NielsLauritsHøyensLevned_1872

49

Dahl var altfor vel bekjendt her hjemme til at Høyen skulde behøve at opholde sig ved at skildre ham. Han bemærker kun, at han lever vel og uafladelig er sysselsat med Arbejder, der gaa til al'e Verdens Kanter. Høyen fandt, som han siger, en ægte Landsmand i Dahl. Denne gjorde ham ikke blot bekjendt med andre Konstnere, men havde selv en væsentlig Del i Høyens Udvikling. Han gav ham Undervisning i Maling; thi Høyen ønskede at er­ hverve sig en selvstændig, og ikke blot theoretisk, men ogsaa praktisk Kundskab til Colorit og Farveanlægning. Paa Bibliotheket samlede han Alt hvad der kunde bidrage til at oplyse Farvelæren; han forfattede et Schema over de Gamles Benævnelser paa Farverne, og syslede allerede den­ gang med Malerkonstens Historie i Oldtiden. Med Studieinc gik Livet Haand i Haand. Det fine Øje for Farvespil ogFarve- virkning, som han af Naturen havde, er under hans Ophold i Dresden blevet udviklet, ikke mindst ved Synet af den nye, mangfoldige Natur. Det var rigtignokVintertid, ogMange ville maaske tro, at Dresdens skjønne Omgivelser, eller i alt Fald det Sachsiske Schweiz havde været lukket for ham. Det var ikke saa. Den 27de Oktober gjorde han en Tour til Bastey. Et Skybrud havde nylig raset i disse Egne. Store Graner laa omkastede imellem hinanden med Koden i Vejret; uhyre Stene laa henslængte oven paa hinanden, saa at man møjsommelig maatte klattre frem der, hvor der før var en ordentlig Vej for Brændevognen. Men han glemte al Møje, naar han saa i Vejret, hvorledes de spirdannede Klipper funklede i Solskin, medens Tusmørket rugede over Dybet, og naar han naaede en Top, som Borsberg ved Pillnitz, og saa milelange Gran- og Fyrreskove ligge som Kornagre for sine Fødder, følte han sig henrykt. — Og 4