NielsLauritsHøyensLevned_1872

76

riilos Billeder af Barnelivet« fortsætter lian »— Galleriet i München besidder 5 saadanne — ere i deres Art lige saa me­ sterlige. Det er i Almindelighed Drenge imellem 7 og 10Aar; man sér dem spille Tærninger, spise Maccaroni o. s. v. Mit Yndlingsstykke forestiller to Drenge; den ene staar og holder en Kniv og en Melon i Hænderne; han har gjort et stort Snit i Melonen, og de store Bid i det afskaarne Stykke vidne om den Graadighed, hvormed han har nydt den kjolende, saftfulde Frugt; men hans Glæde er sand­ synligvis paa Hældingen, thi en anden Dreng har lejret sig ved hans Side med en stor Drueklasse. Han læner sig tilbage, holder den herlige Frugt op over Munden og er netop i Færd med at udsuge den nederst hængende Drue; de tilspidsede Læber og de stive -Øjne vise, hvilken Vellyst der gjennemtrænger ham. Synet af saa stor en Nydelse kan umulig andet end forstyrre Melondrengens Appetit. Hele hans Krop er kommen i Bevægelse; han vender Ho­ vedet ned til sin Nabo, og vilde saa gjerne sige: »Giv mig et Par Druer, saa skal Du faa et Stykke Melon i Stedet«; men det er ham umuligt at faa et Ord frem, saa fuld har han proppet sin Mund. Dobbelt ivrig bliver han derved; men al hans Iver er frugtesløs; Naboen sér og mærker Intet uden sin Drue.« Syntes Münchens Konstsamlinger at staa tilbage for Dresdens, var dette i endnu højere Grad Tilfældet med dens Konstnere.' Især med Architekterne stod det slet til. Fischer var død; Wiebeking var langt fra at være Konstner, kun en indbildsk og uvidende Speculant. Om Klenze siger han: »Han har megen Sands for det Zir- lige; han forstaar at udsmykke en Kække Sale paa det Brillanteste; mange Enkeltheder kunne være smukke; men han synes ikke at have Begreb om, hvad det egenlig vil