NielsLauritsHøyensLevned_1872

52

lier klart og tydelig fremstillet. »Carus er«, tilføjer lian, »ikke alene Lærd, ikke alene aandrig Tænker og Skuer af Konst; han er selv Maler, ikke pretensios Dilettant, men dygtig Landskabsmaler. At lian i det Praktiske maa staa tilbage for Konstneren ex professo, det er naturligt; i Idé­ rigdom og Composition behøver ban ikke at vige.« Som et Exempel nævner Høyen hans nyeste Arbejder, 4 Styk­ ker forestillende de 4 Elementer: 1) Luften: blaa Himmel med lette, spredte Skymasser, midt imellem disse en Ørn, der kraftig hæver sig i Vejret, Hovedet vendt imod Solen. 2) Ilden: Basaltmasser omgivne af tykke Skyer, oplyste af Lynstraaler. 3) Vandet: mellem skummende Bolger en svommende Delfin; en Regnbue spændt over de dunkle Skyer ; 4) Jorden: frodig Eng; i Baggrunden blaanende Bjerge; midt i Forgrunden prunker en Lilie; i Græsset snor sig en Slange. Endnu mere Glæde havde Høyen af Digteren Ludvig Tieck, der igjennem hyppige Indbydelser viste, at han satte Pris paa den unge Danske. Høyen besøgte ham snart ene i hans Studerestue emMiddagen mellem 12 og 1, snart om Aftenen i Selskab med hans vakre Hustru og hans to Døtre, af hvilke den ene, Dorothea, omtales som en nyde­ lig og særdeles dannet Dame; og til dem sluttede sig da ofte Grevinde Finkenstein, hos hvem de boede, ogsaa en fint dannet Dame, og undertiden mange Andre. Tieck plagedes af heftige Gigtsmerter; Sygdommen sammen­ knugede hans Legeme, men han var altid rolig, og ofte munter, saa Ingen anede, hvad han led. De Portræter af ham, man hidtil havde sét i Danmark, vare uheldige. »Nej« siger Høyen, »tænk Eder et Par milde, og dog gjennem- trængende øjne, en bøjet, fint dannet Næse, spirituelle,