NielsLauritsHøyensLevned_1872

65

var for første Gang passeret igjennem en Skymasse. Po­ stillonen blæste skiftevis Psalmer og lystige Jægersange, og Hoyens Hjerte jublede om Kap med Posthornets muntre Toner, da de rullede ind i den lille By Schmalkalden, og Gamle og Unge stimlede sammen for at se, hvem den mærkværdige Person var, der vilde gjæste dem: det var sjældent, at Posten havde nogen Rejsende med. Nu da Høyen var kommen over de mellemtyske Bjerge, syntes han først, at han havde tiltraadt sin egentlige Rejse. Bønderne i deres hvide Kitteler og brede, trekantede Hatte syntes venlig at byde ham velkommen, og de hyppige Brønde paa Gader og Veje, hvor den friske Vandstraale stemmede ud i det store Stenbækken, syntes at love ham en gjæstfri Modtagelse. — Over Meinungen gik Vejen til Hildburghausen, hvor han traf Bekjendte fra Dresden, en Arkitekt Buch og en her bosat Kjøbmand Scheller, og den næste Dag tilbragte han et Par glade Timer hos Kobberstikker Barth. Om denne siger han: »Hans Ydre interesserede mig — han er noget over Middelhøjde, var klædt i en grøn, damaseret Stoffes-Arbejdsdragt, bleg, med tindrende øjne og ravnesorte Lokker og Knebelsbart —; hans Indre indtog mig sandelig. Bekjendtskab var snart sluttet, og jeg liaaber at, i hvor kort end vort Samliv var, skal vort Bekjendtskab ej saa snart ende«. Kjøbmand Scheller kjørte ham til Coburg, og glædede ham der ved at gjøre ham bekjendt med Digteren Fr. Riickert, der iøvrigt, da han blev hilset som Digter, bemærkede, at han havde slaaet sig fra Poesien og ganske kastet sig Orientalismen i Armene. Tie Aar senere blev han Professor i de øster­ landske Sprog i Erlangen. Den 4de April kom Høyen til Bamberg. Denne 5