NielsLauritsHøyensLevned_1872

178 Fremstilling af Mytherne til de Konstværker, der fremstil­ lede dem; dvælede han ved Middelalderen eller den nyere Tid, traadte Historien i Mythologiens Sted. Lagde han Hovedvægten paa Sagnene, viste han dog med det Samme, hvorledes de fremtraadte i Konsten, og Konstnerne havde ikke mindre Glæde af disse Forelæsninger end af hine. Han havde en Gave til at fortælle, som vistnok Ingen har besiddet i højere Grad, og hvad enten det var den klassiske Oldtids eller vore nordiske Forfædres Sagn, han fortalte, forstod han at føre dem saaledes frem for Til­ hørerne, at det næsten var umuligt at glemme dem. Ogsaa her vidste han vel, at det, det kom an paa, var at føre Tilhørerne saa nær hen til Kilden som muligt, at de kunde blive i Stand til selv at øse af dens friske Væld. Undertiden kunde han tage en græsk Tragedie at læse op for sine Tilhørere, for dertil at knytte sine Bemærknin­ ger, eller rettere for at lade Oldtiden tale selv; undertiden kunde han paa lignende Maade benytte Stykker af den oldnordiske Litteratur. En smagfuld Oversættelse af San­ gen om Vølund, der er fundet blandt hans Efterladen­ skaber, har maaske været brugt ved en saadan Lejlighed. N. M. Petersens Værk »Islændernes Færd hjemme og ude« gav ham Anledning til at gjenfortælle de islandske Sagaer og vise sine Tilhørere Alt hvad man kunde vide om de gamle Nordboeres Boliger, deres Dragter, Vaaben o. s. v., ved hvilken Lejlighed de norske Stavkirker og Tæppet fra Bayeux spillede en Hovedrolle, o. s. v. En enkelt Gang henvendte han nærmere Opmærksomheden paa den vor­ dende Konstners Opgave, og paa hvorledes Eleven burde studere og benytte Konstskolen. — Disse Forelæsninger vare fra først af kun bestemte for Akademiets Elever, og Konst-