AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

sig da også, hvor dårligt den havde været administreret. Gravene var uheldigt fordelt, og bøgerne var ført så skødesløst, at man ofte var i tvivl om, hvor de afdøde var begravede, og hvem gra­ vene tilhørte.104 Også lønforholdene var uheldige, idet den tilsynsførende tjente langt mindre end graverne. Ved nyordningen måtte man en tid klare sig uden inspektør, indtil de gravere, der sad i stillingerne, skulle afgå, men i 1888 ansattes en fuldmægtig til at føre bøger, anvise gravsteder til salg, holde orden o.s.v. Det udendørs arbejde passede graverne, som nu kom på fast løn og fik sportler efter en bestemt takst. Endelig i 1897 ansattes en inspektør på fast gage. Han fik hele administrationen overdraget.100 Foruden denne strid udadtil var der også mange kævlerier kirke­ gårdens folk imellem. Der var bl. a. en proces om betalingen for begravelser i frijord; de penge mente både kirkernes og kirke­ gårdens gravere sig berettiget til. Så protesterede man også mod arbejdere udefra, som forsøgte at vinde indpas, specielt mod pri­ vate gartnere, der tilbød at beplante og vedligeholde. Det meste af århundredet havde nemlig Assistens Kirkegård sin egen gartner, der oprindelig lønnedes med 100, men siden med op til 800 rdl. Det var tilstrækkeligt med ham, mente man. Man har dog et lille vidnesbyrd om, hvorledes kvarterets gartnere forsøgte at få arbejde på kirkegården og ærgrede sig over de »fastansattes« tyranni. I 1879 udkom der et lille skrift: »Blade fra Kirkegaarden. Organ for Assistents-Kirkegaardens Historie, Orden og Arbeids- forhold«. Det blev udgivet af en forening »ved Niels Johansen«, der var gartner og boede på Nørrebrogade 11 o. Dette blad er polemisk rettet mod graverne på kirkegården, der kaldes »egen­ nyttige privilligerede Arbeidsherrer, der anse Kirkegaarden som deres Domaine, der er blevet til for deres Skyld«. Bladets mål er at kæmpe for »enhvers frie Ret til at udføre eller »lade udføre« ved

72