NielsLauritsHøyensLevned_1872

15 Aften randstærke i Theatret,oglodPiberne skingre sa- ledes atdet varumuligt for Skuespilerne at blive horte. Sa grebPolitiet ind, bemægtigede sigdestrenge Smags­ domereogforte dem, trods deres Indsigelse, pa Hoved­ vagten. Hoyens godeLykke frelste hamfra videreUlæmpe. Skuespiler Frydendal, somkjendtehamogholdtaf ham, fikatvide, hvad der var hændt, ogbegav sigojeblikkelig til Hovedvagten. Med denejendomelige Værdighed, han sa godt forstodat patage sig, forsikrede han, at der var begaet enFejltagelse;han kjendteStudentHoyenog vidste, at han havde ikke taget Del i Optøjerne. Han imponerede denvagthavende Ofrcier saledes, at han fik Lov til at fore Hoven medsigud af Arresten. Den be­ friede Fange ilede hjem, foregav en stærkUpaselighed og gikstrax i Seng. Sengeligende modtoghanBesogaf sin gode Ven Friedenreich, der kom for atfortæle hamAf­ tenens Nyhed, omStudentrne,der havde pebet ogvare bragtepa Hovedvagten. Hoyenvar yderligskamfuld over at have været med; han robede det ikke engang for sin Ven. Den næsteMorgenkomhansModer ogfortalte ham med storForfærdelse dengruelige Historie,der var hændt, at honnette Folks Born vare komne pa Hovedvagten. Hoyenlod naturligvissom ingenTing; men han lovede sig selv at være forsigtigere for Fremtiden. Hoyens Ansigtstræk vare ikkegentligsmukke, men hansreneSjællysteudafdem, ognarhan talte, udbredte der siget Liv over dem, somikke undlodat gjore Ind­ tryk. Man sa ved forste -Øjekast den unge Students elskværdige Charktér, hans stærke oglivfuldeAand, og naar manhørte hans velklingende Røst, beundrede man med det Same hans Veltalenhed. Man kan lettænke