591173472

Men Estrup var en haard Hals, og han benyttede en Paragraf i Finansloven om, at der i særlige Tilfælde af Regeringen kunde udstedes „provisoriske Love", til at sætte Folketinget ud af Spillet. Da nu Venstre ogsaa modsatte sig Loven om Kø­ benhavns Befæstning, udstedtes der af Højreregerin­ gen en „Kgl. Resolution" den 24. April 1885, hvor­ ved Ministeriet bemyndigedes til „i indeværende Aar at lade foretage de fornødne Opmaalinger og Detail­ projekteringer til Forberedelse af Befæstningsforsla­ gets Gennemførelse og til at afholde de dermed for­ bundne Udgifter paa „forventet Efterbevilling". Det •var den Form, de provisoriske Love havde. En saa- dan provisorisk Lov skulde ifølge Grundloven senere godkendes af Folketinget for at være lovlig, men Regeringen vidste naturligvis godt, at Folketinget aldrig vilde godkende denne provisoriske Lov om Befæstningsanlæg, og den blev selvfølgelig ogsaa for­ kastet. Ikke destomindre fortsatte Estrup og Bahnson i en Aarrække — fra 1885 til 94 — Udstedelsen af provisoriske Love, hvorved bl. a. hele Befæstningen om København gennemførtes. Det var en Foranstalt­ ning paa Trods af Folkets Vilje, og den kostede den nette Sum af 35 Millioner Kr. — en Sum, der med Pengenes daværende Værdi maa regnes som det tre­ dobbelte. Venstre stemplede Regeringen Estrup som Grund­ lovsbrydere, og Fæstningens Gennemførelse som Statskup. Men Estrup brød sig fejl om det. Han havde hele Embedsstanden og det velhavende Bor­ gerskab bag sig. Han havde Godsejerne, og sidst og ikke mindst havde han Militærmagten til at holde Folket i Ave og Domstolene til at dømme de opsæt­ sige. Højesteret godkendte alle de provisoriske Love, og Rigsretten kunde det ikke nytte at paakalde, for den bestod for Halvdelens Vedkommende af Lands-