NielsLauritsHøyensLevned_1872

3 han endnuikke havde fyldt7Aar, havde taget hammed oppa Maleri-Udstilingen pa Charlottenborg. Drengens Jubel overBillederne havde ike blotglædetModeren, men ogsa vakt FremedesOpmærksomhed. Engammel Mand, der horte il AkademietsPersonale, havde taget hampa Armen ogvar gaet indmed ham i den inderste Stue, hvor der hang to store Billeder, somhan forklarede for ham. Det ene var SalomonsDom, det andetblev kaldt en filosofiskSkole; det var enCopi efter Eafaels atheni­ ensiske Skole, udfortaf Cabot; da Høyen mange Aar senere sa Kobberstik efter Eafaels Stanzer, gjenkjendte han det. Et andet Træk frahansBarndom, somhan erindrede, er følgende. Asesor Borchvar syg, og den lille Niels, somdengang var i sit 8 hore til ham. PaaBordet i Forstuen la Bulletinen skrevet pa et Ark hvidtPapir,hvorpa de Foresporgen de skrev deres Navne. Niels skrev sin Faders Navn, og dene Bedrift udøvede han treGange. Manhavde lagt Mærke til Drengen, og da Sygdomen var overstaet, indbod Familien ham, ogtoghammedsigi Theatretfor at se Mozarts Don Juan. Han havde netop i de Dage faet Hjelm, Skjold ogHarnisk forærende, ogdiseHer­ ligheder fyldte hans Sjæl. For Tæpet gikop,fortalte han sinNabo derom, ogdaFægtningen i Stykketbegyndte, trampede han Takt dertilsa lydeligt, atPublikum hys­ sede adham. — Det var dogikke blot Fægtningen, der morede ham; han fulgte hele Stykket med en sadan Interese, athan 9Aar efter, dahan sa det igjen, kunde gjenkjende det Scene for Scene. SomBarn oplevede han to afdemest gribende Be-

deAar, blev sendt hen for at

l*