NielsLauritsHøyensLevned_1872

21

Noget; og han forlod Selskabet kort efter. Nu véd En­ hver, at Hayen havde Eet; et langt og herligt Liv har ret- færdiggjort hans Valg; der var i ham en mægtig Genius, hvis Kald han burde lyde; men kan man virkelig fortænke de Andre i at de ikke havde en saa fast Tro paa ham, at de derfor skulde vove at modsige en saa myndig Mand som Engelstoft? Engelstoft havde ganske vist været hen­ synsløs i sin Udtalelse, og i dette Tilfælde har Tiden dømt ham; men filistrøs er i sig selv ikke en saadan Anbefaling af de almindelige Fagstudier ligeoverfor Ungdommens højt­ flyvende Planer. Det er ikke en af ti, som man derved gjør Uret, og den Ene der bliver miskjendt, vil have Kraft nok til ikke at bøje sig for Miskjendelsen. Den der ikke vil følge den alfare Vej, maa tidt rydde sin Sti mellem Tidsler og Torne, og ikke klage over at Tornene stikke ham. Høyen klagede heller ikke; men han følte Saaret dybt og smerteligt. Han vendte Miskjendelsen Kyggen, og i Bevidstheden om sin gode Eet arbejdede han kun saa meget ivrigere imod det Maal, han havde sat sig. Konsthistorien er endnu ikke noget gammelt Fag; for 50 Aar siden var den ganske i sin Barndom. Winckelmann havde skabt den antike Konsthistorie, og hans veltalende Fremstilling havde vundet den Velyndere. Flere tydske Foifattere, navnlig Lessing i sin Laokoon, havde bidraget til at klare de æsthetiske Forestillinger; endelig havde Gothe i sine Afhandlinger »Ueber Kunst und Alterthum« paa sin klare og forstandige Maade behandlet Adskilligt derhen hørende. Men det var Oldtiden, disse Mænd havde behandlet; Studiet af Middelalderens og den nyere Tids Konst stod længere tilbage. Høyen samlede ivrig Alt hvad der vedkom denne. Benvenuto Cellini kjendte han fra