NielsLauritsHøyensLevned_1872

33

forekom ham forholdsvis stille; Livet paa Gaderne syntes ham ikke synderlig større end i Kjøbenhavn; Staden op­ lystes om Aftenen af Lygter, der hang i Kjæder midt over Gaderne; men de pragtfulde, stærkt oplyste Butiker gjorde et trylleagtigt Indtryk. Han var glad over alt Nyt, og saa barnlig modtagelig, at han lod sig lokke selv af et Voxkabinet og med Henrykkelse betragtede nogle slette Voxdukker, der forestillede Cartouche og andre berygtede eller bekjendte Personer, maaske desamme, han havde set mange Aar tidligere i Kjøbenhavn. Det var hans ejendommelige Gave, at nyde uden at forstyrres al Kritiken og kritisere uden at tabe Nydelsen. Byen selv tiltalte ham i Grunden ikke meget. Han syntes godt om de store, massive, vel vedligeholdte Huse, og fandt enkelte meget smagfulde iblandt dem, men de fleste vare byggede i den slette franske Smag fra det for­ rige Aarhundrede, overlæssede med en Mængde dels smag­ løse, dels urimelige Prydelser, saa som det kongelige Slot, Tøjhuset, den katholske Kirke ogmangePalladser; Operahuset var den eneste Bygning fra denne Tid, der behagede ham. Større Pris satte han paa Schinckels Bygninger, det nye Theater og Monumentet paa Kreuzberg uden for Byen, som Kong Friedrich Wilhelm III havde ladet oprejse til Minde om »den saakaldte Folkekrig«, en gothisk Bygning med Statuer, der skulle forestille Slagene i Aarene 1813—15. Bib- liotheket og Konstsamlingerne forundrede ham ved deres Ubetydelighed. Antiksamlingen havde, paa Afstøbningerne nær, lidet at betyde; Malerisamlingen talte en Del italienske Billeder, hvis Værd rigtignok ikke blev større, fordi man vilde paalyve Tizian, Veronese eller Rafael Forfatterskabet; men med Hensyn til hollandsk Konst kunde Berlin ikke 3