NielsLauritsHøyensLevned_1872

545162377

,V i ® : '

545 623 77 m 101 K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S B IB L IO T E K E R

MELS LAURITS HØYENS

LEVNED

med Bi l ag af Brave

ved

%

J. L. USSING.

Første Afdeling-.

Kj øbenhavn. Forlagt af Samfundet til den danske Litteraturs Fremme

G, S. W i b e s Ti o g t r y k k e r i.

1 8 7 2 .

SÉ

I n d h o l d af Ferste Afdeling.

Side

Fø r s t e Kapitel. Andet Ka p i te l. Tredi e Kapitel.

Barndommen og Studenteraarene

. . . .

1

Høyens første Udenlandsrejse. 1822—25

.

30

Høyens Hjemkomst til Danmark. Konst- foreningens Stiftelse. Maanedsskrift for Litteratur. Høyens første Forelæsninger og trykte Arbejder. Han ansættes ved Konstakademiet og udsendes for at berejse de danske Pro­ vinser. 1825—29 ........................................................................

141

Fjerde Kapitel. Første Rejse i Danmark, 1829. Høyens Fore­ læsningsvirksomhed. Anden Rejse i Danmark, 1830. Det overdrages ham at skrive Danmarks Konsthistorie . . . 155 Fe mt e Kapitel. Frederiksborg. Konstakademiet . . . . . 188 Sjette Kapitel. Hjemmet og V en n ern e ...................................... 216 Syve nde Kapitel. Tredie og fjerde Rejse i Danmark, 1832 og 1833. Rejse til England 1835. Iionstforeningen. Rejse til Nederlandene og Paris 1836 ................................................. 241 Ottende Kapitel. Thorvaldsens Museum. Portrætsamlingen paa Frederiksborg ......................................................................... 265 Ni ende Kapitel. Billedgalleriet paa Christiansborg . . . . 281 Ti ende K a pitel. Thorvaldsens Død. Ophængningen af Male­ rierne i hans M u s e u m .............................................................. 292 El l evt e Kapitel. Trykkefrihedsselskabet. A. S. Ørsteds Statue.

Skandinavisk Selskab. Studentermøderne. Foreningen for nordisk K o n s t ...............................................................................

303

Tol vt e Kapitel.

1848 og 1864. Forelæsninger i forskjellige

Kredse

Høyen udnævnes til Lærer ved Universitetet . . 331

Tre t t e nde Kapitel.

Viborg Domkirke. LundsDomkirke og

andre Kirker. Rejse til London 1862

.......................................

354

Fjortende Kapitel. Høyens 70de Aarsdag. Waagens Besøg i Kjøbenhavn og Død. Rejse til Tydskland og Holland 1869. Døden og Efterm æ let Bissens Død.

.............................. 368

F e mt e n d e Kapitel.

O v e r b lik ...................................

...

391

Rettelser og Trykfejl:

S. 6, L. 5 f n. læs: Mindre

e ndnu begreb de.

,, 7, L 17:

Ni kol ai Kros sin g ersenere dod d. 5te Februar 1872.

,, 16, L. 7 og 6 f. n.:

» Ca nd.t heol

«, læs: Pastor.

„ 56, L. 12:

36, læs: 63.

,, 96, L. 14: læs:

re di cul us.

,, 101, L. 9 Og 12: læs: „ 136, L. 3 og 4: læs: o g Provst) „ 153, Anmærkningen L. 1:

Consal vi .

( s enere Præst i Skul l el øv i S j æll a n d

Mone, læs: Mo ue .

„ 158, L. 8:

dem, læs: den.

,, 224, nederste Linie:

die, læs: Si e.

„ 285, L. 12: ,, 297, L. 17:

»nu« d. e 1871. Bi an, læs Plan.

,, 299, L. 20: læs:

«Forurettelse«.

,, 305, L. 22: læs: Da

f o r e ne de Høyen.

,, 346, L. 20:

det, læs: d er .

Første Kapitel.

B a rn d o m m en og S tn d e n tc ra a re n e .

I Slutningen af forrige Aarhundrede boede der i ftigens- gade i Kjøbenhavn en velstaaende Brændevinsbrænder ved Navn Ande r s La r s e n Høyen. Efternavnet skrev sig fra en lille Landsby i Vensyssel, hvor lian var født. Han havde ved egne Kræfter arbejdet sig frem saa at han først var bleven Medhjælper og siden Ejer af Brænderiet. Det var en stille Mand, brav og retskaffen og dygtig i sin Gjerning, men, skjøndt han selv indskrænkede sig til at varetage denne, villig til at erkjende, at der gaves andre Opgaver i Livet, og at der var Andre, til hvem Aanden stillede højere Fordringer. Han havde ægtet I n g e r Ma r ­ gret he Schr øde r , en Podemesters Datter fra Jylland, der havde tjent forskjellige »fine Herskaber«, saasom Pro­ fessor Moldenhawers og Overrets-Assessor Borchs, inden hun satte Foden under eget Bord. Hun var mere fantasi­ rig end Manden, men ikke mindre dygtig og forstandig, og saa glad hun var ved Livet og dets Goder, saa forekom det hende dog altid at være en Del af deres Lykke, at de selv havde arbejdet for den. De spiste daglig sammen

med Folkene, og Huset bevarede altid et bestemt Præg af Tarvelighed. Hun talte gjerne omdeHerskaber, hun havde tjent hos, og om den Elegance, de havde ud­ foldet; menselv var hun ikke at formaatil at bære en Silke-Salope ; slig Pynt syntes hun ik e pasede for jævneBorgerfolk. Manvar altid glad vedat seden nette, triveligeBorgerkone med det milde ogkloge Ansigt. Et fortrinligt Portræt af Kobkeharbevaret Billedetaf hende pa hendes gamleDage. Familien blevvelsignet med tvende Born,en Son og enDatter. Sonen, Niels Lauritz blev født d. 4.Juni 1798. Foran i Stresows Huspostil harden gudfrygtige Moder skrevet dise Ord; »1798 d. 4. Juni blev vores Son NielsLauritz fød ogdobt i Bonde Kirke. Gud lad ham opvoxe i Dyd og Gudsfrygt!«ToAar efter kom Dateren til Verden. Hun blev kaldet Marie. Den lille Niels varfrasin tidligste Barndomen ualmindelig opvakt Dreng. Han sa sig om, hvorhan kunde, snakede med Alle og varAlles Yndling. Bræn­ deriet med sine store Kjedler og sin evige Susen og Brusen varhans første Tumlep ads; Pigerne og Karlene var hans første Historielærere; de fortalte hamEventyr, hver fra den Egnaf Landet, hvor de havde hjemme. Husets ovrige Beboere modtog ofte Besøg af den livlige Dreng. Han kunde endnu i sinAlderdom erindre, hvordan Skilderierne havd hængt pa Vægene hos dem, og hvordan deVærelser havdeværet udstyrede, somhanhavde sét i en Alder af 3 eller 4 Aar. Alle Bornholde vel af Billeder, menpa Høyen gjorde de et stærkere ogvarigere Indtryk endpa doFleste. I et Brev frahans 26de Aar erindrerhan sin Moderom, hvorledes hunengang,da

3 han endnuikke havde fyldt7Aar, havde taget hammed oppa Maleri-Udstilingen pa Charlottenborg. Drengens Jubel overBillederne havde ike blotglædetModeren, men ogsa vakt FremedesOpmærksomhed. Engammel Mand, der horte il AkademietsPersonale, havde taget hampa Armen ogvar gaet indmed ham i den inderste Stue, hvor der hang to store Billeder, somhan forklarede for ham. Det ene var SalomonsDom, det andetblev kaldt en filosofiskSkole; det var enCopi efter Eafaels atheni­ ensiske Skole, udfortaf Cabot; da Høyen mange Aar senere sa Kobberstik efter Eafaels Stanzer, gjenkjendte han det. Et andet Træk frahansBarndom, somhan erindrede, er følgende. Asesor Borchvar syg, og den lille Niels, somdengang var i sit 8 hore til ham. PaaBordet i Forstuen la Bulletinen skrevet pa et Ark hvidtPapir,hvorpa de Foresporgen de skrev deres Navne. Niels skrev sin Faders Navn, og dene Bedrift udøvede han treGange. Manhavde lagt Mærke til Drengen, og da Sygdomen var overstaet, indbod Familien ham, ogtoghammedsigi Theatretfor at se Mozarts Don Juan. Han havde netop i de Dage faet Hjelm, Skjold ogHarnisk forærende, ogdiseHer­ ligheder fyldte hans Sjæl. For Tæpet gikop,fortalte han sinNabo derom, ogdaFægtningen i Stykketbegyndte, trampede han Takt dertilsa lydeligt, atPublikum hys­ sede adham. — Det var dogikke blot Fægtningen, der morede ham; han fulgte hele Stykket med en sadan Interese, athan 9Aar efter, dahan sa det igjen, kunde gjenkjende det Scene for Scene. SomBarn oplevede han to afdemest gribende Be-

deAar, blev sendt hen for at

l*

4 givenlieder i Fædrelandets Historie. Under Slaget pa Rhedenden 2den April 1801 stod den lile Dreng pa Volden og sa Røgsøjlerne fraValpladsen hæve sig op imodHimelen. Tydeligeremindedes han Kjøbenhavns Bombardemnt1807. Aftenen førBombardementet opholdt han sigi en lileHave lige over for FaderensHus. Ope iLuften sa manogle underlige sma Skyer; man kunde ik ebegribe, hvad det var. Det varBomber, hvormed der gjordes Prøveskud; Natten bragte den gruelige For­ klaring, o dennæste Dag kommedFortællingen omalle deUlykker ogalden Skade, der varskét. Men for den kjæke Drengmed det lette Sind var det vel en Spæn­ dingens Tid, hvori Megtblev oplevet, menik een For­ færdelsens eller Fortvivlelsens Tid. Ogsa Forældrene be­ varede deres fulde Sindsro. Barnet sov i sin Seng om Natten; omMorgenen somhan komind i Stuen, modtog Fadernhammed de Ord: „Nu sér Du aldrigFrue- Taarnmere.« Det varet gribendeBudskab;mendobelt længtes Nielsefter at se, hvorledes Sligtgik til, ogdet varhamenstorSorg, athan ik ematte komme udpa Gaden. Fra Vinduet sa han Bomberne fare igjennem Luften, sa demfalde ogspringe; hvadvildehanikkegive for at fa Lov til atløbe hen og prøve,omhan kunde rive Brandrøret ud inden de sprang! Engang blev der stor Allarm. Man troede, atenBombe var faldetned i i Huset, ogUdsalgsboden fyldtes medFolk, der spurgte omhvor Bomben var slaet ned,omden havde tændt, hvad Skade den havde gjort o. s. v.; men lile Niels raabte Hurrah og slog. Kolbøtter i Lænestolen af lutter Glæde. Der var nu helleringenUlykke skét. Medens mangjenemsøgte Brænderiet for at findeBomben, rabte

5 en Læredreng fraen Loftsluge i Nabohuset, a Bomben varhos dem. Den havde ikke tændt, men var gaet lige nedigjenemTag,LofterogGulve uden engangat væke en gammel Ivone, der sovi Stuen, den for igjennem. Hvor var den lykelig, hans stille Barndomi Bigens- gade! den stodaltid for hamsom»enlyksaligTid«. Han kunde i senere Dage med inderligGlæde tænke pa de hygelige Søndag-Eftermiddage, narlian oghans Søster sadhosModeren vedKaffebordet, mdens Faderen enten sov til Middag eller var i Aftensang. Det var en hel Begivenhed, daModeren enganghavde trakteret demmed etPar brændte Mandler. Det er vel ogsa netop i stille oghygeligKo, at Barneanden udvikler sigskjøncst og friest; Barnets Verden er maske netop rigest, na r Kredsen, hvori han bevæger sig, ikke r for stor. Høyens forste Skole varheller ikke langtborte. Pa den anden Side af Gaden havde en forhenværende Under- of icier vedNavn Falk en Skole for smaDrenge ogPiger. MangeAar senere, da Høyen boede i Løngangstræde, boede der skras over forhamiVartov Hospital engammel Kone, somhan der havde gaet i Skolemed. Da han blev ældre, blev han sat i v. Westcns In­ stitut, dengang pa Kjøbmagergade. Faderen havde aldrig tænkt sigAndet endat der kunde blive en dygtig Brænderi - Bestyrer eller enHandelsmand udaf ham, og havde derfor sat hamiHandelsklaserne;menhansLærere opdagede snart, athan var skabt til Andet. En af dise, hans Skrivelærer, gikenDag igjenemEigensgade. Dren­ genstodi denabne Port ogtilraabtehamvenlig: »God DagHr. Boldt!« — »Ih, star Du der, minDreng?« svarede Læreren. »Ja, her boer jeg«, sagde Drengen.

6 »Deteer Faders Brænderi;harDe ikkeLyst til atseop til os?« Den venlige Lærer havde nok Lyst til at se Drengens Forældre. Han spurgte Fadern om hvilke Planer han havde medham, ogda hanhorte, at hanik e tænktepa nogetBestemt, menkunenskedeat hanskulde lære noget Ordentligt, for maske at kome pa et Han­ delskontor, gjorde han ham opmærksompa at Drengen uden Tvivl vari Besidelse af ualmindelige Evnr, og radede bestemt til atsæte hamtil Studeringerne. Dette ligesa velmentesomuventedeRad fandtgodModtagelse, ogDrengenblev flyttet over i denførstestuderendeKlase. Her var mere at bestille; her skulde læses bade Latin og Græsk, og nye Billeder fraden ijerneFortid dukede op for ham. Han greb demmedGlæde; thi han var en født Historiker. Hver en Historiebog, der faldt hami Hænderne, læste han, alvorlige Bøgerlige sa vel somTusind og en Nat og Holger Danskes Krønike, og han var snart langt forud for sine Kammerater. Hans rene Sjæl kunde kundarlig tage Del i deres Optøjer; men derfor holdtde ikke mindre af denlivligeDreng,der havde sa Meget a fortælle. Han var dem rigtignoki flere Hensender enGade, ogpa Drengevisspotede de hvadde ikke forstod. De lo ad den latinskeDreng, der kunde more sigover tabelige Ammestueeventyr, og, naar han efter sin fromme Moders Anvisning læste i Bibel n, trak de ungdomelige Rationalister pa Smilebaandet. Mindrebegrebde, hvorledes det indreLiv kunde opfylde ham i denGrad, at det øjebl ikkelig satte ik eblot hans Ansigt, menhans hele Legeme i Bevægelse, sa hansTale ledsagedes af deheftigsteArmbevægelser: ja enGang skal han endogvære falden pa Knæ for at forsone en elsket

LærersVrede. Sa regnede det medSpotegloser, ogman betegnede ham med satirske øgenavne, der i Længde kundemaalesigmedAristophanes’ bekjendteSamensæt­ ninger. Naar diseudkastedesmedenSkoledrengsilydende Tunge,forfejlede deheller ikkedentilsigtedeVirkning; thi hvor findes vel enlivligDreng, som ikke bliver hidsigover et drillende øgenavn? Men, lykedes det hamikke i de første Drengear atfinde nogen fuldt beslægtet Sjæl, var han til Gjengjæld almindelig afholdtaf Kameraterne, og naar han pa sinFødselsdag fikLov til at samleNogleaf dem i sit Hjem, var det til stor fæles Glæde. Naar desa sadvedAftensbordet,og den gamle Høyen ike syntes deres Appetit var stor nok,sa brumede han: »Deter ogsa DinSkyld, Mutter, fordi du har sat Kagen pa Bordet strax; sa harde bareØje for det Slikkeri.« Af Kameraterne fra v. WestensSkole er endnuEn i Live, Digteren NikolaiKrosing. i det Høyenske Hus. Brændevinsbrænderen blev Bryger; han solgte Brænderiet i Rigensgade. ogkjobtei dets Sted en Brygergard pa Nørregade. Detvar en gammel toetages Gard i Nærheden af Volden, en afde faa, der havde overlevet Bombardemente. Bryger Høyenboede i Stuen; det var en smuk Leilighedmd Stadseværelser ud til Gaden, der efter Datidens Skik næsten aldrig brugtes, medens Sovekameret til Garden var Familiens daglige Opholdsted. FørsteSal, Husets Bel-Etage, skulde lejes ud. I deneAnledning i dfadt der sigenDagsomLyst­ havende enværdiggammelHerre. Den trettenarsDreng varene hjeme; han blev anmodet omatsige sinFader, at Bastholm havde været der og habede, de kunde

I Aaret 1811 indtraadte er n betydeligForandring

kome overensom Leiligheden. Drengen spurgte, omhan var i Familie med »den berømte Bastholm«. »Ja, min Dreng«, svarede denGamle; »det er mig. Jeg harskre­ vet flereBøger, endDu kan læse igjennem.« MelsHøyen fikdemdoglæst. Han kjendte allerede i Forvejen lidt til Bastholms »andeligeTaler«; efter atdevare bievneHus­ fæler, blev han snarten dagligGjæst i hans Familie, og han slugte med Begjærlighed hans Skrifter, navnlighans »Jødiske Historie«, hans »Undersøgelser over de ældste Folkeslags religiøse og philosophiske Meninger« og hans »Historiske Efterretninger omMenneskt i dets vildeog rae Tilstand«. Bastholms klareog veltalende Skrifter have sikert havt stor Indflydelse pa denopvoxendeYng­ ling. Deberigede hans Sjæl med enMængde Forestillin­ ger, somvare fremede for hansJævnlige, ogdedanede hans Foredrag og Fremstillingsgave. Do kunde viselig ikke fremkalde nogen christelig Opvækelse ellernoget varmt oginderligt Troesliv, mende næredeik edesmindre hans Kjærlighed til Christi Lære, og hans Overbevisning omChristendomens verdenshistoriske Betydning varfor­ bunden med from Religøsite . Bastholm boede der i Huset sa længe han levede, ogefter hans Død, 1819, vedblev hansEnkeat boder. Et inderligtVenskab knyt­ tede Høyentil hende oghendes fortræf eligeDatterKaren, senere Fru Thorlacius. Detv.Westenske Institut var enganske vel anset og taaleigbesøgt Skole, mende Lærekræfter,den kunde rade over, synesathaveværet meget middelmaadige, som de i deDagepleiedeat være; kunMichael Nielsen, der underviste de studerende Klas er i Latin ogGræsk, udfol­ dede enDygtighedogenKraft, somvandt hamDiscip­ lenes Høiagtelse ogKjærlighed. Meni 1811 forlod han

9 v.WestensSkole for at overtageBestyrelsen afBorgerclyd- skolen i Kjobenhavn. EnDel af hansDisciplefulgtemed hamtil den nye Skole, og Flere havde Lyst dertil; men hanvilde ik eodelæge det Institut, hvorved han selv havde udannet sigsomLærer, oghan nægtede at mod- tage dem. Hoyenvar iblandt dem, som imodderes-Ønske matte blive tilbage; forst et eller toAar senere lykedes det ogsa hamatkome ind i Borgerdyden. Her komder støreFylde iUndervisningen oget rigere Samliv medKameraterne. Hankomher sammenmed en Del begavedeDrenge, der senere hver pa sinMaadehave spillet en Koilei Livet, sasomD. V. Friedenreich, senere BestyreafEfterslægts-Skolen, H.Agerbek ogH. P.Svitzer, der begebleveansetePræsteroggeistligeTalere, O.C.Ble- chingberg,senereHoiesteretsadvokat, P.O.Adler, senereOver­ lærervedRibe SkoleogRigsdagsmand, ZologenH.N. Krøyer o. m. A. Historien ogPoesien, Naturen ogKonsten, Alt varGjenstand for deres Iver ogblev drøftet i deresSam­ taler, ogHøyenspilede en fremragende Rolle der vedsin Modenhed og sitvarme og veltalende Foredrag. I etrf hans sidsteSkolear holdt han ved ensadanLedighed en Tale omKvindens Værd, somgjorde et sadant Indtryk, at etPar af hansKamerater omtalte denmedBeundring et Hus, hvor de dagligkom, hosLegationsradPløyen. Den elskværdige ogfint danede FruPløyen blev sa forbavset over en sadanUdtalelseafenSkoledreng, at hun ønskede atseham, ogda hun havde gjortBekjendtskabmedham, anmodede hun hamomat læse HistoriemedhendesSøn, den senereAmtmand Pløyen, ogHøyenvedblev bestandig at være en Ven af dette Hus. Høyenhaltede lidt; manmente det kom af at han somBarn havde beskadiget den enestoreTaamedenlid

10 skufe;men hanvar ikke dsmindreenudholdendeFodgænger, oghan kjendteikke nogen bedreAnvendelsefor enFridag omSomeren, end naar hankundevandreudi desmuke Skove, der stræke sigNordenforKjøbenhavn i enAfstand af en eller toMil. Han gik ik ealene; hanmatehave etPar Kamerater med sig, oghansModer gavhamaltidet Par Skillingmedpa Reisen. Pengeneholdtrigtignokik e længere ud end til KagekonevedNørre-Port; mender varheller ingenVanskelighed ved attilbagelæge heleden ovrige Vei fastende; de havde nok i deres eget Liv ogi denherlige Natur, hvis Skjønhed begejstrede dem. SparsomerevarAdgangentilKonstensSkatte;dogvar den ingenlunde lukket. Etatsraad WestMalerisamlingvar efter Ejerens Død 181 bleven kjøbtafKonge ogaabnet for Publikum i et dertillejet Lokale pa Hjørnet af Ny- Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Her blev Niels Høyen snart ligesom hjemme, og han fiktidt Nogle af sineKamerater med sig. EnGang havde han medet Par af dise moretsigder enTimesTid. Da sa Samlingen blev lukket, gikde over pa den anden Side af Kanalen for atseHestene i KongensStalde, ogde komsnart i en livligOrdstridomhvad der varmest værd, entenHestene ellerMalerierne. At Høyenholdt pa de sidste, behøver næpe atsiges. At Konsten skulde blive hans LivsStudium, havde han ingen Anelse om; men den glædede ham, hvor han fandtden. Hanbetragtede den opmærksom, hvor han kunde fa Ledighed dertil; efterhanden lærte han atskjelne imell m det Bedre ogdet Ringere, oghan var ikkebange for at udtale sin Kritik. Som femtenars Dreng, harhan fortalt, sa han Seidewitz’ store Bilede

11 »Valdemar Sejer ogDanebrog« og varmeget begejstret derover. ToAar senere vardet udstilletvedFrederikden SjetesKroningi Fredriksborg;Høyen varkommenderud med et Selskab afBorgerfolk, ogdise bad ham,der alle­ rede varhalv Student, omat forklare det for dem. Men under Forklaringen for den kritske Aand i ham, og han pavistemed stor StrenghedBilledets Mangler. En frem­ medMand,hvisNærværelsehanik ehavdebemærket, kom da hen til hamogspurgte ganske rolig: »Kanhan gjøre det bedre?« DenungeKritiker føltesiginderlig flov. Det varden første Advarsel, han modtog,omForsigtighed i dene Hensende. Høyenvar færdigtil atbliveStudent 1815; menNiel­ sen, der ikke fandt at han havde været flittig nok i det sidsteAar, ogsyntes at enDiscipelmedhansEvner burde gjøre en glimrende Examn, overtaltehans Fader til at lade hamblive et Aar endnui Skolen. Nielsenvar næpe nogen aandrigLærer, men i Nidkjærhed ogUtrættelighed havde han ikke sin Lige. Tidt holdt han Drengene pa ■ Skolen til Kl. 9 omAftenen, og han krævede altidik e blot Flid, men ubetinget Indgaaen pa hans Anskuelse og Fremstillingsmaade. Høyenvarham for moden ogselv­ stændig, og hans brændende Lyst til at sesigomi alle Egne afAandens storeBigegjorde hammindre skikket til det strenge Pligtarbejde. Han kunde derfor ikke ganske tilfredsstille sin Hectors Fordringer, og det Vidnesbyrd, hvormed dene efter Datidens Ski ledsagede ham ved hansAfgang til Universitetet, var, i det Mindste ved første -Øjekast, alt Andet end fordelagtigt. »Dette unge Men­ neske«, heder det, »kanikke tale, man roserham. Man har havt de bedste Forhaabninger omham; menhan har

12 skuffet dem; han er bleven doven, ludoven.« Men efter at Nielsenhar givetsinHarme Luft i dise strenge Ord, gjor han det godt igjen i det Følgende: »Det vildevære uretfærdigt«, siger han, »hvisviik etilstod, at lian besid­ der Dyder, hvorved hinFejl, omend ik eophæves, sa dog formindskes. I Retskafenhed,Beskedenhed, Sædelig­ hed,Frimodighed staar han ik e tilbagefor Nogen, og det glæder osat bevidne, athan tilsidst endelighar taget sig for at være fornuftig, at foretræke Beskjæftigelse for Lediggan ,Flid for Narrestreg r, Arbejd for Spøg,det Nyttige for det Behagelige.«*)

*) Et saadant Testimonium er i Grunden uoversætteligt, da det for en stor Del er et Mosaik af klassiske Brokker. Vi ville aftrykke det fuldstændigt; det er et charakteristisk Billede fra den gamle Skole. "Rector magnified Perillustres et amplissimi professores! Ut a viro laudato laudari pulchrum et jueundum, ita peri- culosæ plenum aleæ est. Ille ubi indolem videt, ut ad discen- dum cohortetur, laudat; juvenis laudalus, si, quia sibi deest, ad- monetur et repreheuditur, se violari et alios sui dissimiles pulat. Sic judicavimus de optimæ spei juvene Ni col ao Laur e nt i o H øyen, in quo effulgebat indoles vir- tutis et emicabant ingenii scintillæ felicissimum in studiis omi- nantes progressum. Sed ut optatis vel speratis non semper consentit eventus, ita iile conccptam de se spetn non implevit, magisque in stadio scholastico ire, quam currere nobis visus est. Licuit dicere, licuit cohortari, licuit objurgare, non commotus est, non obtem- peravit, non satisfecit. lnviti hoc testati sumus, quod nisi testa- remur, testimonio fidem ipsi detraheremus, fucum Vobis facien- tes, Viri amplissimi, quorum permagni interest ingenia eorum perspecta habere, quos ad sapientiæ adyta ducturi estis, sacris Minervæ initiandos. At si desidiæ vitium in homine notare coacti fuimus, injurii in eum essemus, si diffiteremur, multas ei inesse virtutes, quibus ista labes, si non di lui , at certe minui possit; ingenii enim probitate, modestia, temperantia et liberalitate ne- mini cedit, multos superat, et læti testamur, eum tandem sapere

13 DetteVidnesbyrdkrænkedeHøyen ogoveraskedehans Lærere. Var derNogen, omhvemdehavdevente at han vilde fa et ubetinget rosnde Skudsmaal, v rdet Hoyen. Examens Udfaldvarogsa særdeles tilfredsstillende. Han blev ikke »indkaldt« eller udmærket, mnhan fik Ug. i Græsk, Geografi ogDanskStil, hvilket sidste varenSjæl­ denhed, der gjorde storOpsigt. Nielsenhavde hellerikke ment det sa strengt, somdet syntes. Hansattei Virke­ lighedenstor Prispa Hoyen, ogdet viste han i Gjerning; thi sasnart Hoyenhavde faet Anden Examen, ansatte han hamsomLære ved sin Skole. Hoyen varaltsa ble venStudent,ogdenFrihed,man for ik eret vildeindrømmeham, kundehannugjorelov­ ligt Kravpa, Friheden til atstuderesomhanvilde. Hvad varda det, hansogte? HansogteAandensAabenbaringer i Livet. Han vildekjendeMennesketsomdet varogsom det havde været, somdet levedei fremedeLande ogsom det havde vist sigi Historien; menhelst vilde han dvæle ved de fremragendePersoner, somstøreAandsevnerogen kraftigere Villie havde gjort til Bærere for store Tanker; det var Ideen, hansogte, menudpræget i bestemt anskue­ ligSkikelse, i denenesteForm, han betragtedesompas­ sende ogværdig for den, Skjenhedens. Havde man i de

ausum esse, otio negotium, nugis studia, ludo Iaborem, jucundis utilia præferre. Hune quoque Vestro, Vin amplissim i, amplectimini favore, spemque fovete, fore, ut, degustatis cognitionis fontibus apud Vos pure et large manantibus, eorum dulcedine captus non solum avide hausturus, sed tolum se illis immersurus sit. Scripsi et signavi Havniæ Cal. Octobris 1816. M. Ni e l s e n

moderator scholæ quam Borgerdydskolen vocant.

14 Dage spurgt ham selv, vildehan sikkert have troet at kune udtrykke det med ét Ord, det var Poesien, han søgte. Først og fremmest søgte han dene i Digternes Værker. Det var dendanskeDigtekonstsGuldalder. -Øhlen- schlåger stod i sin fulde Giands, lige herlig som den nordiske Oldtids og som den østerlandske Eventyrverdens Tolkogfuldaf Nutidens Romantik. Den gamleBagesen ogGrundtvig ogIngemann sørgede for at han ik estod ene, ogShakespearesKæmpeskikelsetradte frem iFoersoms dygtige Oversætelse. Og næsten endnu herligere syntes den tyske Litteratur at strale. Wieland, Schiler, Gothe o. m.A. betragtedes somIdealer og Mønstretil Efter­ ligning. Høyenprøvede naturligvis oga engang imell m pa at skrive Vers; men hans skarpe Selvkritik holdt Lysten i Tøme. Derimod levee han medhelesin Sjæl i de store DigteresVærker, ogIngen var i Stand til at foredrage dembedre endhan. Aller demedens han gik i Skolen, blev hans Oplæsningomtalt somnoget Ualmin­ deligt; i hans Studenteraar blev dette Talent selvfølgelig uddannet og pa skjønet endnu mere. Det var den æsthetiske Tid, hvor mannæsten kun levede for den skjøne Litteratur. Ogsa ham varTheatret et af de kjæreste Steder, ogi Studerekammretvar Gothe hans fornemste Syselsætelse. I hamsa han den sande Poesi levendegjort, ogunder hans Banner kæmpede han djærvt for Skjønhed oggodSmag. Engangvarhan nær blevenMartyr for sinKamp i dene Sags Tjen ste. Der var komen en tysk Skue­ spillertrop til Byen, somgav nogle elendige Forestillinger pa Vesterbro. Høyenogandre unge Studenter fandt, at de fortjente en eftertrykkelig Afvisning. De mødte en

15 Aften randstærke i Theatret,oglodPiberne skingre sa- ledes atdet varumuligt for Skuespilerne at blive horte. Sa grebPolitiet ind, bemægtigede sigdestrenge Smags­ domereogforte dem, trods deres Indsigelse, pa Hoved­ vagten. Hoyens godeLykke frelste hamfra videreUlæmpe. Skuespiler Frydendal, somkjendtehamogholdtaf ham, fikatvide, hvad der var hændt, ogbegav sigojeblikkelig til Hovedvagten. Med denejendomelige Værdighed, han sa godt forstodat patage sig, forsikrede han, at der var begaet enFejltagelse;han kjendteStudentHoyenog vidste, at han havde ikke taget Del i Optøjerne. Han imponerede denvagthavende Ofrcier saledes, at han fik Lov til at fore Hoven medsigud af Arresten. Den be­ friede Fange ilede hjem, foregav en stærkUpaselighed og gikstrax i Seng. Sengeligende modtoghanBesogaf sin gode Ven Friedenreich, der kom for atfortæle hamAf­ tenens Nyhed, omStudentrne,der havde pebet ogvare bragtepa Hovedvagten. Hoyenvar yderligskamfuld over at have været med; han robede det ikke engang for sin Ven. Den næsteMorgenkomhansModer ogfortalte ham med storForfærdelse dengruelige Historie,der var hændt, at honnette Folks Born vare komne pa Hovedvagten. Hoyenlod naturligvissom ingenTing; men han lovede sig selv at være forsigtigere for Fremtiden. Hoyens Ansigtstræk vare ikkegentligsmukke, men hansreneSjællysteudafdem, ognarhan talte, udbredte der siget Liv over dem, somikke undlodat gjore Ind­ tryk. Man sa ved forste -Øjekast den unge Students elskværdige Charktér, hans stærke oglivfuldeAand, og naar manhørte hans velklingende Røst, beundrede man med det Same hans Veltalenhed. Man kan lettænke

16 sig, at han blev søgt i Selskabslivet, ogatflere af Kjø­ benhavns mest danede Huse ønskede at træke ham til sig. Hans Bekjendtskabmed Legationsraad Pløyens have vi alerede omtalt. Et andet Hus, hvor han ofte komi sine Studenterdage, var Conferentsrad, Rentekamerdepu­ teret Kong slevs. Conferentsradinden varsærdeles ivrig efter at samleskjøneAander omsig ogladeUngdommen vise sine Talenter. Der opførtes Komedier ogTragedier, men i Reglenkun de allerfortrinligste. øhlenschlagers Aladdinogandre danskeMesterværkervare alerede gaede over Scenen; Høyenhavde havt sinDel deri; men han varikke tilfreds hermed; han vilde have Gothes Taso frem; »det var i Sandhedhøj Poesi«. Den gamle, svage­ lige Conferentsradkunde ikke bare sig for atvrænge lidt addene »høje Poesie«. Dette slogVandi Blodet, og manholdt sigtil den danske Litteratur. Gothe var imid­ lertid et almindeligt Emnefor Samtaleni dene Kreds. Medens UngdomenmedHøyen i Spidsen sa op til ham somDigternes Konge, manglede det ikke paa dem, der, navnlig pa Sædelighedens Vegne, fordømte sadane Bøger somWerthers Leiden, Wilhelm Meister og Die Wahlverwandtschaften, ogsom, medens de fortalte alle- hande Skandaler omGothes private Liv, ogsa nedsate hamsomDigter. Enaf dem, der ik eubetinget kunde isteme Ungdomens Lovtaler over Gothe, var Cand. theol.E.Tryde,somsenereblevStiftsprovsti Kjøbenhavn, ogsa en elskværdigogdanet Personlighed, menlige sa udpræget TheologsomHøyen varÆsthetiker. FruKongs- lev fik engang detIndfaldat indbyde dise to sammentil Middag for athøre demdisputere omGothe. Stridenhar sikert været varm. Høyen har seneremeddenhamejen

domelige Beskedenhed sagt, at hani Grunden skammede sigover at han somung Student saaledes skulde kæmpe med denÆldre, ogat han ikke noksomkunde paskjone TrydesGodmodighedat vileindladesigsaledes med ham. Større virkeligt Udbytte havde Høyenaf Profesor Jens Møllers Hus, et Bekjendtskab, somhan skyldte den Westengaardske Familie. Den theologiske Profesor havde stor Interesefor Historien i dens Helhedog i alle dens enkelteDele, for Poesi, Konst ogVeltalenhed, oghan blev ikke blot en Beskytter ogVelynder for den unge Student, men en faderligVen, der gjerne underholdt sigmed ham. Han nærede ensaoprigtigVelvillieforham, at hanendog tilgavham, at han togDel i StudenterforeningensStif­ telse. Han fulgtesenere hans Udenlandsrejse med stor Interese, ogHøyen vedblev efter sinHjemkomst fradene at sta i den nøjeste Forbindelse med det M ølersk cHos. Vi omtalte ovenfor, at Høven blev antagetsomLærer ved Borgerdydskolen. Det var HistorieogGeografi, hns Yndlingsfag, hvori han skulde undervise. Det varham sare kjærtsaledes pany at komme i Forbindelse med singamleSkole ogsine gamleLærere. Iblandt dise var det ikke blotBestyreren, som han højagtede ogeiskede; men der varogsa en yngre Mand,der havde været hans Lære i Fransk og havde faaet særlig Forkjæriighed for ham.Det var en alvorlig theologisk Candidat, Laurits Westengaard, Søn af Provst Otto Westengaard i Kundby ved Holbæk. Deblev Venner, ogVenskabet ud­ straktesig til deres Sødskende. Westengaard blev forlovet med Høyens Søster, ogda den næste Pi fulgte bade hun oghendes Broder ud til KundbyPræs-fe - gaard, hvor de værdige Præstefolk i Ferietiden plejede at

tse kom(181S),

11

18 samle enKreds af Unge omkring sig. Der var 4 Søner og2 Døttre, Venner og Veninderslut ede sig til dem; Liv ogMunterhed varder nok af; men Niels Høyenvar den Lystigsteaf demalle. Denældste Datter, Birgite, vardengang 19 Aar gammel. Hun kunde ikke lade være at beundre den andrige Yngling, og han følte sig ikke mindre tiltalt af hendes dybe, forstandige Sjæl. Sommer­ ferien trak hamigjen ud tilKundby; dablevdeforlovede; men —Høyen var joenganske ung Student; han havde ingen Embedsexamen; det burde' altsa være en dyb Hemmelighed; næstentoAar hengikindenHemmeligheden blev røbet for Andreend de Allernæmeste. Men Embedsexamen—hvordan sa det udmed den? oghvad varoverhovedet hans Studium? Det havde været envanskelig Sag for ham at vælge noget Fagstudium, th der var intet, han føltesigsærlig kaldetil; men efter at han havde taget Anden Examen, skulde lianjobesteme sig; det fulgte af sig- selv, og det forlangte hans Fader. Han valgte daJura, gikpa juridiske Forelæsninger og antogenManuducteur; menderved blev det; omnoget juridisk Studiumvarder slet ikke Tale. Gothe var det, han læste og fordybede sig i. Var der forøvrigt nogen Videnskab, han oftrede sin Tid, da var det Historien, hvortil ikke blotgamel Kjærlighed, men nuogsa hans Lærervirksomhed førte ham hen. Men saledes kunde det ikke blive ved at ga. Efter et Aars Forløb matte han abent vedga, at hanIntet havdegjortogIntet vilde gjøre veddet juridiskeStudium. Han gikop til Manu- ducteuren for til Afsked at betale ham hans Hon rar; men dene vilde Intet modtage, thi Høyenhavde sa godt somaldrig været hosham.

19 Lovkyndigheden varaltsa opgivet; men sa maate lian jo vælge et andet Fag. Han valgteTheol gi; men ogsa dette kun af Navn; han troede selv ik e pa at han kunde gjoreAlvor af et theologisk Studium. Hi­ storien var hans Muse; den vildehan studer , og dens Forbindelse med Poesi ogKonst. I Digternes ogKonst- ncrnesVærker sa han det bedsteMidel til at anskuelig­ gøre Billedetaf henfarne Tider, og i Konsten fandthan en egen Verden, herlig og indholdsrig, cn Verden der havde sin egen Historie, lidet kjendtoglidet paaagte, og dog en uendelig rig Kilde til KundskabomMenneske- anden ogdensUdvikling. Dervar iblandt Hoyens nær­ meste Venner to, der, ligesomhan, studerede Historien, Adler ogFriedenreich. EnGang talte han medEn af dem omderesfælesStudier.Hoven udhævede navnligKonst- studiets Betydning for Historien, den storeAnskuelighed ogdemangfoldige Oplysninger, der varat vinde derved. At opdyrke dette, næsten ube.rbejdede Jordsmon, varden Opgave, han vilde sæte sig. »Ja, men« svarede hans Ven, »sa er det jo ik eHistorien, Du studerer, men Konsthistcrien«. DiseOrd fiken ejendomeligBetydning for Hoyen.Nu først gikdet op for ham, hvorstærkthan havde kastet sigover dene Side af Videnskaben, og, da Navnetvar udtalt, blevhanik ebange, men, uden atop­ give Studietaf den hele Historie, vedgik han for sig selv, at Konsthistorien dogvarhans egentligeSpecialitet. Menhan bevarede dett foreløbigsom en Hemelighed. Folk havde ondt ved at tilgive ham, at han tilsidesatte Fagstudierne for et brødløst Studium, so Historien; hvad vilde de have sagt, naar et sa uhørt Navn, somKonst- historie, varkometdem for Ore? Dog vardet ikke

2%

20

“blot Hensyn til Andres Dom, der i denne Henseende gjorde ham forbeholden, men ogsaa Tvivlen, om han vir­ kelig kunde magte et saadant Studium, hvor næsten Alt maatte gjeres fra ny af. Opgaven var ham klar; men var han ogsaa i Stand til at lese den? Det vidste han ikke; men han vidste, at han vilde arbejde derpaa. Det var en smertelig Skuffelse for hans Forældre, da de erfarede, at det heller ikke kunde blive til Noget med det theologiske Studium. De havde liaabet, at deres Son efter at have taget Embedsexamen kunde have sikker Ud­ sigt til Forsorgelse i Statens Tjeneste; nu saa de, at han opgav Alt. Vilde han ikke sulte ihjel, naar han saaledes kun fulgte sin egen Lyst? Dog, de saa, at han ikke var ledig, og de havde Tillid til hans Dygtighed, saa de til- sidst gav deres Samtykke til den forandrede Studieplan. Vanskeligere faldt det ham at retfærdiggjore sig for dem, der stod ham fjernere. Han har fortalt om hvorledes en­ gang i et Aftenselskab hos Conferentsraad Iiongslev den historiske Professor, Etatsraad Engelstoft spurgte ham, hvad han studerede, og da han derpaa svarede, at han beskjæftigede sig med historisk Studium, fik han en streng Tiltale af den lille mægtige Mand, der bemærkede, at det var ham altid ubehageligt, naar han horte at et ungt Menneske ikke havde noget ordentligt Fagstudium, men lagde sig efter Historie, Æsthetik eller andet Sligt, der ikke forte til Noget. Hoyen var til Mode som om han skulde synke i Jorden. Han svarede selv Intet, men det ærgrede ham, at Ingen af de Tilstedeværende, som kjendte ham, vilde tage ham i Forsvar og fortælle Etatsraaden, at det ikke var et lost og mageligt, men et grundigt og al­ vorligt Studium, han havde for, der nok kunde føre til

21

Noget; og han forlod Selskabet kort efter. Nu véd En­ hver, at Hayen havde Eet; et langt og herligt Liv har ret- færdiggjort hans Valg; der var i ham en mægtig Genius, hvis Kald han burde lyde; men kan man virkelig fortænke de Andre i at de ikke havde en saa fast Tro paa ham, at de derfor skulde vove at modsige en saa myndig Mand som Engelstoft? Engelstoft havde ganske vist været hen­ synsløs i sin Udtalelse, og i dette Tilfælde har Tiden dømt ham; men filistrøs er i sig selv ikke en saadan Anbefaling af de almindelige Fagstudier ligeoverfor Ungdommens højt­ flyvende Planer. Det er ikke en af ti, som man derved gjør Uret, og den Ene der bliver miskjendt, vil have Kraft nok til ikke at bøje sig for Miskjendelsen. Den der ikke vil følge den alfare Vej, maa tidt rydde sin Sti mellem Tidsler og Torne, og ikke klage over at Tornene stikke ham. Høyen klagede heller ikke; men han følte Saaret dybt og smerteligt. Han vendte Miskjendelsen Kyggen, og i Bevidstheden om sin gode Eet arbejdede han kun saa meget ivrigere imod det Maal, han havde sat sig. Konsthistorien er endnu ikke noget gammelt Fag; for 50 Aar siden var den ganske i sin Barndom. Winckelmann havde skabt den antike Konsthistorie, og hans veltalende Fremstilling havde vundet den Velyndere. Flere tydske Foifattere, navnlig Lessing i sin Laokoon, havde bidraget til at klare de æsthetiske Forestillinger; endelig havde Gothe i sine Afhandlinger »Ueber Kunst und Alterthum« paa sin klare og forstandige Maade behandlet Adskilligt derhen hørende. Men det var Oldtiden, disse Mænd havde behandlet; Studiet af Middelalderens og den nyere Tids Konst stod længere tilbage. Høyen samlede ivrig Alt hvad der vedkom denne. Benvenuto Cellini kjendte han fra

22 Gothes Oversættelse; Vasari og C. v. Mandern kjendte han vel nærmest igjennem Fiorillos Bearbeidelse, og det undgik ham ikke, at denne lod meget tilbage at ønske; snart op­ dagede han historiske Unøiagtigheder der, snart vaktes hans kritiske Tvivl paa anden Maade. Hvad Bygningskonsten angik, havde man for Oldtiden de meget tarvelige Skrifter afHirt; man havde Stieglitz’ lille Haandbog, og man havde begyndt paa flere Steder at beskjæftige sig alvorligere med Middelalderens Bygninger, i hvilken Retning navnlig Mol­ lers Arbejder over tyske Kirker bør nævnes. Hvor ringe disse Begyndelser var, vidste Høyen ikke selv, men han saa nok, at der var Meget at gjøre endnu, og at det ikke hjalp her at opstille et æsthetisk Raisonnernent uden til­ strækkelig Fjendskab til Monumenterne, men der krævedes alvorlig historisk Forskning og Indtrængen i Monumenterne selv; Betragtningen af Konstværkerne var jo i Virkeligheden Kjernen i Studiet. Men i denne Henseende var Ivjøbenhavn ikke rig, og de Skatte, der virkelig fandtes, vare ikke let tilgængelige. Af interessante Bygninger var der ikke mange, og ingen der gik længere tilbage end til Christian IVs Tid; af offent­ lige Monumenter fandtes kun Rytterstatuerne paa Kongens Nytorv og paa Amalienborg, og Frihedsstøtten udenfor Vester-Port. Paa Rosenborg Slot var der samlet en Mængde Kongen tilhorende Kostbarheder fra Christian IV og de føl­ gende Konger. Af Malerier havde der paa det gamle Chri­ stiansborg Slot været en Del, navnlig hollandske ; og Speng- ler havde under Slottets Brand været i Stand til at redde de værdifuldeste af dem*), men der var ingen Plads til at *) Se L. Mourier, Spenglers Levnet i Genealogisk og biografisk Archiv. 1842. '•

23

ophænge dem, før det nye Slot blev færdigt. En mindre Sam­ ling fandtes i det Kongelige Palais paa Amalienborg. Der hang ogsaa Etatsraad Bodendicks Samling, der var bleven kjobt efter hans Død 1811, men for Størstedelen i Værel­ ser, der beboedes af private Personer, og ikke til at faa at se. Den betydeligste Samling var Kon stkam mer et, dette Pulterkammer, hvori man, som Skik var i det 17de og 18de Aarhundrede, havde sammendynget naturhistoriske Sam­ linger, Vanskabninger og Misfostre, ethnografiske og histo­ riske Mærkværdigheder, Antiqviteter, mechaniske og optiske Instrumenter, Snurrepiberier og Konstsager af alle Slags. Der fandtes i Indgangsværelset og det derefter følgende lange Galleri 115 Billeder, hvoriblandt næsten Alt, hvad det nuværende Billedgalleri ejer af italiensk Konst, navn­ lig Luinis hellige Catharina, Stykkerne af Iiafaels Skole, Mantegnas døde Christus, Parmigianinos Lorenzo Cybo, Salvator Bosas Jonas og hans Kadmus, o. s. v., af flamsk, hollandsk og gammeltysk Konst Billeder som Rubens1 Sa- lomons Dom, det smukke Billede af de Keyser og v. Goyen, Dubbels1 Søstykke, Landskaber af Ruysdael, Everdingen, Hackaert, Saftleven, Holbeins Lutlispiller o. s. v. *) Men denne fortrinlige Samling var ikke offentlig. De, der vilde se den, maatte henvende sig til Konstkammerforvalteren, og kunde kun imod en Betaling af tre Rdlr. faa Lov til at se Samlingen i et Selskab af indtil tolv Personer. Som Følge deraf kom i Regelen Ingen derop uden han først havde samlet et saadant Selskab; den Enkelte vilde ikke *) Blandt Konstkammerets andre Ejendele kunde endnu nævnes de smukke udskaarne Elfenbenssager. De to Marmor-Hoveder fra Metopen paa Parthenon laa uændsede, indtil Brondsted opda­ gede dem

24

gjøre denne Udgift, og Mange syntes det var nok, naar de havde været der en eller to Gange i deres Liv. Høyen, der vel vidste, hvilken Skat denne Samling var, fik i Aaret' 1819 en Kreds af tolv unge Venner og Veninder til at forene sig om at aflægge stadige Besøg paa Konstkamme- ret. Til denne Kreds horte blandt Andre Poul Møller og Frøken Mandix, senere Fru Ingemann. Den kaldte sig »Strømmen«. Man begriber, det var en livlig Strøm, og der blev nydt og studeret saa godt som der kan nydes og studeres i Selskab. Men Høyens Studium indskrænkedes ikke til disse Fælles-Besøg; og da man endelig en Gang besluttede at bringe Orden i dette Chaos og dele det i forskjellige Samlinger, i hvilket Ojemed der ved kgl. Ke- solution 3 Februar 1821 nedsattes en Commision, fik Høyen Lejlighed til at blive endnu nærmere bekjendt der­ med, idet et af Commissionens Medlemmer, Etatsraad Manthey bad ham hjælpe sig rned Ordningen af Elfenbens- Sagerne •og de andre Konstgjenstande, der vare bievne henlagte under ham. Lettere tilgængelig var Etatsraad Wests Samling, som vi ovenfor omtalte. Ogsaa den indeholdt fortrinlige Bille­ der, som f. Ex. Iiubens’ Portræt af Abbed Irselius (han gik under Navnet v. der Stern, indtil Høyen opdagede, hvem det var). Den udmærkede Moltkeske Malerisamling var dengang ligesom nu aaben hver Onsdag fra 12—2. Andre Privatsamlinger, som Etatsraad Bugges og Sekretær Bangs, havde ikke det Værd, man gjerne vilde tillægge dem. Føje vi hertil Kobberstiksamlingerne — der var dengang to, den ene forbunden med Kongens Bibliothek, den anden medWests Samling; senere blev de forenede — Møntsamlingen paa Rosenborg og Konstakademiets Samling

af Gibsafstøbninger efter Antiker, liave vi omtrent nævnt hvad der fandtes af monumentale Hjælpemidler til et konsthistorisk Studium i Kjøbenhavn. Intet af dette lod Høyen ubenyttet. Men, grundig som han var, havde han fra først af sét, at for at følge Konstens og Konstnernes Veje, maatte han ogsaa være bekjendt med deres Technik; han maatte kjende Perspec- tivlæren og Anatomien, og han maatte selv kunne tegne. Han gav sig derfor til at besøge Konstakademiets Skoler, og erhvervede sig snart en ikke ringe Færdighed i Tegning. Men saa let og smukt han førte Blyanten, gjorde han dog intet Forsøg paa at blive Konstner selv; han benyttede kun den erhvervede Færdighed til at gjøre sig fuldstændig Eede for de Konstværker, han vilde stu­ dere, og til at bevare Erindringen om dem uforandret. Lige saa samvittighedsfuldt studerede han Perspectivet; til at foretage et fuldstændigt anatomisk Studium fik han maaske først senere Lejlighed. Fra Akademiets Skoler søgte han til Konstnernes Værksteder. At se dem arbejde og tale med dem om deres Konst, maatte jo være den bedste Vej til at trænge ind i Konstens Hemmelighed. I Eckersberg ejede Dan­ mark dengang en Konstner, der med den største Grun­ dighed og Omhyggelighed i Tegning forbandt en fin og smuk Følelse for Farve. Høyen beundrede ham i høj Grad og lærte Meget .af ham, men der var tvende andre Konstnere, til hvem han kom i et nærmere personligt og venskabeligt Forhold. Den ene var den gamle Dyremaler Gebauer, en Mand, som Høyen baade da og senere satte stor Pris paa, og hvis Talent næppe har havt nogen var­ mere Talsmand end ham; men den Pirrelighed, han delte

26

raed saa mange Konstnere, blev forøget ved hans Døvhed, og han følte sig i høj Grad fornærmet ved den Smule Kritik, Høyen i sine »Bemærkninger om Konstudstillingen 1828« lod flyde ind imellem den iøvrigt store Ros, der ydedes ham. Dog, da den første Hæftighed havde sat sig, vendte de tidligere Følelser tilbage, og da Høyen to Aar senere kom til Aarhus, hvor Gebauer boede, bad den gamle Konstner paa ny sin unge Yen at komme til sig. Den anden var Landskabsmaler J. P. Møller, der lige til sin Død, 1854, hørte til Høyens nærmeste Yenner. Under Samtaler med disse Konstnere udviklede han sine techniske Kundskaber og sit Øje, og blev især fortrolig med Landskabsmaleriet. Det Første, Høyen nogensinde har skrevet om et Konst- værk, er en Bedømmelse, Fremstilling eller hvad man vil kalde det, af et stort Landskab af Møller, Skovpartiet ved Hundemose, som blev udført 1822 efter Bestilling af Grev Moltke. Denne lille Afhandling er skrevet efter Op­ fordring af Konstneren og har Formen af et privat Brev til ham. Det er et første Forsøg, ikke bestemt til at trykkes, men hvor ubetydeligt det end er, dog fuldt af Følelse, og et smukt Vidnesbyrd om Forstand paa Konst- værket og Takt ligeoverfor Konstneren. Konststudiet var blevet Høyens Hoved-Interesse, men det var ikke hans eneste. Han var i høj Grad alsidig, og ikke mindre meddelsom. Han kunde deltage i enhver Discussion, og han forstod at give sine egne Studier al­ mindelig Interesse. Da Studenterforeningen blev stiftet, i 1820, hørte han til de oprindelige Medlemmer. Han deltog ikke i de dengang saa ivrig førte Forhandlinger om det nye Selskabs Organisation og Bestyrelsesformer; han har hverken været Senior eller Ephor; men han satte Pris paa Samlivet med Kammeraterne, og var ingen uvirksom Del-

27

tager i Foreningens Liv. Hver Lørdag Aften holdtes der Foredrag eller Disputere-Øvelser; snart var det en oplæst Afhandling der underkastedes almindelig Drøftelse, snart drejede Striden sig om opstillede Theses. I saadanne Theses finde vi de forste Spor af Konsthistorikeren Høyen. For at forstaa og bedømme dem, maa man vel lægge Mærke til, at det kun er Theses, det vil sige Sætninger der ere stillede paa Spidsen, og som den, der fremsætter dem, ofte selv kun tillægger en relativ Sandhed, tidt Paradoxer, som han selv vilde være den Første til at an­ gribe, hvis en Anden havde yttret dem*). Den 28. Juni 1821 forsvarede Høyen følgende Theses: »1) Den nordiske Mythologi er ikke anvendelig for de bildende Konster. 2) Det er ikke altid en Vinding for Ivonsten, at dens Gebet udvides. 3) Om endogsaa en genialsk Konstner kunde frembringe et forfjenstfuldt Arbejde i den nordiske Mythologi, vilde dette dog snarere skade end gavne Kon­ sten.« Det er underligt at tænke sig, at han, der senere understøttede Bissen i hans Fremstillinger af den nordiske Sagnkreds, og derved har virket mere end maaske nogen Anden til at aabne den for Ivonsten, ved sin første Op­ træden skulde vise sig som en afgjort Modstander af denne Retning. Sagen var, at dens Tid endnu ikke var kommen, og at den Vej, hvorpaa man gik frem, næppe kunde føre *) Saaledes forsvarede A b r a h a m s (senere Professor i Fransk ved Universitetet, og derefter Notarius publicus) d. 21. Sept. 1S21 følgende latinske Theses, mod hvilke blandt Andre ogsaa Højen opponerede; »1) A posse ad esse valet consequentia. 2) Hic mundus non est primus; Adamus et Eva non fuerunt primi ho- mines. 3) Unusquisque rex debet esse philosophus. 4) Sæculo vix præterlapso ars musica nil uovi nobis allene valebit. 5) Nemo saltat ebrius.

28

til Maalet; det blev Høyen forbeholdt, senere at vise en bedre. —D. 27. Oktober samme Aar se vi atter Høyen paa Kathedret. Da forsvarede han følgende Theses; »1) De dannende Konster maa stedse gaa til Grunde med Frihed og Religion. 2) Den christelige Mythologi er langt mere pas­ sende for Malerkonsten end den græske. 3) Skal Maler- konsten hæve sig til den Højde, -som den havde naaet i det 16de Aarh., saa maa det ske ved Landskabsmaleriet. 4) De Gamle kunde aldrig drive Landskabsmaleriet til nogen Fuldkommenhed, da det allerede indeholdtes deres Sculptur og Architektur.« Ogsaa Sætninger, der egnede sig fortræffelig til at disputere over, men som næppe vilde fortjene en nærmere Drøftelse paa dette Sted. Saa Meget se vi, Høyens Tanker dreiede sig ganske om Konsten og dens Historie. Med Iver samlede han Alt hvad der kunde tjene dette Studium, og han klagede ikke over Danmarks Fattig­ dom i denne Henseende. Han fandt endog, at Kjøben- havn maatte kaldes rig paa Hjælpemidler for Konsthisto- rikeren; men han vidste vel, at den var langt fra at yde det Tilstrækkelige. Den gothiske Bygningskonst var ham saa godt som ubekjendt; Antikerne kjendte han kun af Afstøbninger: af den nyere Malerkonst havde han vistnok sét adskillige gode Prøver fra forskjellig Tid og Sted; men de verdensberømte Mesterværker havde han ikke sét; Rafael og Michel Angelo, Tizian og Correggio kjendte han kun paa anden eller tredje Haand, og del. følte han med Smerte. Vilde han danne sig et virkeligt Billede af Ivonst- historien i sin Helhed, maatte han reise ud i Verden, at Udlandets Samlinger og Bibliotheker kunde udfylde hans Savn. Jo mere han fordybede sig i sit Studium,

desto mere saa han, hvor utilfredsstillende de tidligere Behandlinger var, og hvor upaalidelige i Almindelighed de historiske Efterretninger om Konstværkerne var. Her var Meget at gjore. Først og fremmest gjaldt det om at se med egne -Øjne, og saa om at sammenligne Resultaterne af det Sete med Literaturens Vidnesbyrd^det gjadt om at samle Materialet til den Bygning, der skulde være hans Livs Gjerning. 'JDet var uundgaaeiigt nødvendigt, at han maatte rejse, og det kunde ikke blive en Sviptur; det maatte blive en Studierejse paa to eller tre Aar. Men hvor skulde man skaffe Midlerne til en saadan Rejse? Den gamle Høyen var vistnok en velstaaende Brygger, men hans Velstand grundede sig paa Arbejde og Spar­ sommelighed, og Muligheden af en saadan Udgift som en Udenlandsrejse var aldrig kommen indenfor hans Tanker. Dog — havde han sagt A, maatte han ogsaa sige B. Han havde givet sit Samtykke til at Sønnen opgav Jura og Theologi for at studere Konsthistorien; han maatte ogsaa forsyne ham med Midlerne dertil. Forstod han ham end ikke ret, saa havde han dog Tillid til ham, og med en under de daværende Forhold sjelden Rundhaandethed lovede han sin Søn 400 Specier aarlig i 3 Aar til en saadan Rejse. Med den inderligste Taknemlighed modtog Sønnen dette Offer; han vidste, det var ikke ringe; men for ham beroede Alt paa denne Rejse. Han vidste vel, han vilde savne sit kjærlige Hjem og sine kjære Venner, først og fremmest sin Forlovede og Kundby Præstegaard, men hans Muse vinkede ham, og uden hende var han jo Intet, hver­ ken for sig selv eller for Andre. Han hengav sig derfor ganske til Forventningens Glæde, lod Pantasien dvæle ved alle de Herligheder, han gik imøde, og traf med bankende