NielsLauritsHøyensLevned_1872

73

Konst, som Musik, Poesi, Maleri og Sculptur kun skulde tjene til at forherlige. I Augsburg maatte lian den 27de Maj, nolens vo- lens, fejre Kongen af Bayerns Fødselsdag ved en prægtig Diner i Hotellet sammen med Borgemesteren og en Mængde Honoratiores. »Det var,« siger han, »rasende spidsborger­ ligt. Enthusiasmen beregnedes efter Appetiten. Min ene Nabo, en Artilleri-Lieutenant, var cn sand Kongeven; han aad som Præsten i Uglspil, saa Skummet stod ham om Munden«. Og her gav Kirkerne ham liden Oprejsning. »Domkirken er et Flikværk af ældre og yngre Gothik; St. Ulrichs- og Afra-Kirken, opført henimod 1500 af Burchardt Engelberger (der ogsaa reddede Ulmer-Dom) er et smukt Arbejde, lys og rummelig, med stærke Piller og herlige Hvælvinger, men det er dog en sunken Stil; den Zirlig- lied, som næsten 200 Aar tidligere udmærkede Architek­ turen, er her ganske forsvunden.« Den 28de Maj ankom han til München. Det var hans Hensigt efter nogle Ugers Ophold at gaa over Wien til Italien, men han blev der hele Sommeren, ikke fordi Staden eller Livet særlig tiltalte ham, men fordi han fandt et saa uventet rigt Udbytte for sine Studier. Det var især Bibliotheket, der fængslede ham. Der arbejdede han i lang Tid næsten daglig fra 10—2, og Sommeren var som skabt til at studere i, thi det regnede næsten al­ tid. Der var en Mængde gamle Haandskrifter, Missaler og Diptycher, som han maatte gjennemgaa. Navnlig de sidste var ham noget ganske Nyt; Overbibliothekaren, Scherer, der tænkte paa at udgive dem, blev i Begyndelsen mis­ tænkelig over det Studium, Høyen gjorde af dem; men da han saa, at her ingen Concurrence var at frygte, blev han