NielsLauritsHøyensLevned_1872

26

raed saa mange Konstnere, blev forøget ved hans Døvhed, og han følte sig i høj Grad fornærmet ved den Smule Kritik, Høyen i sine »Bemærkninger om Konstudstillingen 1828« lod flyde ind imellem den iøvrigt store Ros, der ydedes ham. Dog, da den første Hæftighed havde sat sig, vendte de tidligere Følelser tilbage, og da Høyen to Aar senere kom til Aarhus, hvor Gebauer boede, bad den gamle Konstner paa ny sin unge Yen at komme til sig. Den anden var Landskabsmaler J. P. Møller, der lige til sin Død, 1854, hørte til Høyens nærmeste Yenner. Under Samtaler med disse Konstnere udviklede han sine techniske Kundskaber og sit Øje, og blev især fortrolig med Landskabsmaleriet. Det Første, Høyen nogensinde har skrevet om et Konst- værk, er en Bedømmelse, Fremstilling eller hvad man vil kalde det, af et stort Landskab af Møller, Skovpartiet ved Hundemose, som blev udført 1822 efter Bestilling af Grev Moltke. Denne lille Afhandling er skrevet efter Op­ fordring af Konstneren og har Formen af et privat Brev til ham. Det er et første Forsøg, ikke bestemt til at trykkes, men hvor ubetydeligt det end er, dog fuldt af Følelse, og et smukt Vidnesbyrd om Forstand paa Konst- værket og Takt ligeoverfor Konstneren. Konststudiet var blevet Høyens Hoved-Interesse, men det var ikke hans eneste. Han var i høj Grad alsidig, og ikke mindre meddelsom. Han kunde deltage i enhver Discussion, og han forstod at give sine egne Studier al­ mindelig Interesse. Da Studenterforeningen blev stiftet, i 1820, hørte han til de oprindelige Medlemmer. Han deltog ikke i de dengang saa ivrig førte Forhandlinger om det nye Selskabs Organisation og Bestyrelsesformer; han har hverken været Senior eller Ephor; men han satte Pris paa Samlivet med Kammeraterne, og var ingen uvirksom Del-