NielsLauritsHøyensLevned_1872

27

tager i Foreningens Liv. Hver Lørdag Aften holdtes der Foredrag eller Disputere-Øvelser; snart var det en oplæst Afhandling der underkastedes almindelig Drøftelse, snart drejede Striden sig om opstillede Theses. I saadanne Theses finde vi de forste Spor af Konsthistorikeren Høyen. For at forstaa og bedømme dem, maa man vel lægge Mærke til, at det kun er Theses, det vil sige Sætninger der ere stillede paa Spidsen, og som den, der fremsætter dem, ofte selv kun tillægger en relativ Sandhed, tidt Paradoxer, som han selv vilde være den Første til at an­ gribe, hvis en Anden havde yttret dem*). Den 28. Juni 1821 forsvarede Høyen følgende Theses: »1) Den nordiske Mythologi er ikke anvendelig for de bildende Konster. 2) Det er ikke altid en Vinding for Ivonsten, at dens Gebet udvides. 3) Om endogsaa en genialsk Konstner kunde frembringe et forfjenstfuldt Arbejde i den nordiske Mythologi, vilde dette dog snarere skade end gavne Kon­ sten.« Det er underligt at tænke sig, at han, der senere understøttede Bissen i hans Fremstillinger af den nordiske Sagnkreds, og derved har virket mere end maaske nogen Anden til at aabne den for Ivonsten, ved sin første Op­ træden skulde vise sig som en afgjort Modstander af denne Retning. Sagen var, at dens Tid endnu ikke var kommen, og at den Vej, hvorpaa man gik frem, næppe kunde føre *) Saaledes forsvarede A b r a h a m s (senere Professor i Fransk ved Universitetet, og derefter Notarius publicus) d. 21. Sept. 1S21 følgende latinske Theses, mod hvilke blandt Andre ogsaa Højen opponerede; »1) A posse ad esse valet consequentia. 2) Hic mundus non est primus; Adamus et Eva non fuerunt primi ho- mines. 3) Unusquisque rex debet esse philosophus. 4) Sæculo vix præterlapso ars musica nil uovi nobis allene valebit. 5) Nemo saltat ebrius.