NielsLauritsHøyensLevned_1872

14 Dage spurgt ham selv, vildehan sikkert have troet at kune udtrykke det med ét Ord, det var Poesien, han søgte. Først og fremmest søgte han dene i Digternes Værker. Det var dendanskeDigtekonstsGuldalder. -Øhlen- schlåger stod i sin fulde Giands, lige herlig som den nordiske Oldtids og som den østerlandske Eventyrverdens Tolkogfuldaf Nutidens Romantik. Den gamleBagesen ogGrundtvig ogIngemann sørgede for at han ik estod ene, ogShakespearesKæmpeskikelsetradte frem iFoersoms dygtige Oversætelse. Og næsten endnu herligere syntes den tyske Litteratur at strale. Wieland, Schiler, Gothe o. m.A. betragtedes somIdealer og Mønstretil Efter­ ligning. Høyenprøvede naturligvis oga engang imell m pa at skrive Vers; men hans skarpe Selvkritik holdt Lysten i Tøme. Derimod levee han medhelesin Sjæl i de store DigteresVærker, ogIngen var i Stand til at foredrage dembedre endhan. Aller demedens han gik i Skolen, blev hans Oplæsningomtalt somnoget Ualmin­ deligt; i hans Studenteraar blev dette Talent selvfølgelig uddannet og pa skjønet endnu mere. Det var den æsthetiske Tid, hvor mannæsten kun levede for den skjøne Litteratur. Ogsa ham varTheatret et af de kjæreste Steder, ogi Studerekammretvar Gothe hans fornemste Syselsætelse. I hamsa han den sande Poesi levendegjort, ogunder hans Banner kæmpede han djærvt for Skjønhed oggodSmag. Engangvarhan nær blevenMartyr for sinKamp i dene Sags Tjen ste. Der var komen en tysk Skue­ spillertrop til Byen, somgav nogle elendige Forestillinger pa Vesterbro. Høyenogandre unge Studenter fandt, at de fortjente en eftertrykkelig Afvisning. De mødte en