NielsLauritsHøyensLevned_1872

desto mere saa han, hvor utilfredsstillende de tidligere Behandlinger var, og hvor upaalidelige i Almindelighed de historiske Efterretninger om Konstværkerne var. Her var Meget at gjore. Først og fremmest gjaldt det om at se med egne -Øjne, og saa om at sammenligne Resultaterne af det Sete med Literaturens Vidnesbyrd^det gjadt om at samle Materialet til den Bygning, der skulde være hans Livs Gjerning. 'JDet var uundgaaeiigt nødvendigt, at han maatte rejse, og det kunde ikke blive en Sviptur; det maatte blive en Studierejse paa to eller tre Aar. Men hvor skulde man skaffe Midlerne til en saadan Rejse? Den gamle Høyen var vistnok en velstaaende Brygger, men hans Velstand grundede sig paa Arbejde og Spar­ sommelighed, og Muligheden af en saadan Udgift som en Udenlandsrejse var aldrig kommen indenfor hans Tanker. Dog — havde han sagt A, maatte han ogsaa sige B. Han havde givet sit Samtykke til at Sønnen opgav Jura og Theologi for at studere Konsthistorien; han maatte ogsaa forsyne ham med Midlerne dertil. Forstod han ham end ikke ret, saa havde han dog Tillid til ham, og med en under de daværende Forhold sjelden Rundhaandethed lovede han sin Søn 400 Specier aarlig i 3 Aar til en saadan Rejse. Med den inderligste Taknemlighed modtog Sønnen dette Offer; han vidste, det var ikke ringe; men for ham beroede Alt paa denne Rejse. Han vidste vel, han vilde savne sit kjærlige Hjem og sine kjære Venner, først og fremmest sin Forlovede og Kundby Præstegaard, men hans Muse vinkede ham, og uden hende var han jo Intet, hver­ ken for sig selv eller for Andre. Han hengav sig derfor ganske til Forventningens Glæde, lod Pantasien dvæle ved alle de Herligheder, han gik imøde, og traf med bankende