NielsLauritsHøyensLevned_1872

36

aandfulde -Øjne havde noget slebent og tillige fornemt ved sig. Hans Væsen stemmede hermed, og man skulde ikke- tro, at han engang havde været Lakai. Man fortæller at Dronning Louise var den, der først opdagede hans Geni, idet hun saa ham danne Voxdukker og andet Legetøj for Prindsen, hos hvem han var. At han var bleven en be­ tydelig Billedhugger, derom forelaa tilstrækkelige Vidnes­ byrd i hans Gravmonument over Dronning Louise i Char- lottenburg, i hans Statuer af Scharnhorst og Biilow foran Hovedvagten, i mange herlige Buster o. s. v., og Høyen roste ogsaa den Tænksomhed, hvormed havde han vidst at give sine Statuer i moderne Uniform et mere plastisk Ud­ seende ved Anvendelse afMilitærkapperne, og hans delikate Behandling af Marmoret. Naar han saa Scharnhorst staa der med det alvorlige, dybtgrundende Blik, Sorg og Vemod udbredt over det furede Ansigt, Haanden hævet, ret lige­ som han i dette øjeblik havde fundet Midlet til at vække de slumrende Preusserne, maatte han føle med Helten og beundre Konstneren. Men alligevel syntes Rauch ham ikke at være fri for Manér, Noget som især sporedes i hans Mindesmærke over Dronningen. Billedhugger Tie ck, Digterens Broder, var for melan- cholsk og tilbageholden til at Høyen kunde sige noget stort om hans Person. Hans kolossale Bliicher-Statue forekom ikke uden Værd; hans Buster rostes; men hans Pegasus, der var bestemt til det nye Theater, syntes ham en underlig, halv engliseret Digterhest. Den Konstner, Høyen maaske vilde sætte højest af alle Berlinere, Architekten Schinkel, gjorde han ikke per­ sonligt Bekjendtskab med. Han beundrede hans gothiske Monument, og han var en ivrig Forsvarer af hans Theater,