NielsLauritsHøyensLevned_1872

Originaler, og Massen af det Slette var saa stor, at det Gode ofte syntes at drukne deri. Hertil kom, at der i Benævnelserne af Personerne fandtes de groveste Forvex- linger. Skulde man tro Kataloget, optraadte Personer i et Costume, som deres Tid ikke havde kjendt, eller de vare portræterede af Malere, som vare komne til Verden efter deres Tid.*) Her viste man Biskop Absalons Portræt; det var i Virkeligheden en Churfyrste af Brandenborg; hist viste man to Portræter af Dyveke; de lignede ikke hinan­ den synderlig; men det var intet Under; thi det ene var en Copi’s Copi efter et Portræt af Rubens’ anden Hustru, det andet var et idealt Hoved, som Seidewitz i sin Tid havde malet og foræret en af Betjentene paa Slottet i Stedet for Drikkepenge, men den ivrige Slotsforvalter havde opdaget, at det maatte være Dyveke, og lagt Beslag derpaa i den Overbevisning, at det maatte være stjaalet fra Samlingen. Det brændte i den unge Mands Hjerte ved at se en saadan Skjodesloshed og Uvidenhed, og han syntes det var hans Pligt at paatale det for om muligt at faa det ændret. Han søgte derfor Audients hos Overhof* marskalen, den som Videnskabsmand liojt ansete Kammer­ herre A. W. Haucli, og fortalte ham om de mange og store Fejl, der fandtes i Angivelserne. »Véd De«, spurgte Kammerherren, »hvem der har ordnet og benævnt Male­ rierne?« Høyen svarede, han vidste godt, det var Abraham Kali og Vedel Simonsen. Da rejste Stormanden sig i hele sin Højde og sagde: »Og De tror saa, De kan gjøre det 153

*) F.Ex. Et Portræt, der var signeret «Nathan Mone pictor ad vivum. Coloniæ Spreæ 1607« var kaldt »Frantz af Mayland«, som døde 1535.