NielsLauritsHøyensLevned_1872

og forbavsedes, naar han talte med Manden, over hans omfattende og alsidige Kundskab til gothisk Architektur. I Stuttgardt besøgte Høyen ogsaa Billedhuggeren Dan- necker. »En herlig, gammel Mand!« siger han. »Jeg har endnu ikke hørt nogen Konstner tale med saa megen Iver og Begejstring om sin Konst, som han; Thorvaldsen tilbeder han fast.« Hans Christus nærmede sig langsomt, men smukt til sin Fuldendelse; ogsaa en smuk Psyche var i Færd med at træde frem af Marmorblokken. En Buste af Schiller, han havde arbejdet for sig selv, betegnes som et Mesterværk hvad Masken angik, men Haaret mindede om Bernini. Fra Stuttgard gik Vejen over Esslingen, hvis smukke Frue-Kirke fra det 15de Aarhundrede med sit prægtige, gjennembrudte Taarnspir lokkede ham; han steg op i Taarnet saa højt han kunde komme, d. e. omtrent 200 Fod, og nød den herlige Udsigt over det frugtbare, bølgende Land med sine Vinbjerge og Frugt­ haver, hélt hen til Hohenstaufernes mægtige Bjergspidse: »Skade, at den gamle Stamborg ikke staar der længere!« I Ulm, hvor han ankom den 22de Maj 1823, tilbragte han 4 Dage. Et Brev fra Professor Jens Møller til den würtembergske Pædagogarch Grater skaffede ham Bekjendt- skaber. Senator Nibling, en vakker, gammel Konsthandler, der fra 1783—91 havde levet i Kjøbenhavn, kunde endnu tale Dansk med ham, og Høyen bivaanede med Fornøjelse et lystigt Selskab af den gamle Stads Borgermænd, Koner og smukke Døttre. Men bedst- befandt han sig, naar han gik alene om i den herlige Kirke. Der nød han mange af disse glæderige Timer, der stod for ham som Livets Højdepunkter. Da syntes Architekturen ham alle Konsters