292544308

K. D. A. K.s HISTORIE GENNEM 25 AAIl

En Fører, som var straffet for Overtrædelse af Loven to Gange i Løbet af et Aar, kunde i Følge denne nye Lov fratages Førerbeviset. Paa Automobilklubbens Forestilling blev dog inden Lovens Ved­ tagelse indsat Ordet „grov* foran Overtrædelse, det mildnede jo lidt paa det. Skete der ved Sammenstød med Automobilet, eller ved at vejfarendes Heste blev sky for Automo­ bilet, eller paa anden lignende Maade i Automobilets Nærhed, Skade paa Person eller Gods, skulde den for Automobilet ansvarlige erstatte Skaden, og den til Erstatning berettigede kunde holde sig til Auto­ mobilet, hvad enten dette tilhørte Brugeren eller ikke. Trods alle Modforestillinger blev denne Bestemmelse staaende og gav naturligvis Anledning til, at Folk blot angav „et i Nærheden værende Automobil* for at faa Skade ved Løbskkørsel el. lign. erstattet. Og hvad angaar Tilladelsen til at beslaglægge Automobilet, thi det var jo i Virkeligheden det, der stod i Loven, saa skal den ses i Sammenhæng med en senere Paragraf, der bestemte, at hvis Føreren undlod at standse i de Tilfælde, hvor Loven foreskrev saadant, „og Automobilet derfor af Vedkommende stand-

Lipperts Rundetaarns-Kørsel.

ses med egen Magt, erstattes ikke den Skade, som deraf følger for Automobilet og de med dette kørende.* Altsaa en direkte Opfordring til Selvtægt, og det tjener den roligt og sundt tænkende danske Befolk­ ning til Ros, at der ikke skete Sabotage eller udøvedes ligefremme Voldshandlinger mod de motor­ kørende i et stort Antal Tilfælde. A f Justitsministerens Bemærkninger ved Lovforslagets Fremsættelse i Rigsdagen skal vi citere følgende: „Det staar for Regeringen som utvivlsomt, at i Nutiden og i en lang Fremtid vil Automobilet som Befordringsmiddel være af en i Sammenligning med den øvrige Gade- og Vejfærdsel aldeles underordnet Betydning, saa at der uden Betænkelighed kan skrides til ved nogenlunde virksomme Bestemmelser at værne om Hovedfærdslen.“ Det skal erkendes, at Bestemmelserne blev „nogenlunde virksomme* og for lange Tider lagde saa- danne klindringer i Vejen for Brugen af Motorkøretøjet, at Udviklingen herhjemme blev bremset ganske alvorligt. Dansk Automobil Klub havde naturligvis udfoldet stor Virksomhed for at søge Lovens Bestemmelser mildnede. I December 1902 foranstaltede den saaledes en Demonstrationskørsel for Rigsdagen med Auto­ mobiler, der var stillet til Raadighed af Medlemmerne. Man startede paa Rosenborg Eksercerplads og kørte ud ad Roskilde Landevej, og paa Turen maatte mange Rigsdagsmænd erkende, at Automobilets Overlegenhed over Hestekøretøjet var uomtvistelig, men ved Behandlingen af Lovforslaget i Rigsdagen var Stemningen de motorkørende imod. En Rigsdagsmand foreslog, at enhver Vejfarende skulde have Ret til at standse et Automobil og overbevise sig om, at Vedkommende havde sit Kørebrev i Orden. En anden Rigsdagsmand udtalte, at saa længe Automobilet kun var et Sportskøretøj, skulde vi se at beholde „sunde og kraftige Mennesker iblandt os og have saa snærende Bestemmelser som muligt, da vi ikke ønskede, at mange skulde blive Invalider, blot fordi nogle enkelte rige Sportsmænd skulde have Lov til at køre omkring og kyse Hestene.*

16 —

—