NielsLauritsHøyensLevned_1872

180 foranledigede Udfærdigelsen af dette Brev. For Rejsen igjennem Danmark var det næppe nødvendigt; der blev Høyen altid modtaget med største Forekommenhed. Den aabne Hjertelighed, hvormed han optraadte, og den Hen- synsfuldhed, hvormed han behandlede Alle Hige fra den Højeste til den Ringeste, dette livfulde Ansigt og denne klare, klangfulde Stemme vandt Alles Hjerter. Den Varme, hvormed han omfattede sin Opgave, og den Glæde, hvor med han greb det mindste Lysglimt i Menneskelivet eller i Naturen og Konsten, og saa de Skjønheder, som ellers Ingen anede, meddelte sig uvilkaarlig til hans Omgivelser; og fik man ham til at aabne sin rige Kundskabs Fylde, eller til at fortælle de Syner, hans levende Fantasi ud­ malede ham af Fortidens Liv, da følte man sig betaget af en ukjendt Fortryllelse. Hvem kan tælle de Steder, hvor det fyrgetyve Aar igjennem blev beti agtet som en Fest, naar Høyen kom derhen paa sine Rejser? Ingen kunde heller være mere skikket til at rejse end han. Var han fuld af Liv i sit Hjem, var han det dobbelt paa Rejser. Der var ikke den Ting, han ikke havde Lyst til at se, og ikke den Møje eller Anstrængelse, han veg tilbage for, hvor det gjaldt om at se eller lære noget Nyt. Han kunde visselig ogsaa have sine mindre lyse Timer, naar Arbejdet ikke vilde gaa, naar slet Vejrligt eller andre Van­ skeligheder lagde ham Hindringer i Vejen; da kunde under­ tiden en vis Mismod eller Hjemve betage ham; men det varede ikke længe, saa spredtes Taagen, og med det første Solglimt vendte Kraften og Modet fordoblet tilbage.

Sidst i Maj tiltraadte han sin Rejse, og han endte den i Slutningen af October; men tilfældige Omstændig-