NielsLauritsHøyensLevned_1872

191 at bestemme Portræternes Navne. Tre eller fire Aar an­ vendte han paa at gjennemgaa dem, hvorefter -han overlod en der ved Skolen ansat Adjunct, Bendtsen, at ordne og renskrive hans Optegnelser. Kali døde i 1821, og Hauch overdrog nu den bekjendte Personal-Historiker Vede l - S imons en at forestaa Indrettelsen af Samlingen. .Denne Mand besad betydelige historiske Kundskaber, men han havde ingen Forestilling om Konstens Betydning, hverken i og for sig eller for Historien. Genealogi og Chronologi var hans Hovedinteresse, og det forekom ham herligt at kunne anskueliggjore dem i en uafbrudt Billedrække, men at disse Billeder kunde være noget mere end en Illustra­ tion til Slægtebøgerne, at de selv kunde indeholde en ny og fyldig Historie, det synes han ikke at have anet. Han foreslog, og satte igjennem, at den Plan, der var vedtaget for Samlingens Ordning, blev forandret. Han mente, man burde holde sig nærmere til den i det Hjelm- stjerneske Gavebrev udtalte Tanke om en fædrelands­ historisk Portrætsamling. Han opgav derfor Opstillingen af de kongelige Portræter for sig, men, for saa vidt som de kunde siges at tilhore Danmark eller Norge, sogte han at forene dem i chronologisk Orden med de danske og norske Mænds Portræter. Hvad der ikke kunde passes ind i denne Række, maatte blive udenfor. Hovedsamlingen havde sin Plads i 3die Etage. Der skulde der være Orden, Sammenhæng og Fuldstændighed, og kunde dette ikke opnaaes ved gode Billeder, tog man til Takke med mindre gode. Til 4de Etage henvistes Portræter af Udlændinge, ube- kjendte Portræter og saakaldte Doubletter. Men ved dette sidste Navn forstod man ikke blot Gjentagelser af Billeder, der fandtes i Hovedsamlingen, men i de allerfleste Tilfælde