NielsLauritsHøyensLevned_1872

171 rejse sig og vende Stævnen mod det indstrømmede Vand, syntes at liensætte ham til Hollands Kyster. Derhen pe­ gede jo ogsaa, hvad han saa af Bygninger og Konstværker. Det Interessanteste var nogle Portræter i Kirkerne i Tøn- ningen og Oldensworth, og især Altertavlen i Frederiksstad, udført af G. Owens 1675. Han beskriver den saaledes: »Den forestiller Kvinderne, som to og salve Frelserens Legeme, efter at det er nedtaget af Korset. Maria holder det under Armen, medens hun sér op imod Himmelen. Magdalene, der har været i Begreb med at vadske Blodet af hans Fodder, falder i Afmagt; hendes Hoved hviler op til det stive, døde Ben, som hun har løftet op. En Engel, iført et gult flagrende Gevandt, lofter Christi højre Haand i Vejret og peger hen til Vunden i Siden, idet han sér ud imod Beskueren med Gjet fuldt af Taarer. I Baggrunden sees Johannes, der i den heftigste Sorg hæver de taarefyldte ■Øjne mod Himmelen. Stykket gjør et virkelig gribende Indtryk, og det er ikke blot det dybe Udtryk, man beundrer, men trods den stærke Eftermorkning og den slette Fernis, der har skadet Billedet, forbavses man dog over den ma­ leriske Ynde i Englen, der staar i det fulde Lys med de lyse Klæder, det blonde Haar og den friske Kjodfarve, og det smukke Johannes-Hoved i det klare, gjennemsigtige Halvmørke. Man sér, at det er udført af en af Rem- brandts dygtigste Efterfølgere.« Endelig kom Amtmanden i Husum hjem. Han mente rigtignok, der var ikke Stort at se paa de gamle Por­ træter; men da Høyen kom i offentligt Ærinde, kunde han ikke formene ham Adgang til Slottet. Men hvor forbavset blev Høyen ikke over den Tilstand, hvori Malerierne be­ fandt sig! Riddersalen, hvori de fleste hang, blev benyttet'