NielsLauritsHøyensLevned_1872

37

hvis indre Indretning dadiedes af Mange. Han gjorde op­ mærksom paa, hvor vanskelig en saadan Opgave var for en Konstner, »især« siger han »naar man har en Konge, som selv vil være Konstner, da han ikke kan være Konge, og som rask stryger væk og sætter til, alt ligesom det falder ham ind, paa de indsendte Tegninger.« I Hresden opholdt Høyen sig fra 3die Oktober 1822 til 22de Marts 1823,deri indbefattet et Par Udflugter til Meissen og en fjorten Dages Rejse til Prag. Iblandt de Ting, der bidrog til at forlænge hans Ophold, nævner han en lille Sygdom (29de Oktober til 10de November), der dog havde den heldige Følge, at den befriede ham fra et gastrisk Onde, hvoraf han i længere Tid havde lidt, og den usædvanlige strænge Vinter — i Slutningen af Januar stod Thermometret i nogen Tid mellem 20 og 30 Grader under Frysepunktet —, som vanskeliggjorde Arbejdet i Museerne. Men den væsentligste Grund var den, at han befandt sig særdeles vel i Dresden og syntes der bedre ønd noget andet Sted at finde hvad han behøvede til øn grundig Forberedelse i Konsthistorien. Det var ikke blot den rige Malerisamling, hvor han for første Gang saa Mesterværker af Rafael, Correggio, Tizian, Paolo Veronese og mange Andre, der fængslede ham; endnu mere Tid blev anvendt paa Kobberstiksamlingen og paa Bibliotheket, der forekom ham at staa langt over Berlins. Der gjennemsaa han hvad der fandtes af Miniaturer i Haandskrifterne, gjennemgik Skrifter omKobberstikkonstens Oprindelse og Historie, om den gothiske Bygningskonst, særlig rned Hensyn til Meissens Domkirke, om Sachsens Historie o. s. v. En hel sachsisk Konsthistorie udarbeidede han under sit Ophold i Dresden, og sendte hjem til sin