgerrepræsentationens Formand, Hr. Eskild Salomonsen, til en Demonstrations-Kørsel. Et Udvalg blev nedsat, og d’Herrer Daugstrup og Niels Møller blev udpegede til at skulle vove Livet ved denne farlige Ekspedition. Det skal erkendes, at Københavns Magistrat gennem- gaaende viste Forstaaelse og Fremsynethed, men ved den Bekendtgørelse, som Ministeriet senere ud­ stedte, da den første Automobillov var vedtaget, blev Automobilkørsel dog forbudt i København fra Esplanaden ad Langelinie til Strandboulevarden, og paa Strandvejen fra „Grænsen af Københavns Grund" lige til Rungsted Badehotel. Loven kom endvidere til at indeholde Forbud mod Natkørsel. Ministeren selv var efter Sigende ikke særlig stemt derfor, men bøjede sig for Rigsdagens Ønske, og Danmark fik herved den ret enestaaende Stilling i den civiliserede Verden, at Kørsel om Natten kun blev tilladt i Tiden fra 16. Maj til 15. Juli, altsaa i „de lyse Nætter". Hvad Kørehastigheden angik, var Loven dog taalelig, idet den foreskrev 15 km. i Timen i Byerne, 30 km. i Timen paa de Veje, der var aabne for Automobilkørsel. Ja, det var altsaa Danmarks første Automobillov af 15. Maj 1903. Det eneste Lyspunkt, Loven indeholdt, var en Slutningsbestemmelse om, at der skulde fremsættes Revisionsforslag inden Udgangen af Aaret 1905. Loven medførte, at Indregistrering af Motorkøretøjer blev sat i System. De to første Vogne, der blev indregistreret i København den 3. Februar 1903, var K 1, Cornelius Steffensen, en Rochet Vogn, og A. C. Illurn, der havde en elektrisk drevet Vogn. Faa Dage efter fik Grev Eigil Knuth en Clement ind­ registreret. Ved Københavns Politi blev i 1902 oprettet en IV. Afdeling, som skulde have Automobil­ registreringen under sig, og denne Afdeling traadte i Funktion i 1903.

17 —

—