NielsLauritsHøyensLevned_1872

58

komme nogle clumme Indfald. Kirken havde mod Vesten sin Hovedindgang med skjønne, rigt udzirede Buer; men allerede 1425 forsvandt denne. Friedrich den Stridbare vilde opføre et hertugeligt Gravkapel, og dette, i og for sig skjenne Kapel opførtes netop foran Hovedindgangen. Her lrviler nu saavel Stifteren som Flere af hans Descen­ denter i Sandstenskister bedækkede med støbte og ciselle- rede Messingplader, Lignende Plader dække ogsaa Dom­ herrernes Grave. Det er kuriøst at se disse Herrer i deres store Kapper holde den hellige Kalk fast med begge Hæn­ der; de stive, kolde Ansigtstræk, udprægede i det kolde Malm, minde paa en frygtelig Maade 0111 deres sekel-lange Dødssøvn.« Det var imidlertid ikke blot Domkirken, der trak Høyen til Meissen; det var ogsaa et personligt Bekjendt- skab, nemlig med Maleren Georg Kersting. Denne Mand, der var født 1787 i Giistrow, lærte Malerkonsten i Kjøbenhavn fra 1804—1810, tjente i Aarene 1813—14 som Frivillig i Lutzows Corps, og erobrede et Batteri i Fægtningen an der Gorde, hvorfor han blev Ridder af Jernkorset og Lieutenant. Efter Krigen tog han sin Afsked, gik som Lærer for Fyrstinde Sapieha til Polen, og blev ved sin Tilbagekomst ansat som Malerforstander ved Meissens. Porcelænsfabrik. Han var en begejstret Ven af de hol­ landske Malere, og selv en dygtig Konstner. Med Deli- catesse og Finhed malede han stille Livsbilleder i Mieris’ og G. Dow’s Manér, og selv hans større Compositioner vare i alt Fald smukt tænkte. Det var en kraftig, firskaaren Mand med et fuldt, blegt Ansigt, store, talende brune •Øjne, tyndt sort Haar, Liv i enhver Bevægelse. Høyen havde Breve med til ham fra Danmark, et Land som han