NielsLauritsHøyensLevned_1872

187 der hidtil var præsteret i denne Retning, f. Ex. i Pontoppidans Danske Atlas, var forældet og mangelfuldt; Trangen var aabenbar, og det var lige saa aabenbart, at Huyen var den, der besad den Kundskab og Kritik og det historiske Blik, der krævedes til et saadant Arbejde; men — Livet stil­ lede sine Fordringer — han kunde ikke ofre sig til et saadant Arbejde uden offentlig Understøttelse. Han maatte altsaa søge om en saadan, og Kongen bevilgede ham ogsaa den 2den August 1831 »400 Rd. aarlig af den til Viden­ skabers og Konsters Fremme bestemte Fond med For­ pligtelse til at udarbejde Danmarks Konsthistorie«. Denne Understøttelse beholdt Høyen saalænge han levede, og, naar man betænker, at hans Gage ved Akademiet kun var 200 Rd., indsér man, at et saadant Tillæg overhove­ det var en Betingelse for at kunne leve, og Regjeringen selv betragtede det ogsaa som et pligtskyldigt Bidrag til hans Gage. Den Forpligtelse, der knyttede sig dertil, blev desværre aldrig opfyldt. Studierne fortsattes med Iver, Stoffet voxede og Blikket klaredes Aar for Aar; mangt et enkelt Punkt blev oplyst i mindre Afhandlinger; men den sammenhængende Behandling kom aldrig. Jo rigere, jo modnere han blev, desto større blev ogsaa hans Selvkritik, desto vanskeligere faldt det ham at tilfredsstille sig selv. Stod han overfor en Kreds af Tilhørere, da meddelte han trøstig af sin Rigdom, og Ingen savnede Noget; men sad han i sit Studerekammer, var han ene med den strængeste Dommer, han kunde finde, med sig selv, saa sank Modet ofte; legemlige Lidelser kom til, og Arbejdet blev opsat, til han kom bedre i Aande; men hankom aldrig ret iAande, uden han kunde se, hvem han talte til. Og dog tør vi trøstig sige, at hans Arbejde paa Danmarks Konsthistorie