591173472

et var et morsomt Sammentræf, et ironisk Sideblink af den historiske Nemesis, at da Kastrupfortet i Aar paa en straalende 1ste Pinsedag — saa skøn som nogen Pinsedag i Mands Minde har været — aabnede som Folke- Park, Sol-Strand og Teltlejr og erobredes af Køben­ havnerne, der tog det i Besiddelse som ægtefødt Barn af den store mod Havet favnende By, at det da netop var 50 Aar siden, den store Forsvarskommission godkendte det Forslag om Københavns Befæstning, der i en Menneskealder delte Landets Befolkning i to bittert stridende Halvdele. I Virkeligheden maa Kastrupfortet, saavel som den øvrige københavnske Befæstnings Tilblivelse, dateres til Aar 1888. I 1879 havde en Kommission under daværende Kronprins Frederiks Forsæde udarbejdet et Forslag om Københavns Befæstning, der i 1883 blev godkendt af den Kommission af sagkyndige Officerer, vi oven­ for nævnte, og det var dette Forslag, Krigsminister Jesper Jespersen Bahnson forelagde Rigsdagen i Samlingerne 1884—85. For den nuværende yngre Generation er det lidt vanskeligt at forstaa den hadske, næsten revolutio­ nære Stemning, hvormed dette Forslag blev modtaget saavel i Befolkningens brede Lag som i Folketinget, der den Gang beherskedes af Venstre. Det radikale Parti eksisterede ikke, Social-Demokratiet havde endnu ikke nogen Repræsentation i Rigsdagen, eksi­ sterede knapt som Parti, og der var i Virkeligheden kun to Partier: Højre og Venstre. Til Gengæld var Venstre et overordentlig radikalt Parti, der ikke alene bestod af Landboere, men havde indgaaet en intim Alliance med den københavnske Intelligens. Ministeriet Estrup laa i stadig Kiv og Spektakkel med Folketinget, der havde fundet paa som Kamp­ middel at nægte Regeringen Midler til Statens Fø­ relse — simpelthen ved at forkaste Finansloven.