AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VA LE UR LAR S EN siel - bered tend din la - mpe læs Og Beed - Det er Vey til - Sallighed«, samt: »Jeg Laae Paa - Moders Brøst og Blev af - Hende Amedt Nu Er Min Siæl - forløst Og Dier Trøst af Lamedt - Min Sorte Svøbe Klud ieg Nu - Er Bleven Qvidt Jeg staar - Saam Jesu Brud Med - Engle Hvid - Habidt«. »Den danske Tilskuer« bringer andre bidrag til historien om de skiftende tiders skiftende idealer. Et af dem slog an i den grad, at det stod på fire monumenter: »Sørg ey for mig, Forældre kier! - De, som paa Jorden endnu er! - Jeg fulgte Dødens Bud. - Jeg veed, de høyt har elsket mig, - De taer det ey fortrydelig. —Jeg lever nu hos Gud. —Kom, Moder! hid! kom, Fader! med! - Kom, Søsken! her er Hvilested, —Hvor de kan hos mig boe. —Jeg kan ey komme til dem ned, - Kom op til mig i Evighed! - Naar Gud han vil de maae.« Samme tanke varieres: »Her hviler jeg i Jorden Skød - I Gravens mørge Gemme, —Nu er min Aand i Jesu Hand - Og synger Engele Steme«. Det er gerne de »religiøse« indskrifter, der svinger sig på verse­ fødder. Lovpriser man den døde, sker det på prosa. Således følger efter det almindelige »Her hviler« et enkelt sted oplysningen: »Og skinker - Til de Fattige — Tusinde R.Dahier«, hvormed åbenbart alt er sagt. Tankegangen er ikke ukendt fra andre, bedre bogstaverede indskrifter. Den gængse type er følgende: »Her læg­ des N. N. Han var en indsigtsfuld Læ ge , en sielden Ven, der forælsket og agtet høyt af De, som kiende h am . Hans For- tienester bleve ikke bellønnede i hans Live, men hand savnedes Alle i sin Død.« Hvortil kommer: »Sein Wahl Spruch w a r ---- Nos Quam Divines Oder Bleibe bestændig auf den rechten Weg.«79 Ved siden af det Klingbergske gravmæle følger kirkegårdens største, kostbareste og —måske i vore dage —berømteste monu­ ment, det Bodenhoffske, hvis ry, ifølge overlæge, minister Starckes

58

Made with