MitVidenskabeligeLivsDrama

91 N ep o tism e og andet M isbrug, som efter al m enneskelig Er* faring før eller senere sniger sig ind i ethvert absolutistisk System . D a er det klart, at ogsaa ved K øbenhavns U n iversitet gælder nu A lb e rtis Mundheld. O g da kan heller ingen være i T v iv l om , at der maa et System sk ifte til. I V irkeligh eden har et saadant længe været tiltrængt; det ser enhver, som raader over det fornødne Personalkundskab, blot ved at studere vort U n iversitets Lektionskatalog. A f dens over Hundrede Profes# sorer og D ocen ter findes kun et M indretal af fremragende N avn e, endsige betydelige Personligheder. D ette maa være paa# faldende for enhver, der ved, at ethvert Sam fund, selv om man stiller de strængeste K rav til U dvæ lgelsen af dets aandelige Elite, tæller m indst 1 pro M ille a f saadanne, altsaa i D anm ark m indst 1000 voksne Mæ nd . H v is derfor ikke Udvæ lgelses# system et er temm elig illusorisk, skulde den T iend edel heraf, som før eller senere slipper igennem til K øbenhavns Un iversitet som C en tret for alt, hvad Landet ejer af lysende Begavelser og skabende Evner, om fatte en knusende M a j o r i t e t af saadan# ne A and er. Ingen vil paastaa, at dette er T ilfæ ld e t; der er tvært# im od den D ag idag adskillige Erasmus M on tanu s’er paa Frue# Pladsens B jerg, og hvis der her i Landet frem vok sede en Ludvig H o lbe rg , Tcan man T iolde TOOO mocl 1 paa, at Tian ålBrlg ~blev ansat ved K øbenhavns U n iversitet, som det er nu. N u er det ikke min M en ing, at alt kan opnaas blot ved Æ nd ringer i adm inistrative eller politiske Styreform er. Enhver Regeringsform staar og falder tvæ rtim od efter min M en ing med, at der bag den og over den staar Mæ nd , som ikke alene er kloge, men ogsaa gode, og Karakterer, som sidder inde ikke alene med D yg tigh ed , men som ogsaa elsker Retfærdigheden og hader U retfæ rd igheden . M en et Selek tion ssystem til U dvæ lgelse af de til enhver T id bedste A an d er blandt de videnskabelige Begavel# ser kan b i d r a g e m eget til, at U n iversitetet og dets A dm in b stration efterhaanden kan komm e til at raade over saadanne Mæ nd i saa stort et A n ta l og paa saadanne Pladser, at M isbrug ialtfald som de, der er skildrede i det foregaaende, fremtidig vil være saa godt som umulige. H ertil tjener formentlig det nugæ ldende s v e n s k e System

Made with