AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S TE N S K I RKE GÅ RD for man var klar over, at kirkegårde ikke netop befordrede sund­ heden. Nu ønskede man de indenbys helt afskaffede. Allerede 20. maj forelå Kancelliets svar. Senere hen blev man adskilligt lang­ sommere i forhandlingerne om begravelsesspørgsmål. Det foreslo­ ges at benytte visse grunde ved Farimagsvejen, men magistraten foretog i stedet det opsigtsvækkende skridt at lægge kirkegården helt ud bag den bebyggede del af forstaden Nørrebro, hvad der i første omgang fik skæbnesvangre følger, men på langt sigt absolut var en lykke. Det har dog næppe alene været fremsyn, men - som altid i forhandlinger om kirkegårdsspørgsmål - også økonomiske forhold, der spillede ind. Grundene herude på fælleden har sik­ kert været mindre værd end det foreslåede areal ved Farimags­ vejen - lige uden for voldene. Da magistraten som vederlag for grundstykket - en tidligere tobaksplantage og nogle græsmarker - fik overladt de assistenskirkegårde inde i byen, som ikke tidligere var magistratsejendom, har man ikke tabt ved handelen.5 26. maj 1757 forelå den kongelige forordning om oprettelse af den nye assistenskirkegård til afløsning af de gamle. Kirkerne skulle besørge vedligeholdelsen af grundstykket, som hurtigt var blevet beplantet og indhegnet med Philip de Langes mur af Flens­ burger mursten.0 Egentlig anså biskop Harboe en indvielse for overflødig, men han »imødekom almuen« og foreslog en tale af sognepræsten ved Vor Frue Kirke. Med kongens tilladelse fandt indvielsen da sted i al tarvelighed den 6. november 1760. Disciple fra Frue Skole sang over den fattige, øde mark. Salmen hed - meget passende —: »Pengene, som Judas slængte«. Nogle professorer og magistrats­ medlemmer påhørte provst Butzows tale - og så begyndte hver­ dagen. Kirkegården blev omgående taget i brug.7