NielsLauritsHøyensLevned_1872

161 Aar igjennem lod han liam læse ét og samme Kapitel af Cornelius Nepos uden at ænse Drengens levende Ønske 0111 at gaa videre, hvorimod han søgte at indprænte ham en Del saakaldte nyttige Kundskaber, som han var for trodsig til at ville modtage. Hans Fader døde; men Moderen kunde aldeles ikke begribe, hvorfor Drengen vilde studere. Dog lykkedes det ham tilsidst at sætte det igjennem, og han kom til Göttingen. Den »illuminate« Opdragelse, han antoges at have faaet, var maaske en medvirkende Grund til at han, saalænge Napoleon raadede, maatte opholde sig under et Slags Opsigt paa Trenthorst og i Lübeck. Først efter 1813 kunde han bevæge sig frit, og nu blev Italien hans Studiers Hjem. Det i Trenthorst begyndte Venskab fortsattes, da Ru- molir senere kom til Kjøbenhavn, hvor han havde ventet at Christian VIII vilde have givet ham et Slags Over­ bestyrelse over alle Konstsamlingerne. Dette blev ikke Tilfældet; men man benyttede den berømte Mands Raad ved mange Lejligheder, og hans Agtelse og Venskab for Høyen, ligesom Høyens for ham, vedvarede til hans Død 1843. Fra Lübeck rejste Høyen over Oldeslohe til Segeberg. Paa Vejen saa han Etatsraad Heinz’s Malerisamling i Niendorff og Grev Moltkes paa Nütschau, men uden at faa synderligt Udbytte af nogen af dem. Desto rigere Høst fik lian i Segebe r g. Han befandt sig her paa det Sted, hvor den hellige Vicelin virkede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, understøttet af Keiser Lothar og Knud Lavard, Obotritternes Konge. Præsten, til hvem Høyen hen­ vendte sig for at faa Kirken at se, en stiv, midaldrende Mand ved Navn Køyen, blev saa glad ved at høre om sin Kirkes ] 1